Nyheder

Kommunerne kan ikke spare penge på de enkelte Microsoft-licenser med den nye SKI-rammeaftale 50.49 – i daglig tale Microsoft-aftalen. Men de kan med den nye aftale, der er trådt i kraft den 1. april 2025, ”profilere” sine brugere og på den måde vælge de licenser, de har behov for og minimere de samlede omkostninger. 

50.49-aftalen betyder, at Atea skal levere Microsoft-licenser til 96 kommuner og syv forsyningsselskaber for en samlet værdi af 4,12 milliarder kroner i løbet af de kommende tre år. 
Sådan lød det efter indgåelsen af aftalen med Microsoft/Atea i slutningen af januar. 
Efter at kommunerne er begyndt at implementere Microsofts licenser i den nye SKI- rammeaftale 50.49 tegner der sig et mønster af, at kommunerne kan sænke deres samlede omkostninger ved at udskifte dyre licenspakker med billigere. IT- og digitaliseringschef Henrik Brix, Favrskov Kommune: ”Vi profilerer brugerne, og de brugere, der ikke har behov for den store Office pakke får en mindre udgave. Det sænker vores omkostninger.” 
Inden aftalen blev indgået, handlede det meget om de varslede prisstigninger fra Microsoft. Det nye er, at kommunerne kan gøre noget ved at købe ind efter deres behov. Favrskov Kommune har benyttet ”grebet” i den nye Microsoft-aftale ved at vælge flere billigere licenser end i den foregående Microsoft aftale.
”Hvis vi som udgangspunkt havde forlænget aftalen fra 2022 ville vi have fået prisstigninger på 16-17 pct. Nu ser vi betydeligt lavere omkostninger, da vi vælger flere billigere licenser til vores brugere. Fx optimerer vi brugen af billigere uddannelseslicenser. Vi har analyseret vores brugeres behov for Microsoft licenser, og det tegner et billede af lavere omkostninger,” siger Henrik Brix.
Han sammenligner indkøbet af Microsoft licenser med indkøbet af TV-pakker til sin private husholdning. ”Når vi køber pakken med 20 tyske og tyrkiske programmer, har vi adgang til TV-kanaler som vi sjældent ser. Dermed kommer vi til at betale for meget. Med den nye Microsoft-aftale kan kommunerne i højere grad skræddersy deres softwarelicenser. De er ikke længere bundet til at købe licenser, der følger bestemte SKI-pakker eller faste antal, men vi kan målrette licensindkøbet til den enkeltes behov”.
Forretningsudvikler Leon Johansen, SKI, der oprindeligt er ophavsmand til den første Microsoft-aftale udbudt af SKI i 2016, siger: 
”Det er først dyrt for kommunerne, når de køber mere end de har behov for. Det hjælper ikke at få en klækkelig rabat på en softwarepakke, hvis der ikke er behov for den”.
Chefkonsulent Niels Jørgen Hansen, SKI med speciale i softwarelicenser: ”Selv om vi har samlet indkøbet af Microsoft-lisenser for 96 kommuner og syv forsyningsselskaber og derigennem opnået priser, der er langt bedre end det, man kunne regne med i et marked som dette,  er det ikke her, besparelserne skal findes. Derfor har vi i vores dialog med Microsoft gjort meget ud af at opnå øget fleksibilitet, så hver kommune kan købe ind efter deres behov. Jo færre de køber af de store softwarepakker fra Microsoft, desto lavere bliver kommunens samlede omkostninger”.  

