Om magasinet

Kommunernes IT-magasin (Kit-Magasinet) er landets førende magasin inden for digitalisering i den offentlige sektor. Magasinet har som formål at beskrive og analysere den digitale udvikling i hele den offentlige sektor – både kommuner, regioner og stat.

It er en integreret del af alle offentlige arbejdsområder. Derfor er Kit-Magasinet ikke kun for it-ansvarlige, men et magasin, der henvender sig til beslutningstagere i det offentlige Danmark, hvor digitaliseringen spiller en rolle for forretningen.

Kit-Magasinet ser det offentlige fra en it-vinkel. Magasinet dækker digitaliseringen inden for mange fagområder og henvender sig til alle kommunale ledere og beslutningstagere, der arbejder strategisk med it samt medarbejdere, som bruger it i dagligdagen. Dertil kommer en række interessenter, som teknologisk og forretningsmæssigt følger med i it-udviklingen i den offentlige sektor.

Kit-Magasinet er uafhængigt af politiske, faglige og leverandørmæssige interesser. Vi bryster os af, at vi er med til at sætte den nye digitale dagsorden, som grundlæggende set vil forandre kommunernes måde at arbejde på og yde service i fremtiden.  

Kit-Magasinet ser både frem og tilbage for at skabe et overblik for dig som læser. Den redaktionelle linje i magasinet er langt fra nyhedspræget. Den lægger vægt på it-faglighed og på at videregive erfaringer fra konkrete projekter og resultater fra business cases. Magasinet har således fokus på sin niche inden for den digitale udvikling i den offentlige sektor. Det er også med det udgangspunkt, artiklerne i magasinet bliver prioriteret, så det er muligt at følge med på området og kan få udbytte og nytte i hverdagen.

Kit-Magasinet havde 10-års jubilæum i efteråret 2009. Magasinet har fulgt Det offentlige Danmark gennem reformer, sammenlægninger og et stadigt stigende behov for it-investeringer og forretningsudvikling. Kit-Magasinet følger udviklingen og leverer de målrettede historier inden for offentlig forvaltning og anvendelsen af it. Skræddersyet til den virkelighed, som vores læsere forholder sig professionelt til.

Kit-Magasinet udgives af KIT@ - Foreningen af Kommunale IT-ansvarlige – og der er en tæt forbindelse mellem foreningens synlighed og Kit-Magasinets redaktionelle platform. Kit-Magasinet er kittet mellem it-strategi og forretning i det offentlige.