Tre ud af fire it-chefer mener Rammearkitekturen er på rette vej

Tre ud af fire it-chefer mener Rammearkitekturen er på rette vej

KL har gennemført en effektivitetsmåling om rammearkitekturen blandt it-og digitaliseringscheferne i landets kommuner og overordnet set viser den, at rammearkitekturen er på rette vej. 75 pct. af it- og digitaliseringscheferne mener rammearkitekturen gør det nemmere at dele data på tværs af kommunerne.

Den Fælleskommunale Rammearkitektur er ved at sætte sine spor i kommunernes digitale transformation. Et markant flertal blandt kommunale it- og digitaliseringschefer siger i en effektivitetsmåling, som KL har gennemført, at rammearkitekturen skaber bedre betingelser for datadeling, mere sammenhæng i sagsbehandlingen og at det kommunale it-marked åbnes mere op, så kommunerne får flere it-løsninger at vælge mellem. 

Kontorchef Ghita Thiesen, KL: ”Det er den første måling vi har lavet inden for Rammearkitekturen, så vi kan ikke sammenligne med tidligere. Men overordnet set er der stor tiltro blandt it- og digitaliseringscheferne til, at det er den rigtige vej at gå for kommunerne. Der er stort flertal blandt respondenterne, der enten er meget enige eller enige i de spørgsmål, der er stillet. Ingen eller kun meget få udtrykker uenighed. Det synes vi er positivt”.  

Det er PwC der har lavet effektivitetsmålingen af den fælleskommunale rammearkitektur. Der er undersøgt i alt 13 forskellige målepunkter.

 

Bedre sammenhæng

86 pct. af de kommunale it- og digitaliseringschefer er enten ”meget enige” eller ”enige” i, at rammearkitekturen skaber bedre muligheder for sammenhæng i sagsbehandlingen. 75 pct. mener at den fælleskommunale rammearkitektur gør det nemmere at dele data og dokumenter på tværs af kommunerne.

Inden for konkurrenceforhold mener 76 pct. af it- og digitaliseringschefer at det kommunale it-marked er åbnet op.

Det hele er dog ikke kun positivt. Selv om et stort antal af it- og digitaliseringschefer har kendskab til rammearkitekturen, så efterlyser de endnu større kendskab, særligt omkring indholdet.

”Det er helt klart, at undersøgelsens resultater er med til at prioritere vores indsats fremover. Når der bliver efterspurgt endnu bedre kendskab til Rammearkitekturen, så vil vi lave bedre beskrivelser af de byggeblokke, som rammearkitekturen består af. Vi vil også skrue op for formidlingen om den konkrete anvendelse i de kommende to år,” siger Ghita Thiesen. 

 

Flerleverandørmarked

Rammearkitekturen er den fælleskommunale vej til et sammenhængende flerleverandørmarked. Den er et vigtigt skridt for det igangværende monopolbrud og for kommunernes digitale forretningsudvikling. Målet er, at kommunerne selv tager ejerskabet over, hvornår de forskellige it-systemer skal udskiftes/anskaffes, og hvem kommunerne får til at gøre dette. Digitalisering skal være et aktivt redskab til at understøtte kommunernes forretningsudvikling. Rammearkitekturen skal sikre, at kommunernes it-landskab bygges med åbne systemer, der gør, at kommunerne reelt bliver i stand til at kunne vælge den bedste og billigste leverandør.

Der er også spurgt ind til governance af rammearkitekturens indhold.

”Min organisation ved hvordan man succesfuldt bruger rammearkitekturen til at opnå sammenhænge og genbrug i it-løsninger”. Her svarer 47 pct. ja, mens 41 pct. svarer hverken/eller, ni pct. er uenige og tre pct. ved ikke.

”Vi har gjort en del ud af at udsende produkter om det strategiske sigte med rammearkitekturen. Så vi ikke bryder ét monopol for at bygge et nyt op. De mange neutrale svar fortæller os, at vi skal lave flere beskrivelser og formidlingen skal øges og gøres mere direkte handlingsorienteret. Det er vigtigt at forklare principper og regler for genbrug, så kommunerne ikke starter forfra, hver gang de starter et nyt projekt. En byggeblok svarer til en bageopskrift. Der er kun én opskrift, men den kan bruges igen og igen. Rammearkitekturen er en samling opskrifter, et fundament man står på” siger Ghita Thiesen. 

 Der kommer 7 nye byggeblokke til sommer, herunder en ny version af byggeblokken Sag.

”Sammen med staten og regionerne har vi kikket på OIO standarderne “Sag og Dokument” for bl.a. at få erfaringerne fra monopolbruddet med ind i den opdaterede standard. Vi har gennemskrevet en ny version som nu er godkendt og byggeblokkene bliver konsekvensrettet. De kan så gå ind i mange sammenhænge og bruges på tværs af løsninger, hvis ellers markedet tager opskriften til sig. Det hjælper SKI bl.a. med til at sikre” siger Ghita Thiesen.

 

 

 

 

FAKTA

Rammearkitekturpuljen på 1/2 mio. kr. om året har til formål at understøtte kommunernes lokale anvendelse af og bidrag til den fælleskommunale rammearkitektur. KL har uddelt midler i både 2017 og 2018 til følgende ni projekter:

 

2017:

1. Rollekataloget, 125.000 kroner. Favrskov Kommune.

2. Kravmotor, 195.000 kroner. Syddjurs Kommune

3. Meget mere Serviceplatform, 50.000 kroner. Aabenraa Kommune

4. Modning af services: Tilstand, Indsats og Aktivitet, 130.000 kroner. Hjørring Kommune

 

2018:

5. Debitorinterface, 75.000 kroner. Aarhus Kommune.

6. Effektive processer til vedligeholdelse af organisation, 100.000 kroner. Thisted Kommune

7. Fælleskommunale klassifikationer med et fællesoffentligt perspektiv, 65.000 kroner. Syddjurs Kommune.

8. Gevinstrealisering gennem sammenhæng mellem administrative og pædagogiske it-systemer: 100.000 kroner. Odder Kommune.

9. OS2kitos som autoritativ kilde til oplysninger om IT-systemer, Snit-flader og KLE, 160.000 kroner. Ballerup Kommune

 

KL opfordrer kommunerne til at komme med nye inspirationsgivende ansøgninger, når KL igen melder puljen ud senere på året.