Sundhedsøkonom kritiserer business cases bag telemedicin

Sundhedsøkonom kritiserer business cases bag telemedicin

Sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen, kritiserer de it-business case analyser, der er blevet brugt til at indføre telemedicin.
Sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen, professor ved Syddansk Universitet og Aalborg Universitet, er kritisk over for de it-business case analyser, der ligger bag udrulningen af telemedicin til patienter med KOL (rygerlunger red.). Han er ikke principiel modstander af telemedicin, men han mener, de sundhedsmæssige gevinster ved telemedicin ikke er tilstrækkeligt dokumenterede.
”Hvis vi indfører en ny slags medicin over for patienter, skal vi have evidens. Vi begynder ikke først med at behandle for derefter at vente på beviserne. Vi starter med at bevise, at medicinen har en gavnlig effekt. Hvis vi tager telemedicin som eksempel og vurderer, at telemedicin i værste fald er harmløst, så kunne vi indføre telemedicin til alle, fordi det ikke gør skade. Men vi ved rent faktisk ikke, om telemedicin er harmløst,” siger Kjeld Møller Pedersen.
Telemedicin er ikke et it-projekt og det er heller ikke it-ydelser. Ved telemedicinske ydelser skal man bruge de sundhedsøkonomiske evalueringsmodeller, som er specielt udviklet til sundhedsydelser: MTV (medicinsk teknologivurdering), MAST (model for assessment of telemedicine), CEA (cost-effectiveness analyse).
Ifølge Kjeld Møller Pedersen kan It-business case analyser slet ikke bruges til vurdering af sundhedsydelser.
”Telemedicin er efter min opfattelse en sundhedsydelse, der er digitalt understøttet over afstand. Det involverer en sundhedsfaglig person og en patient med synkron eller asynkron hjemmemonitorering af kliniske parametre. Telemedicin er ikke et it-projekt, men bygger som så meget andet i sundhedsvæsenet på it og apparatur. Det er vigtigt at forstå forskellen, når der skal evalueres og tages stilling til systematisk indførelse af telemedicinske løsninger,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Sårvurdering
Han henviser til det fælleskommunale sårvurderingsprojekt.
På Odense Universitetshospital er der gennemført et forskningsprojekt inden for ”sårvurdering” som et lotteribaseret forsøg. Det vil sige en gruppe af patienter fik behandling med telemedicin, mens en anden gruppe ikke fik det.
Forskningsprojektet på Odense Universitetshospital handlede om telemedicinsk sårvurdering af diabetisk fodsår og venøse bensår.
”Selv om vi skal være forsigtige med fortolkningen, viste forsøget, at der var en overdødelighed blandt patienter der fik telemedicin. Så vi kan ikke bare gå ud fra, at telemedicin er harmløst. Derfor er jeg kritisk og skeptisk over for de it-business case modeller bag telemedicin. Jeg mener, vi skal følge de almindelige retningslinjer for medicin som gælder inden for andre diagnoser,” siger Kjeld Møller Pedersen. 
Businesscasen for sårvurdering, som blev lavet tilbage i 2012, byggede på ikke mindre end 100 antagelser og viste en utrolig akkumuleret nettogevinst frem til 2020 på ca. 1,8 mia. kr. I tallene var der endda ikke medregnet f.eks. antal indlæggelser, amputationer eller lægekonsultationer. Et worst case-scenarie viste en gevinst på nul, og den bedste business case viste en gevinst på 6 mia. kr.
”En business case analyse er et udmærket redskab til at kortlægge, om telemedicin har et vist potentiale, hvis man er omhyggelig med de antagelser man lægger ind i den. Men man må ikke forveksle de antagelser med viden om, hvorvidt det virker. Det var præcist, hvad der skete med udrulning af telemedicin i kommuner inden for sårvurdering. Den var baseret på en business case med 100 antagelser. Det er ubehagelig læsning, viser undersøgelsen fra Odense Universitetshospital,” siger Kjeld Møller Pedersen.
Sundhedsøkonomen efterlyser, at beslutningstagerne interesserer sig for effekten på relevante kliniske parametre som sårheling og lungefunktion, før man ser på patienttilfredshed, patienttryghed og personaletilfredshed.
 
TeleCare Nord
I forbindelse med den nationale udrulning af telemedicin til behandling af KOL-patienter, er det erfaringerne fra Region Nordjyllands TeleCare projekt, der ligger til grund for udrulningen.
I maj 2018 skrev Kit-Magasinet om dette projekt: 
”Vores erfaringer med telemedicin viser, at når det målrettes patienter med svær KOL er der både en sundhedsøkonomisk gevinst og en patientnær effekt i form af mere tryghed, sygdomsmestring og mere livskvalitet. Besparelsen er i gennemsnit 7.000 kr. årligt pr. borger. Gevinsterne kommer først og fremmest i færre antal indlæggelser på sygehuse og færre indlæggelsesdage,” siger sekretariatschef Tina Heide, Telecare Nord, maj 2018 i Kit-Magasinet.
Kjeld Møller Pedersen: ”Hvis vi tager Telecare Nords projekt om KOL, kan Telecare Nord ikke dokumentere, at telemedicin gavner alle patientgrupper med KOL. TeleCare Nord har målt størst effekt for de KOL-patienter, der er hårdest ramt. Det, der er udfordringen ved at gå fra TeleCare Nords erfaringer med KOL-behandling med telemedicin og rulle det ud til hele landet, er kun at give det som et tilbud til de patienter, som vi har dokumentation for, vil få gavn af det – og ikke som et tilbud til alle patienter. Jeg kan godt have min tvivl om, hvorvidt det er muligt at skelne mellem de forskellige patientgrupper.”
Han understreger, at han ikke er imod telemedicin, men ønsker at bruge telemedicin over for de KOL-patienter, der har gavn af det og efter at der er foretaget en Medicin Teknologisk Vurdering (MTV) frem for en it-business case.
Sundhedsøkonomen efterlyser at de samme principper bruges inden for telemedicin som for almindelig medicin. At man gennemfører forsøg med medicinen over for udvalgte patienter og dokumenterer effekten eller mangel på samme. Det er ikke sket med telemedicin. Der skal gælde de samme principper.
 
 
 
FAKTA
I september 2015 indgik Danske Regioner, KL og regeringen en aftale om udrulning af telemedicin for KOL-patienter til hele landet – før de egentlige videnskabelige resultater endnu ikke var publiceret. Det er denne udrulning, som nu er i fuld gang.
I december 2018 indgik FUT – Fælles Udbud af Telemedicin – en kontrakt med Systematic om den nationale, digitale infrastruktur for telemedicin. Lige nu har regionerne valgt medarbejderløsninger (læs andetsteds) og til juni 2019 indgås kontrakt med fem leverandører om borgerløsninger.