Viceinspektør Henning Busted, Herning Kommune: ”Vi var klar til at tage Aula i brug, da forsinkelsen blev meldt ud”

Viceinspektør Henning Busted, Herning Kommune: ”Vi var klar til at tage Aula i brug, da forsinkelsen blev meldt ud”

”Vi var klar til at tage Aula i brug, da KOMBIT udskød Aula. Det kom på et ubelejligt tidspunkt,” siger viceinspektør Henning Busted, Lindbjergskolen, Herning Kommune.

Herning Kommune er i gang med at bygge en ny skole, Lindbjergskolen, som skal erstatte to skoler. Her havde ledelsen besluttet, at Aula skulle være den fælles digitale platform fra 1. august 2019. Men den gik ikke. KOMBIT udskød blot tre uger før sommerferien lanceringen af Aula til uge 43 – ved efterårsferien. Nu var gode råd dyre.

”Aula, som en ny fælles digital platform på den nye skole, blev reelt skudt ned med KOMBITs forsinkelse af lanceringen. En udskydelse, der efter min mening, blev meldt alt for sent ud. Vi var klar til at tage Aula i drift pr. 1. august. Men Aula var ikke klar til os,” siger viceinspektør Henning Busted, Lindbjergskolen, Herning Kommune.

Det gav en del ekstra arbejde for de to skoler. Nu måtte skolerne bruge sommerferien på at opbygge et nyt fælles intranet, der skulle fungere, indtil Aula kunne tages i brug. Ifølge Henning Busted var der tale om ”dårlig timing” ved at vente med udskydelsen så tæt på skoleårets afslutning.

 

Skoleintra

Skoleintra har længe været de to skolers primære driftssystem. Aula, som er det nye fælles system, har forældrene til eleverne som den primære målgruppe. Derfor er der ikke mange roser fra Henning Busted, da Aula mangler værktøjer for skoleledelsen.

”Skoleintra er hjerteblodet i skolen. Det har længe været vores drifts-

system til at drive en skole. Det er vores kernesystem til skemaplanlægning, logistik og så er der en kalenderfunktion, som giver ledelsen det daglige overblik. De opgaver ryger over i Aula, når vi stopper med Skoleintra. Problemet er bare, der ikke er taget hånd om det i Aula. Da vi ser Aula første gang, finder vi ud af, at de funktioner slet ikke er med. Aula er bygget som en digital platform til kommunikation mellem forældre og skole. Men Aula er ikke designet til at drive en skole. Her er vi nu overladt til en ”widget” – en tredjepartsleverandør,” siger Henning Busted.

Når ledelsen på Lindbjergskolen i Herning møder om morgenen, åbner ledelsen kalenderfunktionen i Skoleintra. Den giver ledelsen det daglige overblik over skemaet på selve dagen. Her kan man se, hvilke lærere, der underviser i hvilke fag i hvilke klasser. Er der sygdom blandt personalet, kan man se, hvem der er vikar. Er der folk på kursus, kan man se, hvem der vikarierer for dem.

”Kalenderfunktionen var slet ikke tænkt ind i Aula. Derfor blev Aula udskudt, fordi den funktion er kernen i skolernes drift,” siger Henning Busted. 

Han er ikke specielt imponeret over forløbet, og lige nu er han ikke tryg ved, at kommunen nu skal skaffe en ”widget”, som erstatning for de kernefunktioner i Skoleintra, der vedrører skolernes drift. ”De løsninger har vi ikke set endnu. ”Vi ved heller ikke, hvad disse funktioner kommer til at koste, men regningen lander helt sikkert på skolerne,” siger Henning Busted.

 

Journalisering

Når skole og forældre og elever har en af de svære samtaler om elever, der ikke helt passer ind, så bliver disse samtaler lagt ind som et referat på Skoleintra. Det kan være samtaler om manglende indlæring, problematisk adfærd eller om opdragelse eller mangel på samme. Skolen har pligt til at gemme et referat af samtalen som et sikkert dokument. Det er ikke en sag, men det er følsom information.

Mange skoler har brugt en del tid på at få de vigtige samtaler med fra Skoleintra over i Aula.

”Det er helt afgørende, at lærerne kan få adgang til de fortrolige dokumenter, de har brug for - og at ingen har adgang til dokumenter, der ikke angår dem. Her er jeg bekymret for, om den sikkerhed, der har været i Skoleintra er tilstrækkeligt indarbejdet i AULA”.

”Jeg er ikke tryg ved at skulle tage Aula i brug efter uge 43. Jeg er i tvivl om, hvorvidt Aula er klart. Det svækker tilliden efter den første forsinkelse. Er de nu i mål eller er det kun næsten færdigt? Det er svært at arbejde med et program, der kun er 90 pct. færdigt. Først, når løsningen er i drift, kan vi tage endelig stilling til det,” siger Henning Busted.