Svendborg viser vejen til data

Svendborg viser vejen til data

Med projektet DATAVEJEN forsøger Svendborg Kommune på en meget konkret måde at understøtte væksten i kommunens små- og mellemstore virksomheder ved hjælp af data fra det offentlige.

”Hvilke områder har mange varmepumper, og hvordan forholder det sig til antallet af parcelhuse?”, ”Hvor bor der familier med fire børn eller mere?” og ”Hvor mange virksomheder i kommunen er startet i 2010 eller senere?”. Cases er formuleret som spørgsmål. De kan findes på Svendborg Kommunes hjemmeside, og svarene kan findes i form af datasæt præsenteret i oversigtskort og regneark med mulighed for downloads, hvis man følger linkene til datavejen.nu.

Disse cases skal tjene som inspiration til kommunens små og mellemstore virksomheder, der kunne øjne forretningsmuligheder i at anvende frie offentlige data. Og de er på ingen måde tænkte, men udspringer af workshops, som er afholdt med specialkonsulent Astrid Krarup Andersen som tovholder.

”Med afsæt i den fællesoffentlige og fælleskommunale digitaliseringsstrategi gik vi i gang med at finde ud af, hvordan vi kunne omsætte visionerne om Smart City, Internet of Things, open data, osv. til noget brugbart for vores virksomheder. Så vi inviterede i foråret 2017 virksomhederne til at komme med deres konkrete ønsker til data, der eksempelvis kunne hjælpe dem med at målrette deres markedsføringsinitiativer,” forklarer hun, og understreger i samme åndedrag, at kommunen naturligvis ikke tilbyder tjenester til den enkelte virksomhed, men stiller data til rådighed, som alle kan hente og gøre brug af.

 

Stor interesse

De datasæt, der er udstillet på datavejen.nu, er en blanding af grunddata som eksempelvis BBR-data og kommunens egne data. Og i nogle tilfælde har man valgt at udstille nogle datasæt sammen for at konkretisere en case som f.eks. ”Hvor er der mange oliefyr, og hvad er fordelingen af varmepumper i det samme område?” Astrid Krarup Andersen understreger, at man ikke sammenkører datasæt, så man eksempelvis kan se konkret, hvilke parcelhuse i et område, der har varmepumper.

”Det handler om statistiske data for et område, hvor man kommer så langt ned, at det bliver anvendeligt uden at blive genkendeligt. Og vi har gjort meget ud af, at udstille data så de på ingen måde er i strid med persondataforordningen,” forklarer hun.

Virksomhederne i kommunen har vist meget stor interesse for initiativet, som ifølge Astrid Krarup Andersen har øget bevidstheden for potentialet i offentlige data samt boostet samarbejdet mellem virksomhederne og kommunen på området.

”Jeg ville selvfølgelig gerne kunne henvise til nogle tal, der helt kontant kunne påvise en stigning i indtjeningen i en virksomhed baseret på åbne offentlige data, men indtil videre har vi ikke den form for måling af gevinstrealiseringen, da datavejen kun har eksisteret siden november 2017. Lige nu består succesen i, at vi har fået virksomhederne til at interessere sig for de offentlige data og fået en meget tæt dialog med dem om mulige anvendelser,” fortæller Astrid Krarup Andersen.

Det er planen, at man vil bygge videre på det aktuelle momentum med flere datasæt, en ny version af Datavejen og nye workshops i juni måned.

 

Udfordringen

Hvis Astrid Krarup Andersen skal pege på den primære udfordring i forbindelse med at omsætte offentlige data til vækst i virksomhederne, er det at forstå præcist, hvad dataene indeholder og hvordan man skal tolke informationerne i de enkelte kolonner i datasættene. Hvorfor står der ”flydende brændsel” og ikke bare ”olie”? Hvad er en ”primær bygning” i forhold til en ”sekundær bygning”? Det er bare nogle af de eksempler, hun kan nævne.

”Specielt de mindre virksomheder har brug for assistance ude fra til at fortolke og omsætte data til noget, der er anvendeligt på deres område. De større virksomheder skal nok klare sig.

Astrid Krarup Andersen ser en kæmpe gevinst i at grunddata fra det offentlige bliver gjort frit tilgængelig, både for andre offentlige aktører og private virksomheder. Hun mener dog, at man meget tidligt har meldt ud med de store gevinster, der var at hente.

”Indirekte er der nok gode cases derude, men for mange er det indtil videre noget, der lyder interessant, men hvor man stadig mangler at se helt konkret, hvordan man kan omsætte grunddataene til vækst.”

Hun nævner dog som en meget konkret gevinst for kommunen, at man ikke længere skal levere diverse geodata som kort og 3D-bymodellen til leverandører og andre interessenter.

”Det har sparet os for en masse tid, at vi ikke skal lave DWG-filer af diverse kort og maile dem til dem, der har efterspurgt dem. Hvis der er nogle, der har brug for en DWG-tegning over Svendborg midtby, henviser vi bare til hjemmesiden – det er en kæmpefordel at kunne det!” 

Kerteminde er også på vej ind på datavejen.nu med datasæt, og i Geo Fyn Netværket (se geofyn.dk) er der også både masser af inspiration og datasæt at hente.