Ekspertgruppe med kommunerne
Forud for dialogen med markedet om den kommende rammeaftale, havde SKI samlet en ekspertgruppe med kommunale IT-chefer og CIO´s fra energiforsyninger. Netop den viden, som er indhentet på disse møder, har SKI brugt under dialogen med Microsoft.
Niels Jørgen Hansen: ”Vi har ikke kunnet påvirke prissætningen på Microsofts licenser. Microsoft er en dominerende virksomhed på markedet. Dét, vi har kunnet forhandle med, er vores viden om kommunernes behov, så kommunerne ikke blev bundet til at købe bestemte Office-pakker eller bestemte antal. Dermed har kommuner og forsyningsselskaber kunnet profilere sine brugere, så de kan tilpasse licenspakker efter, hvad den enkelte medarbejder har brug for. Fordi vi har kendt kommunernes behov, mener jeg vi har stået stærkere i dialogen med Microsoft, og de kommuner, der vælger at profilere deres brugere kan minimere deres samlede omkostninger”.
Selv om 96 kommuner har de samme opgaver, løser de dem meget forskelligt. Det betyder også, at de køber forskelligt ind af Microsofts Office-pakker. Ifølge en analyse SKI har lavet blandt kommunerne, viser, at der er kommuner, som køber 65 pct. af de store licenspakker til de almindelige brugere. I den anden ende af skalaen er der kommuner, der blot køber 35 pct. af de dyre licenspakker til de almindelige brugere.
”Det er klart, at det er i det spænd – mellem de 65 pct. og de 35 pct – at kommuner har muligheden for at sænke udgifterne i deres licensindkøb og dermed forsøge at minimere de samlede omkostninger. Det er dyrt at give en let bruger en stor softwarepakke. Omvendt skal en tung bruger have en stor softwarepakke. Der er mange penge at hente for kommunerne ved at gå brugernes behov igennem,” siger Niels Jørgen Hansen. 
Henrik Brix: ”I Favrskov Kommune har IT-afdelingen og fagcheferne i relevante afdelinger profileret brugerne. Vi har ændret på licenser for en stor del af it-brugerne I forhold til den tidligere Microsoft aftale og dermed har brugerne fået tilpasset Microsofts Office-pakker til deres arbejdsmæssige behov”. 


Fakta: 
50.49 Standardsoftware:
Fra fællesindkøb til behovsstyret licensindkøb
96 kommuner og syv forsyningsselskaber er tilsluttet aftalen. Aftalen omfatter Microsofts licenser, herunder Microsoft 365, Office 365, Windows og sikkerhedsprodukter. Kommunerne kan vælge mellem forskellige licenspakker afhængigt af deres behov. 

Det er femte gang, SKI udbyder en aftale på området. Den nye 50.49-aftale, der afløser aftalen fra 2022, har fokus på at sikre både stabile priser og større fleksibilitet – men det kræver, at kommunerne køber rigtigt.

Fleksibelt indkøb af licenser
Den nye aftale giver kommuner og forsyningsselskaber større frihed til at tilpasse deres indkøb af softwarelicenser. De er ikke længere bundet til at købe bestemte licenspakker sammen eller i faste antal, men kan i højere grad målrette licensindkøbet til deres behov.

Faste priser giver økonomisk forudsigelighed
75-80 pct. af kommunernes udgifter til Microsoft går til licenser, der med SKI-aftalen har fået prisen låst fast på september 2024-niveau, herunder Microsoft 365 og sikkerhedslicenser. Det giver budgetsikkerhed og beskytter mod uforudsete prisstigninger.

Mulighed for lavere samlede udgifter
SKI’s beregninger viser en gennemsnitlig prisstigning på 16 pct. i forhold til den tidligere aftale, men kommunerne kan reducere deres samlede softwareudgifter ved at optimere deres licensvalg. 
Kilde: SKI

Af Flemming Kjærsdam

For en del kommuner kan det give god mening at samarbejde om basis-it og it-indkøb, da flere kommuner efterspørger fælles løsninger for at løse de centrale udfordringer med it-sikkerhed og optimering af ressourcer og kompetencer. Det skal også ses i lyset af, at kommunernes it-budgetter i forvejen vurderes at ligge på et lavt niveau, og at de skærpede krav til cyber- og informationssikkerhed vil lægge et yderligere pres på it-udgifterne i de kommende år. 

