I dag er teknologisk infrastruktur blevet et spørgsmål om magt. Og den, der har kontrollen over infrastrukturen, har magten. Så når amerikanske techgiganter sidder tungt på den digitale infrastruktur i virksomheder og kommuner, er der tale om et ulige magtforhold mellem de store leverandører og deres kunder. “Derfor er digital suverænitet, den væsentligste dagsorden i erhvervslivet og i den offentlige sektor, fordi kunderne skal arbejde for at få suveræniteten tilbage,” siger professor Jan Damsgaard , CBS.
“Digital suverænitet er evnen til at kende indretningen af sin digitale infrastruktur og forbedre sin handlefrihed. Afhængighed af techgiganter er blevet et varmt politisk emne. Det er ikke længere kun et IT-tema. Det er strategi for overlevelse og vækst,” siger professor Jan Damsgaard, CBS Institut for digitalisering og medlem af regeringens taskforce for AI, og digital vismand i Akademiet for de Tekniske Videnskaber.
“Digital suverænitet kan ikke reduceres til et spørgsmål om, hvorvidt man “kan lide” USA, Kina eller EU. Det drejer sig om handlefrihed under pres. Og handlefrihed er ikke en følelse. Det er en kapabilitet. Den evne en organisation besidder for at kunne levere under pres,” siger Jan Damsgaard.
Ny bog
Han er aktuel med bogen “Digital Suverænitet” og gør opmærksom på, at det er det væsentligste og mest aktuelle tema for virksomheders fremtidige overlevelse i en foranderlig tidsalder.
“Bestyrelser og topledelser og kommunaldirektører må indse, at den største trussel mod europæiske virksomheders og kommuners udvikling og drift er, at kontrolpanelet sidder udenfor virksomhedens egen rækkevidde. Det er ikke noget bestyrelsesformænd og kommunaldirektører tænker over i det daglige. De står tøvende overfor denne virkelighed uden at gribe ind. De tror måske, hvis bare vi skifter fra Microsoft Office over til open Office, så bliver vi digitalt suveræne. Det er meget godt at skifte til open Office. Det kan jeg have stor sympati for, men det er bare ikke tilstrækkeligt i forhold til at blive digitalt suveræn,” siger Jan Damsgaard.
Problemet er, at der ikke findes nogen hurtige løsninger. Hverken på nationalt niveau eller i den enkelte kommune, som har købt it-systemer og platforme, løsninger og datakraft fra Microsoft, Amazon, Google, Cisco, Citrix og alle de andre amerikanske tech-selskaber, der er blevet helt dominerende i den vestlige Verden.
Stakkens fem lag
Afhængigheden stikker langt dybere end på selve overfladen og derfor vil den digitale suverænitet tage lang tid at gennemføre. I Jan Damsgaards bog har han delt “stakken” op i fem lag og lavet en formel, hvor en kommune eller en virksomhed beregner sin egen afhængighed af Big Tech.
Alle lag er afgørende, og som regel er de tæt integreret fra top til bund. Dermed er det svært at skifte ud i et enkelt lag, uden at skulle skifte i andre lag også.
• 1) Frontend: De apps og programmer, der bruges på computere og telefoner, samt styresystemer. Et skift fra Microsoft Office til Libra Office hører under dette lag.
• 2) Middleware: Et lag, der binder det hele sammen og for eksempel styrer brugerkonti og adgang til de forskellige data. Identitetssikring/MitID Erhverv hører til her
• 3) Database: Software, der kan fungere som en central ’harddisk’ med data for en virksomhed. Data- og formatering af data.
• 4) Cloud: Den centrale ’infrastruktur ’, for lagring og processorkraft i skyen via store, centrale datacentre. Cloud-leverandører som Microsoft Azure, Amazon Web Services og Google Drev dominerer her.
• 5) Hardware og infrastruktur: Alt fra infrastruktur i datacentre, til chips og internettets globale net af fiberkabler.
Ifølge Jan Damsgaard findes der ikke et “sprog” for den digitale afhængighed af amerikansk Big Tech.
“Det er mit håb, at når kommunalbestyrelsen eller kommunaldirektøren henvender sig til IT-afdelingen og spørger, hvem er vi digitalt afhængige af, så svarer IT-afdelingen: Vores afhængighed er 1600, og vores kritiske afhængigheder sidder på niveau tre og fire,” siger Jan Damsgaard.
