Smart City: Omstilling til en ny virkelighed

Smart City: Omstilling til en ny virkelighed

Smart City handler om at genopfinde sig selv som by og kommune. Blockbuster er skræmmeeksemplet på hvad der sker, hvis man ikke i tide adopterer nye paradigmer og adfærdsmønstre, siger Mirko Presser, ekspert inden for Smart City og Internet of Things.
Allerførst til almindelig beroligelse: Der er ingen grund til at gå i panik ude i kommunerne, hvis man ikke synes, man er helt fremme på Smart City-beatet.
”Der er rigtig meget, som fungerer rigtig godt i de danske kommuner, og i modsætning til de problemstillinger, som man slås med i andre dele af verden, hvor Smart City også er overskriften for en række aktiviteter inden for infrastruktur, sundhed og uddannelse, så har vi her i Danmark ikke et kæmpestort, akut problem, vi skal have løst,” siger Mirko Presser fra Alexandra Instituttet med speciale inden for Smart City og Internet of Things.
Han mener, at Smart City ikke blot er et spørgsmål om intelligent anvendelse af teknologi til at løse specifikke problemer eller optimere eksisterende arbejdsgange. Det er helt grundlæggende et spørgsmål om at omstille sig til en virkelighed, hvor udviklingen i adfærd, forbrugsmønstre og teknologi foregår med en hastighed, som vi slet ikke er vant til.
”Hvordan etablerer man i dag et stykke infrastruktur som gadebelysning, som traditionelt skulle holde i mange årtier, når man samtidig ved, at udviklingen går så hurtigt, at den tidshorisont ikke virker meningsfuld? Det er nødvendigt at ændre den måde, vi driver byer og kommuner på, så vi kan agere med den nødvendige agilitet,” siger Mirko Presser, der peger på Blockbuster som klasseeksemplet på en forretningsmodel, der ikke blev ændret i tide.
”Der er selvfølgelig forskel på en videoudlejningsforretning og en kommune, men eksemplet viser, at hvis man ikke er opmærksom på de hurtigt skiftende adfærdsmønstre, risikerer man at være out-dated i løbet af få måneder.”
 
Facilitator eller forretning
Når vi nu ikke har virkelig store her-og-nu-problemer, er udfordringen at identificere de nye investeringer, der giver mening på længere sigt, men som ikke er forældede, inden de er færdigimplementeret. Det er svært, men det er gjort før.
”Indførelsen af fjernvarme var i sin tid ikke nogen akut, tvingende nødvendighed, men man valgte alligevel at investere massivt i et stykke infrastruktur, som vi nu har nydt godt af i rigtig mange år,” siger Mirko Presser.
I sit arbejde har Mirko Presser kontakt med mange i den kommunale sektor, der arbejder med at definere en ”kommunal forretningsmodel”.
”Der er jo flere mulige forretningsmodeller, man kan vælge som by eller kommune. Man kan definere sig som en forretning, der direkte kan levere egentlige tjenester til sine borgere, eller man kan se sig primært som en facilitator, som sætter nogle rammer op, men hvor ansvaret for nye initiativer bliver lagt over til borgerne. Lige nu bliver der virkelig eksperimenteret med forskellige tilgange.”
Under alle omstændigheder vil han gerne give det råd, at kommunerne bør gøre alt, hvad de kan for at tilbyde de nødvendige rammer, for at borgerinitiativer kan udvikles og blomstre. Det vil i sig selv betyde et engagement, som kan være med til at ændre den måde, kommunerne drives på.
 
Ville jeg selv bo her?
Smart City-initiativer og branding af byer har i mange tilfælde kørt et meget tæt parløb. Det er ifølge Mirko Presser som sådan ikke forkert og kan være en rigtig god måde overhovedet at komme i gang på. Der ligger dog en faldgrube her.
”Der kan være en tendens til at oversælge Smart City-initiativer, hvor man ikke behøver at kradse ret meget i lakken for at finde ud af, at der ikke er noget nedenunder. Derfor skal man sørge for i tide at få lavet en klar skillelinje mellem branding og de konkrete initiativer,” siger Mirko Presser.
I afdelingen for gode råd vil han også opfordre kraftigt til ikke at kaste sig ud i initiativerne alene.
”Det er selvfølgelig fint med lokale initiativer, men der er helt sikkert andre, der har de samme udfordringer, men andre idéer til, hvordan de løses. Så der gælder det bare om at indgå samarbejder og være med i netværk,” siger han.
Ligesom arkitekter bør stille sig spørgsmålet, om de egentlig selv ville bo i huse, de tegner, bør it- og digitaliseringschefer og andre beslutningstagere i kommunerne, ifølge Mirko, Presser stille sig det samme spørgsmål i forhold til Smart City-initiativer.
 

Krav om konkret business plan?
 
Ifølge Mirko Presser fra Alexandra Instituttet med speciale inden for Smart City og Internet of Things er der stor forskel mellem kommuner på, i hvilken grad en meget konkret forretningsmodel eller business case er et krav for at søsætte Smart City-initiativer. Her ser han en sammenhæng med  kommunens placering på den klassiske skala for adoption af nye produkter og tendenser: Innovators, Early Adoptors, Early Majority, Late Majority og Laggards. Nedenfor formulerer han i en lidt forenklet udgave de forskellige tilgange med følgende kommentar:
 
”Kommunerne står over for et svært strategisk valg her. Min vurdering er, at de fleste danske kommuner befinder sig i kategori b), men at en del må erkende, at de ikke lykkes at definere en sund business plan.”
 
a)  Vis os en konkret business plan – ellers går vi ikke i gang.
     Man venter, til produktet eller tjenesten er modnet i en grad, så der er en vis sikkerhed for en succesfuld implementering.
 
b) Vi har en idé til business plan, så lad os gøre forsøget.
     Her er fokus på innovation og implementering, hvor målet er, at der bliver opbygget en industri med afsæt i de nye produkter og tjenester.
 
c)  Vi aner ikke, om der er en sund business plan, men lad os undersøge mulighederne alligevel.
     Typisk tilgang i områder, hvor der er forsknings- og uddannelsesinstitutioner, muligheder for funding og et økosystem, der fremmer udvikling og startup-virksomheder.