Ifølge direktør Christian Harsløf, KL, er der to bagvedliggende årsager til, at det kan være en god idé, at kommunerne samarbejder mere.
”Der er behov for at højne driftsstabiliteten og it-sikkerheden i kommunerne. Det hænger sammen med den geopolitiske situation, vi er i lige nu. Den anden årsag er, at arbejdsmarkedet inden for it- drift og cybersikkerhed gør det svært for kommunerne at rekruttere dygtige medarbejdere. Derfor kan det være en god idé, at kommunerne arbejder mere sammen, så de dygtige medarbejdere kommunerne allerede har, arbejder sammen på tværs af kommunerne. Ressourcerne skal bruges bedre og dermed får vi skabt ordentlige faglige miljøer, som man kan være en del af”.
Ved sidste års økonomiforhandlinger mellem Finansministeriet og KL bestilte de en analyse fra PA Consulting, der er udarbejdet i det flerårige samarbejdsprogram, og som skulle afdække, hvordan fælles drift i kommunernes it-serviceorganisationer kunne effektivisere de administrative omkostninger og hæve kvaliteten. 
Der er i kommunerne lang tradition for, at kommunerne arbejder sammen om fælles løsninger på it-området. Rapporten fra PA-Consulting viser, at der er mange velfungerende samarbejder og fælles it-løsninger i kommunerne i dag, Blandt andet via KOMBIT og SKI. 
Ifølge Christian Harsløf har udviklingen imidlertid overhalet rapportens intentioner, da der ikke i PA-rapporten er blotlagt nævneværdige økonomiske effektiviseringer. Til gengæld giver det god mening, at kommunerne arbejder tættere sammen om cybersikkerheden og basis-it og it-indkøb.    

NIS2 lovgivning
I starten af februar 2025 fremsatte beredskabsministeren NIS2-loven, beskyttelsen af kritisk infrastruktur, som indebærer, at kommunerne bliver fuldt omfattet af loven fra 1. juli 2025. Det giver et nyt perspektiv for et øget samarbejde om cybersikkerhed.
KL forventer, at de økonomiske konsekvenser af NIS2-direktivet vil være betydelige og udfordringen forstærkes af, at it-specialister er en knap ressource, og at mange kommuner allerede i dag har svært ved at tiltrække de nødvendige kompetencer. KL peger på, at rapporten fra PA-Consulting viser, at der i dag er gode erfaringer med fælles forpligtende samarbejde om it-drift, at kvaliteten i kommunernes it-service kan løftes via stærkere fællesskaber, og at det kan være en mere effektiv og mindre bekostelig vej for kommunerne til at hæve it-sikkerheden. I et brev til kommunaldirektørerne har KL derfor opfordret til, at man i den enkelte kommune gør sig overvejelser om, hvordan it-driften skal organiseres og tilrettelægges fremover. 
KL vurderer dog også, at det er en stor opgave at etablere et fælleskommunalt it-driftssamarbejde. Det forudsætter investering og accept af risiko, ligesom tillid og relationer mellem kommunerne er væsentlige forudsætninger.
Stadsdirektør Eik Møller, Odense Kommune, har taget drøftelsen med sine fynske kommunaldirektør-kolleger med afsæt i PA Consultings rapport, og det efterfølgende KL brev, om at igangsætte en proces om et mere forpligtende IT-samarbejde, potentielt på sigt i form af et §60 selskab.
”Dét, der står tilbage fra drøftelsen er, at flertallet blandt mine fynske kolleger, ikke er overbeviste om gevinsterne ved et eventuelt driftsselskab. Der er en interesse hos mine kolleger for at fortsætte det nuværende løst koblede samarbejde. Og afsøge om der i forhold til de andre udfordringer, fx NIS2 og cybersikkerhed, er mere at hente i det løst koblede samarbejde. Enkelte kolleger er interesseret i, at vi forpligter os markant mere” siger Eik Møller.
Han lægger ikke skjul på, at han selv er helt overbevist om at der skal mere forpligtende samarbejde til. Andre lignende løst koblede samarbejder kan ikke levere på fx rekruttering, bedre priser på en række produkter, cybersikkerhed, NIS2, servicekvalitet overfor brugere osv.  
”Mine kolleger bekræfter, at det flere steder er svært at rekruttere nye medarbejdere, det er også svært med cybersikkerheden, og det er heller ikke nemt at finde midler til at reinvestere. Så analysen af udfordringerne er vi enige om. Løsningen er der forskellige opfattelser af. Nu inviterer jeg til en fornyet drøftelse af mulighederne efter sommerferien. Så må vi se hvor vi bevæger os henad” siger Eik Møller.
Han understreger, at selv om Odense Kommune efter danske forhold er en stor kommune, vil det også for Odenses vedkommende være et relevant og stigende behov for samarbejde med andre kommuner, og at de store kommuner også lærer nyt gennem samarbejde med andre kommuner. Øget samarbejde og mere volumen er bl.a. nødvendigt når der skal forhandles priser overfor de store tech firmaer.

