Hvordan leder vi digitale processer i kommunerne – i dag og i fremtiden?
Det kommunale landskab er under konstant forandring og kravene til medarbejdere, teknologi og kompetencer ændrer sig i højere hastighed end nogensinde før.
Vi har fokus på digital modenhed, udformer og implementerer digitaliseringsstrategier og løber stærkt for at højne sikkerheden, effektivisere og samtidig skabe bedre service for borgerne.
Samtidig har kompetence- og personsammensætningen i it afdelingerne ændret sig markant og tilgangen til ledelse fra de mange samtidige generationer på arbejdsmarkedet trækker i modstridende retninger.
Det lyder som rammesætningen på en umulig opgave og hvordan rummer vi alt dette når vi skal skabe de bedste forudsætninger for ledelse af digitale processer?
Det sætter KITA den 24. november fokus på med temadag om ledelse af digitale processer.
Vores medlemskommuner kan se frem til en dag fyldt med inspiration, erfaringer og perspektiver fra både praksis og forskning når følgende indlægsholdere indtager scenen:
-Klaus Christiansen, Direktør for Beskæftigelse, Økonomi & Personale i Viborg Kommune, åbner dagen med sit oplæg om digital modenhed som ledelsesdisciplin.
-Anders Brahm, IT- og Digitaliseringschef i Gentofte Kommune, deler konkrete erfaringer med arbejdet med digital modenhed.
-Søren Søndergaard Kjær, Kommunaldirektør i Lemvig Kommune, giver indsigt i, hvordan Lemvig Kommune arbejder med ledelse af digitale processer.
-Søren Obed Haldborg Madsen, ekstern lektor og Ph.d. ved CBS, stiller skarpt på digital ledelse fra et forskningsperspektiv.
-Anne-Marie Dahl, fremtidsforsker, runder dagen af med et blik på fremtidens menneske – og hvordan vi leder det.
Prisen for at deltage er 1.100,- + moms pr. person.
Tilmeldingsfristen er den 17. november kl. 12 hvor arrangementet faktureres og herefter er tilmelding bindende.