God ledelse med data

KL udbyder i samarbejde med KIT@ et kursus om god ledelse med data. IT-Universitetet i København står for undervisningen med fokus på hvordan en organisationens data og data om borgerne kan anvendes på måder, der skaber værdi for borgeren og for den kommunale organisation. Data skal understøtte beslutninger her og nu, men skal også bruges til at udvikle forretningen og også gerne effektivisere – alt sammen på etisk forsvarlig vis. Dette kursus tager udgangspunkt i situationen "som den er" for kursisterne og forsøger ikke at fremtænke en virkelighed, hvor data er ensartede og beslutninger nemt kan træffes på baggrund af tydelige mønstre i data. Målgruppen er chefer, ledere, digitaliseringskonsulenter og analysekonsulenter.
Tid og sted:
D. 15. januar og 5. februar i KL-huset, Weidekampsgade 10, 2300 København S
 
Læs invitationen her: https://tilmeld.kl.dk/god-ledelse-med-data/forside.html