Husk at tilmelde dig Digitaliseringsmessen19

Den 3. oktober slår KL, KITA og Borgerservice Danmark igen dørene op for Digitaliseringsmessen i Odense. Igen i år kan du opleve mange spændende kommunale cases på messen.
Du kan møde folkene bag projekterne og høre mere om deres erfaringer.
Området "Kommunale showcases" er netop det som Digitaliseringsmessen handler om: at vi deler vores erfaringer og alle går hjem med mere viden og bedre klædt på til at løfte opgaverne i egen kommune.


Her er blot nogle af de cases du kan høre mere om på dette års messe:

Odense Kommune: Samtykkekomponent
I Odense er de ved at udvikle en digital samtykkekomponent kaldet 'NemSamtykke'. Samtykkekomponenten skal bidrage til at lette samarbejdet mellem stat, regioner og kommuner.
Komponenten kan sikre, at borgerne har kontrol over egne data, og at offentlige myndigheder må dele data med andre myndigheder. Målet er, at borgerne let og forståeligt skal kunne afgive deres samtykke. De skal have adgang til et overblik over afgivne samtykker og have mulighed for at tilbagetrække et afgivet samtykke.
 
Esbjerg kommune: Digitalt understøttet træning
I Esbjerg Kommune har de implementeret digitalt understøttet træning i fuld skala. Det betyder, at borgerne fremover vil kunne få øget kvaliteten af kommunens træningstilbud, en tættere social relation til terapeuten og mere effektiv rehabilitering.
 
Middelfart Kommune: Øget mobilitet med ny teknologi
I Middelfart Kommune arbejder de med, hvordan de kan koble de mange data om byrum, veje, transport, kommunale anlæg og opgaver med private udvikleres produkter, så borgerne oplever mere service for de samme penge eller samme service for færre penge. 
 
Aarhus kommune: OS2udoglær
I Aarhus arbejder de med portalen OS2udoglær. Portalen er et inspirationsværktøj, udviklet til pædagoger og lærere, til planlægningen af aktiviteter og undervisning, der foregår uden for de vante rammer.


-------------------------------------------------
Digitaliseringsmessen er Danmarks største begivenhed for offentlig digitalisering og tiltrækker mere end 2.000 mennesker fra kommuner, regioner, stat og leverandørmarkedet.
Messen afholdes af KL i samarbejde med Borgerservice Danmark og KIT@. Samarbejdet sikrer, at messen viser alle sider af digitaliseringen og giver publikum en stor indsigt i aktuelle private og offentlige it-løsninger og –projekter, som kan understøtte og effektivisere den kommunale velfærdsudvikling og opgaveløsning.

Digitaliseringsmessen19 afholdes den 3. oktober i Odense Congres Center.
Tilmeld dig og dine kollegaer Digitaliseringsmessen her og få inspiration til hvordan din kommune kan igangsætte kommunalpolitiske drøftelser af perspektiver, muligheder og udfordringer.
Prisen for at deltage er 900 kr. ex. moms, og der er fuld messeforplejning inkluderet i prisen - morgenmad, frokost, kaffe ad libitum, eftermiddagskage samt afsluttende buffet.

De første programmer er nu klar og flere følger i den kommende tid.
Du kan løbende læse mere om dette års messe på www.digitaliseringsmessen.dk