Formålet med et afhængighedstal er ikke at “straffe” virksomheder eller kommuner for at bruge få leverandører. Tværtimod kan der være gode grunde til høj koncentration: synergi, lavere driftskompleksitet, bedre sikkerhedsstyring og hurtigere implementering. “Men afhængighed skal være synlig og kunne diskuteres i en bestyrelse,” siger Jan Damsgaard.
Afhængighed = Frontend × Middleware × Database × Cloud × Hardware
Ved at gange de fem lag fås et tal, der afspejler afhængighedens dybde, idet multiplikation gør ét meget låst lag til et tungt anker for helheden. Det er præcis sådan afhængighed ofte fungerer i praksis. Hvis cloud- og identitetslaget er låst, er resten af arkitekturen ofte sekundær.
Tallet spænder således fra 1 til 3125, da skalaen går fra 1-5. Et højt tal indikerer høj leverandørkoncentration og dyb afhængighed.
Jan Damsgaard: “Som kommune eller virksomhed bør du designe de mest kritiske lag, så det er muligt at skifte, hvis det bliver nødvendigt. Det betyder åbne grænseflader, data-portabilitet, exit-planer, modulære arkitekturer – og kontraktkrav, der ikke gør udflytning til et mareridt”.
“Med hensyn til kapabiliteter: Opbyg evnen til at integrere. Den hårde sandhed er, at jo mindre leverandørkoncentration desto stærkere skal de interne kompetencer være. Hvis man vil undgå single-vendor lock-in, skal man kunne orkestrere integration, sikkerhed og drift – eller i det mindste kunne styre leverandører, så man ikke mister kontrol,” siger Jan Damsgaard.
Man skal være robust. Man skal kunne modstå pres. Og driften i stakken skal fortsætte.
Hvad så Europa?
Den store afhængighed af amerikansk Big Tech er ved at være en torn i øjet på Europa. Derfor er der i kølvandet på debatten om digital afhængighed af Big Tech opstået en gryende forståelse for de europæiske alternativer. Hvor langt er Europa fra USA set i et suverænitets perspektiv?
“Meget, meget langt,” siger Jan Damsgaard. “Men der er muligheder”.
Jan Damsgaard nævner i bogen, at Europa havde en mulighed, da ChatGPT fra Open AI blev introduceret i november 2022.
“ChatGPT mødte vi med mistænksomhed og med hård regulering og med alle mulige begrænsninger, som gjorde, at vi lod techgiganterne blive foran, selvom de heller ikke var klar. Microsoft har jo stadig ikke noget at byde ind med på området. Facebook har heller ikke rigtig noget. Det samme med Apple. De bygger andres løsninger ind. Det er selvfølgelig godt, at man i Copilot kan vælge den model man gerne vil have. Men lige der i november 2022 stod verden stille, og amerikanerne var ikke klar. Europa burde have lavet en satsning på AI. Men det valgte vi ikke at gøre. Vi må helst ikke gøre sådan næste gang, når øjeblikket kommer. Vi skal være klar til at gribe det. Digital suverænitet i Europa er at få en stemme, som bliver anerkendt som værende en styrkeposition” .
“Vi er ret gode i Europa til at få gode ideer, men det kniber med skaleringen. Vi skal udvikle europæiske techløsninger, som amerikanerne ikke kan leve foruden. Vi skal ikke kopiere dem. Vores ingeniører er dygtige og vi skal have iværksætterne frem på brættet, istedet for at støtte de “store” i Europa. Det hjælper ikke Europa at støtte dem,” siger Jan Damsgaard.
Hvis man ranglister techvirksomheder er der ingen europæiske techvirksomheder blandt de 10 største.
Hvis man tager de 50 største techvirksomheder i verden, er der tre europæiske iblandt.
“Det er en skæbnestund for EU. Enten forbliver vi en amerikansk vasalstat eller også træder EU i karakter og former vores egen suveræne fremtid med en tech industri der skaber fremtidens teknologier med europæiske normer og værdier indbygget fra starten,” siger Jan Damsgaard.
Af Flemming Kjærsdam