KITA: Samarbejde om NIS2 og cybersikkerhed
Formand for den kommunale chefforening KITA Henrik Brix er slet ikke i tvivl om, at der ingen vej er uden om fælleskommunalt samarbejde inden for NIS2 og cybersikkerhed.
”At investere i NIS2 og cybersikkerhed er på ingen måde en spareøvelse. Det er en nødvendig investering i højere sikkerhed så kommunerne kan følge med det stigende trusselsniveau. Derfor er det nødvendigt at gå sammen om NIS2 og cybersikkerhed i en CERT for den kommunale sektor. Det vil være kommunernes måde at opnå et kvalitetsmæssigt løft, som kan beskytte borgernes data og den digitale infrastruktur bedre. Det kan slet ikke svare sig at kommunerne gør det hver for sig. Så vil borgerne og virksomhederne i de kommuner med færrest midler også være dårligst beskyttet. Vi vil risikere at skabe et A-hold og et B-hold i Danmark. Det skal vi for alt i verden undgå,” siger Henrik Brix. Om it-drift og brugersupport skal indgå i lokale samarbejder, skal afgøres i de enkelte kommunekonstellationer.     
PA Consulting peger i rapporten på, at samarbejdet om it-drift kan antage forskellige former. Det er derfor vigtigt, at den enkelte kommune har indflydelse på løsningerne, og at én enkelt model ikke presses ned over alle.  
KL har derfor besluttet at igangsætte et forløb, som skal forberede en dialog med kommunerne om udfordringsbilledet og mulige modeller for fælleskommunalt samarbejde om it-driften. 
Ifølge PA-Consulting bruger kommunerne alt i alt ca. 9 mia. kr. om året på IT.

Af Flemming Kjærsdam

Konferencen “HR og digitalisering: Et stærkt forandringsfællesskab i danske kommuner” afholdes mandag den 16. juni 2025 kl. 9.30 til 16.00. på Comwell, Skovbrynet 1, 6000 Kolding 

Pris: 2.195,- ekskl. moms. Tilmeldingen er bindende, men du er velkommen til at sende en kollega, hvis du er forhindret. 
Du kan læse mere og tilmelde dig konferencen her: tilmelding


Ledelsesrådgiver: Borgerperspektiv afgørende for fremtidens velfærd
De kommunale HR-funktioner skal understøtte implementering af digitale løsninger, der er med til at transformere den kommunale velfærd. Den digitale transformation skal ske med udgangspunkt i bl.a. den demografiske udvikling og fagligheden på de enkelte arbejdspladser og i tæt dialog med kommunens chefer og ledere. Det siger ledelsesrådgiver Niels Højberg, og han giver fem råd, der kan bringe HR-funktionerne i front.

En velfærdsudfordring
Kommunerne vil i de kommende år stå med en kæmpe udfordring i at skulle levere velfærd, samtidig med at andelen af ældre borgere i Danmark er stigende. Dette vil accelerere markant frem mod 2030. 

“Vi får mange flere ældre, og allerede på den meget korte bane er det rigtig store forandringer, vi kommer til at se,” siger Niels Højberg. 

Niels Højberg er ledelsesrådgiver fra Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse under Aarhus Universitet, og han har i hele sin karriere indtaget toplederstillinger i den kommunale, amtslige og statslige administration, senest som stadsdirektør for Aarhus Kommune i årene 2008 - 2022. 

Paradigmeskifte i digitaliseringen
Samtidig med udfordringen med en aldrende befolkning oplever hele samfundet en gennemgribende digitalisering. 

“Den teknologiske udvikling er så omfattende og griber ind i næsten alle processer, ikke bare i den offentlige sektor, men det er noget, vi bliver nødt til at tilpasse os, mere end det er noget, vi kan til- eller fravælge. Teknologien kommer voldsommere, end vi tror,” siger Niels.

