Statskassen tæt på 10 mia. kr. i indtægter fra mobilauktioner

Statskassen tæt på 10 mia. kr. i indtægter fra mobilauktioner

Den er god nok. Staten har nu høstet 9,6 mia. kr. på frekvensauktioner til mobilområdet. Opgørelsen af de samlede indbetalinger fra teleselskaberne til statskassen er foregået i et samarbejde mellem Teleindustrien og Kit-Magasinet.
Det har været en lukrativ forretning for statskassen at udbyde frekvenser på auktioner til mobilområdet. Frekvenser som teleselskaberne betaler staten for at få lov til at udnytte. Gennem de seneste 18 år har teleselskaberne betalt knapt 10 mia. kr. for at kunne udnytte disse frekvenser.
”Vi er i nærheden af 10 mia. kr. Det er vanvittigt mange penge, som teleselskaberne har indbetalt til statskassen uden at pengene er kommet tilbage på området, f.eks. til forskning eller opbygning af bedre digital dækning,” siger direktør Jakob Willer, Teleindustrien.
Borgmester i Kalundborg Kommune Martin Damm (V) og næstformand i KL:
”De mange penge, som staten har tjent, er blevet brugt til andre formål. Hvorfor skal staten tjene penge på ikke at skabe ordentlig mobildækning i Danmark? Det er jo det, der sker. Jo lavere krav staten stiller til mobildækningen, desto flere penge kommer der ind i statskassen fra teleselskaberne. Det vil klæde staten fremover at øge dækningskravene for at sikre bedre dækning på mobilområdet. Jeg ved godt, at så vil staten få færre indtægter på licenserne, men det kan ikke være meningen, at mobilområdet skal være en malkemaskine til brug for alt andet,” siger han.
Siden 2001 har staten hentet indtægter på frekvensauktioner. Første gang, da staten udstedte de fire 3G licenser, de såkaldte UMTS-licenser. Dengang hentede staten 4 mia. kr. i indtægter, svarende til 1 mia. kr. for hver licens. Siden har der været 11 større frekvensauktioner, så nu er beløbet samlet set tæt på 10 mia. kr.  
 
2,2 mia. kr.
Senest hentede statskassen 2,2 mia. kr. i maj måned på salg af frekvenser til 700 MHz og 900 MHz frekvensbåndene. Men politikerne i det daværende folketing havde i virkeligheden sat næsen op efter mere. Der var to store frekvensblokke på 2 x 20 MHz på 2300 MHz frekvensbåndet, som slet ikke blev solgt. Her havde politikerne gjort regning uden vært.
”De frekvenser blev ikke solgt. Markedet ville ikke have dem. Der blev stillet krav om datahastigheder med download på 50 Mbit/s på yderligt placerede adresser. Der var også høje krav til upload hastigheder. Vi gik i dialog med Energistyrelsen og bad dem om at være påpasselige med kravene. Der var en masse teleselskaber, som var interesseret i de frekvenser. Men politikerne fastholdt dækningskravene. Derfor endte teleselskaberne med at melde pas til 2300 MHz frekvenserne. Det er rigtig dumt, fordi selskaberne ville gerne have udnyttet de frekvenser, men ikke på de udbudte vilkår,” siger Jakob Willer, Teleindustrien.
Historien viser, ifølge Jakob Willer, at det bør give stof til eftertanke hos politikerne.
”De burde have lyttet til de faglige input fra branchen, som vi tidligt i forløbet gav dem. De burde have slækket på kravene. Problemet med den del af auktionen er, at omkostningerne for teleselskaberne fulgte med, da masterne skulle stå tæt i områder med få huse for at kunne give høje hastigheder på den enkelte adresse. Det er en kæmpe bet for Energistyrelsen, at teleselskaberne ikke købte disse frekvenser. Men politikerne holdt fast i kravene.”   
 
Godbidder, mellembidder og dårlige bidder
Borgmester Martin Damm i Kalundborg Kommune er heller ikke imponeret over den seneste frekvensauktion.
Martin Damm: ”Man deler auktionen op i godbidder, mellembidder og dårlige bidder. Så er det indlysende, at de ikke får afsat de dårligste bidder. De skulle have taget det sure med det søde. Så ville vi have fået ordentlig digital infrastruktur i hele Danmark. Teleselskaberne ville have betalt lidt mindre for licenserne mod at dække bedre i de dårligste områder. Nu står vi i en situation, hvor staten har hentet over 2 mia. kr. ind i indtægter og de dårligste områder i Danmark står uden dækning.”
 
 
 
”Hvis vi vil udvikle, effektivisere og modernisere samfundet, baserer kommunerne deres løsninger på, at folk har dækning. Kommunernes løsninger kræver, at folk har dækning. Det er ligesom i gamle dage, hvor folk havde ret til vand. I fremtiden skal vi sikre retten til internetadgang. Det bliver vi nødt til at løse”. 
Martin Damm mener, at staten snildt kunne bruge nogle af indtægterne fra frekvensauktionerne til at sikre de yderst beliggende ejendomme ordentlig dækning.  
 
 
 
 
Statens provenu på frekvensauktioner:
 
• 700, 900 og 2300 MHz-frekvensbåndene (2019) – 2,2 mia. kr.
•  1800 MHz-frekvensbåndet (2016) – 1 mia. kr.
•  800 MHz-frekvensbåndet (2012) – 740 mio. kr.
•  450-470 MHz-frekvensbåndet (2010) – 2,6 mio. kr.
•  410-430 MHz-frekvensbåndet (2010) – 0,6 mio. kr.
•  900 og 1800 MHz-auktion (2010) – 12 mio. kr.
•  2,5 GHz-frekvensbåndet (2010) – 1 mia. kr.
•  3410-3800 MHz-frekvensbåndet (FWA) (2007) – 117 mio. kr.
•  870 MHz-frekvensbåndet (2007) – 6 mio. kr.
•  450 MHz-frekvensbåndet (2006)
•  3G-frekvenserne (2005) (2,1 GHz) – 533 mio. kr.
•  3G-frekvenserne (2001) (2,1 GHz) – 4 mia. kr.
I alt 9,6 mia. kr.
 
Kilder: Energistyrelsen og Teleindustrien
 
 
 
 
FAKTA
Der var to former for dækning i de seneste frekvensauktioner i 700 MHz og 900 MHz – hvor op til 90 pct. skulle være (flade)dækning 212 steder i landet på 19.000 adresser. De krav, der var i frekvensauktionen, gav en form for dækning til adresser, som ikke havde en god bredbåndsforbindelse 
 
Den anden form for dækning var i 2300 MHz, hvor dækningen skulle give hastigheder på 50 Mbit/s download og 5 Mbit/s upload på den enkelte adresse. Det var disse krav, teleselskaberne afviste, idet ingen bød på den del af auktionen.