De digitale teknologier stiller os over for et decideret paradigmeskifte.

“Man bliver nødt til at gøre op med nogle af de her forestillinger om, at man kan fravælge kunstig intelligens, og at man kan gøre kompleksiteten gennemskuelig. Det kommer ikke til at ske,” siger Niels.

Ny strategisk rolle til HR
På den baggrund ser Niels en tredje udfordring. Den angår specifikt, at kommunernes HR-afdelinger skal sikre medarbejdere, der kan levere velfærd i fremtiden, ikke kun til de ældre borgere, men til alle.

“HR’s opgave bliver at hjælpe til med den transformation, der skal være af både jobfunktioner, og også hvordan man får brugerfladerne til at tilgodese borgerne bedre,” siger Niels.

Danmark står altså med en demografisk og teknologisk udfordring allerede nu, og HR i kommunerne kommer til at spille en nøglerolle. 
 

Borgerperspektiv - ikke “borgeren i centrum”
Udtrykket “borgeren i centrum” er nærmest blevet et slogan for mange kommuner, men der skal foretages et meget mere grundlæggende perspektivskifte, hvis kommunerne skal kunne foretage en vellykket transformation af deres forvaltninger i de kommende år.

“Man bliver nødt til at bruge ordet “borgerperspektiv”. For hvis man siger “borgeren i centrum”, kan det godt blive et system-ord, hvor man siger, at man sætter borgeren i centrum, men bare fortsætter med den logik, man altid har haft. Så bliver det system-hensyn, der kommer til at bestemme, hvordan man udvikler sig, ikke hensynet til borgerne. Så jeg kan godt lide at anbefale at tage borgerperspektivet. Så handler det om, hvornår borgerne skal inddrage kommunen, og hvornår kommunen skal inddrage borgerne,” siger Niels.

Borgerfokus med inspiration fra Holland
Niels Højberg henviser til en større analyseopgave, som han i 2024 afsluttede sammen med Københavns Kommune. Undervejs aflagde projektet studiebesøg hos Amsterdam Kommune i Holland. Her har man skabt én indgang til kommunen, uanset hvad ens henvendelse drejer sig om. Uanset om du møder op fysisk på et af Amsterdams syv borgercentre eller henvender dig pr. telefon eller e-mail, er der en kommunal medarbejder til at modtage henvendelsen. Henvendelserne bliver grovsorteret, inden de eventuelt fordeles videre til en fagperson. Med denne tilgang bliver der tale om et ægte borgerfokus. Samtidig åbnes der for, at digitaliseringen kan aflaste forvaltningen i at modtage og sortere henvendelser. 

“Halvdelen af alle borgerhenvendelser i den offentlige sektor er spørgsmål om status på borgernes sager, hvilket ikke har noget med fagligt indhold at gøre. Så at få ryddet disse henvendelser væk fra de fagprofessionelle er allerede en kæmpe forbedring. Det kan man sagtens gøre med teknologiske greb, chatbots eller lignende. Så kan borgeren få sit svar hurtigt, og specialisterne skal ikke brug tid på unødige ting,” siger Niels. 

HR spiller en nøglerolle i transformationen
I de kommende år bør HR-afdelingerne agere facilitatorer for forandring og støtte lederne i deres virke. 

“Lederne skal lede ved eksemplets magt. Hvis en leder ikke selv går over åen og viser, at man skal samarbejde med andre fagligheder, så sker der ingenting. Det er ikke nok bare at tvinge de fagprofessionelle medarbejdere til at mødes. Lederne skal tage et medansvar og understrege vigtigheden af koordinationen og det at få andre fagligheder ind over for at få skabt noget nyt. Det er helt afgørende,” siger Niels.

Som offentlig topleder igennem næsten 40 år nævner Niels Højberg tre ledelsesprincipper fra egen erfaring, som også kan indgå i at være medskabende i det nye borgerfokus. For det første må man simpelthen acceptere det vilkår, at man som leder mødes med flere forventninger fra ens omgivelser og medarbejdere, end man kan honorere. Man må påtage sig ledelsesansvaret med at finde en mening med de svære ting og med de dilemmaer, der er i dagligdagen. Og hele vejen igennem skal man sørge for at være klar og direkte i sin kommunikation. 

“Det med at få balanceret de modsatrettede hensyn, det er en virkelig svær ledelsesopgave, og det er jo ofte det, der spiller ind i arbejdet med at skabe transformationen til et borgerperspektiv,” siger Niels Højberg.

 

5 gode råd til HR om kommunal digitalisering
Ledelsesrådgiver Niels Højberg giver her fem gode råd til, hvordan de kommunale HR-funktioner kan bidrage til et stærkt forandringsfællesskab om digitalisering.

Tag medansvar:
HR skal erkende sin afgørende rolle i at facilitere kommunens transformation til fremtidens vilkår med flere ældre borgere og en altfavnende digitalisering. HR skal tage aktivt medansvar i at omforme jobfunktioner, arbejdsgange og organisering.
Søg mandat:
For at lykkes skal HR have opbakning og mandat fra direktion og det politiske niveau. HR skal positionere sig strategisk med en klar og tydelig rolle, så kommunen realiserer de muligheder, som digitaliseringen rummer - både teknologisk og organisatorisk.
Arbejd på tværs:
HR skal aktivt understøtte tværgående samarbejder og koordinering mellem forvaltninger. Gør op med siloerne. Tænk faglighed på en ny måde. Mange af de største gevinster høstes ved at arbejde helhedsorienteret og ud fra et borgerperspektiv. Det kræver, at HR hjælper organisationen, også lederne, med at arbejde på tværs af fagligheder og strukturer.
Grib teknologien:
Omlæg jobfunktioner med blik for teknologi og ressourcer. Digitalisering handler ikke kun om teknologi, men om at ændre måden, som vi arbejder på. Her kan HR være med til at identificere, hvordan teknologi kan frigøre tid og gøre arbejdet mere meningsfuldt og effektivt - særligt i mødet med borgerne.
Øg jeres relationelle kapacitet, og opøv en refleksiv kultur:
HR kan bidrage til at udvikle fremtidens organisation, som kræver nye kompetencer og samarbejdsformer. Her kan HR facilitere evnen til refleksion, dialog og læring på tværs, hvor medarbejdere og ledere lærer med og af hinanden.

Tag dine kollegaer og medarbejdere med til Danmarks største begivenhed for offentlig digitalisering: Digitaliseringsmessen d. 24. september i Odense. Frem til d. 27 maj er der early bird-rabatpris. Og lige nu kan du komme med input og ønsker til programmet. 

KITA, Borgerservice Danmark og KL inviterer til Digitaliseringsmessen 2025 onsdag d. 24. september i Odense Congress Center. Messen tiltrækker årligt mere end 1.800 gæster fra kommuner, regioner, stat og leverandørmarkedet.
På messen mødes it- og digitaliseringschefer og andre beslutningstagere med medarbejdere, kolleger og it-leverandører fra hele landet for at dele erfaringer og få ny inspiration. 

Præg programmet 
Digitaliseringsmessen byder på masser af spændende oplæg, debatter og digitale løsninger, der kan styrke den kommunale service gennem ansvarlig brug af teknologi. Programmet er lige nu i støbeskeen. 
Arrangørerne opfordrer KITA-medlemmer til at præge programmet ved at byde ind med idéer til temaer og spændende kommunale cases, der kan gøre programmet endnu stærkere. 
Har du en god idé eller en lokal digitaliseringssucces, der fortjener en plads på scenen, så del den endelig – måske bliver den en del af årets program! Send til Anna Høxbro Bak, KL: anhb@kl.dk 
Hold øje med Digitaliseringsmessens hjemmeside og LinkedIn-kanal, hvor temaer, oplægsholdere og andre programnyheder bliver offentliggjort løbende hen over foråret.

Book billet med early bird-rabat 
Hvis du tilmelder dig inden d. 27. maj, kan du få billetten til early bird-pris på kun 995 kr. + moms. Derefter stiger prisen til 1.200 kr. + moms, så det kan godt betale sig at være tidligt ude. Udnyt rabatten og tilmeld dig og dine medarbejdere allerede i dag:
Tilmeld dig Digitaliseringsmessen 2025 med early bird

Den 6. og 7. marts afholde KITA Generalforsamling og Temadag 2025 i København.
Materialet fra indlægsholderne er tilgængeligt i dokumentarkivet samt på selve arrangementet
Bemærk at det kræver login at se dokumenterne.

Den 6. og 7. marts 2025 afholdes KITA Generalforsamling og Temadag på Radisson Blu Scandinavia Hotel i København.

Sidste frist for at indsende forslag til behandling på generalforsamlingen, er den 27. februar.

Temaet for seminaret bliver denne gang "Digitalisering af velfærdsområderne". 

Tilmeldingsfristen er den 27. februar og herefter er tilmeldingen bindende.
Arrangementet faktureres ved tilmeldingsfristen og refunderes ikke.

Du kan se det endelige program og tilmelde dig her:  https://itchefer.dk/node/1407

KITA afholder to temadage i 2025:

Den 2. juni - NIS2 og Cybersikkerhed. 
Temadagen afholdes hos Severin Kursuscenter i Middelfart

Den 24. november - Ledelse af digitale processer / Modenhed. 
Lokation er ikke fastlagt endnu. 

Der udsendes nærmere information om temadagene når foreløbig program er klar, men sæt allerede nu kryds i kalenderen. 
 

Kommunernes it-arkitekturnetværk giver dig og din kommune adgang til et unikt fællesskab, hvor I kan holde jer ajour med udviklingen og dele jeres erfaringer og viden om kommunal digitalisering og fælleskommunal rammearkitektur og infrastruktur.

Netværkets møder faciliteres af erfarne it-arkitekter fra KL, KOMBIT og vores offentlige samarbejdspartnere, der sikrer et højt fagligt niveau samt konkret viden og værktøjer til at optimere anskaffelse, implementering og drift af it-systemer i kommunerne.

Fokusområder 2025

I 2025 kommer netværket til at fokusere på en række afgørende områder for den digitale udvikling i kommunerne:

•    Den gode it-anskaffelse og genudbud af den fælleskommunale infrastruktur
•    Cybersikkerhed med fokus på anvendelse af organisationsdata og adgangsstyring
•    Bedre udnyttelse af den fælleskommunale infrastruktur
•    Porteføljestyring med konkrete erfaringer fra kommunerne
•    Fælles digitale fundamenter for udvikling af AI-løsninger i kommunerne
 
Du kan læse mere om netværket på Kommunernes it-arkitekturnetværk.
Tilmeld dig og din kommune her.

Hvis du har spørgsmål om netværket, er du mere end velkommen til at kontakte it-arkitekt Jakob Eiby på jaei@kl.dk eller telefon 42 67 70 61.
 

Trykkeriet bag Magasinet KITA har desværre sammenhæftet november udgaven af magasinet forkert så siderne ikke står i korrekt rækkefølge og magasinet generelt er umuligt at læse. De har ikke været opmærksomme på fejlen før magasinet blev sendt ud, så det er først blevet opdaget, da magasinet i dag er nået frem til de første modtagere.
Vores trykkeri vil hurtigst muligt gentrykke og udsende magasinet og vi beklager meget den ulejlighed det medfører med den ekstra omdeling. Magasinerne som er ankommet til jer i dag (eller ankommer i morgen) kan I smide ud og så vil nye magasiner ankomme på tirsdag/onsdag i næste uge.

Vi beklager meget ulejligheden dette vil medføre

Redaktionsudvalget Magasinet KITA

Den 26. november afholder KITA temadag om AI.

Det foreløbige program er nu klar (og vil løbende blive opdateret).
På temadagen vil Algoritme- og AI Professor Stephen Alstrup gøre os klogere på hvordan vi anvender AI på en etisk forsvarlig måde. Du vil også kunne høre om erfaringerne med AI i Faxe og Vejle Kommune, blive klogere på den nye AI Taskforce og høre Digitaliseringsstyrelsen fortælle om AI forordningen.

Se det foreløbige program og tilmeld dig her: https://itchefer.dk/node/1421