Rigsarkivet i spidsen for digital arkivering i EU

Rigsarkivet i spidsen for digital arkivering i EU

Det danske Rigsarkiv er sat i spidsen for et nyt EU-projekt, der inden 1. juni 2019 skal opbygge en tjeneste, som giver myndigheder, virksomheder og organisationer i EU, adgang til standarder og værktøjer som styrker digital arkivering. ”Der er meget stor interesse for udviklingen af løsninger, der kan sikre bevaringen af digital information på længere sigt”, fortæller områdeleder Jan Dalsten Sørensen fra Rigsarkivets område for Digital Bevaring og Oparbejdning.
Danmark blev i sommers udråbt af FN til at være verdens førende nation inden for digitalisering af den offentlige sektor. Nu er det danske Rigsarkiv sat i spidsen for et EU-projekt, der skal opbygge en tjeneste, som udvikler værktøjer og standarder i EU for digital opbevaring og arkivering. Områdeleder Jan Dalsteen Sørensen er på Rigsarkivets vegne sat ind som leder af EU-projektet.
Det danske rigsarkiv, som er blandt de førende i Europa, når det gælder digital bevaring, står i spidsen for EU-projektet, der skal skabe fælles standarder for digital opbevaring og arkivering i Europa.
Det indre marked er grundstenen i EU og sikrer den frie bevægelighed af personer, tjenester, varer og kapital på tværs af landegrænserne. I dagens Europa har det indre marked en væsentlig digital dimension og for EU-kommissionen er arbejdet med at tilpasse det indre marked til den digitale tidsalder af strategisk betydning.
Ét af elementerne i EU-strategien for det digitale indre marked er at udvikle digitale byggeklodser, som kan sikre grænseoverskridende tjenester og dermed give både borgere og myndigheder adgang til det indre marked - i digital form. Dette sker inden for rammerne af CEF-programmet, hvor CEF står for ”Connecting Europe Facility”. 
Blandt byggeklodserne er eksempelvis e-ID, der skaber mulighed for brug af nationale digitale ID-tjenester i andre lande eller e-Invoicing, der understøtter brugen af digitale fakturaer.
”Det er dyrt og komplekst at sikre den digitale bevaring. Der er et stort gevinstpotentiale i fælles standarder. Gevinsterne er naturligvis umiddelbart størst for arkiverne, men også mange andre organisationer er interesserede i løsninger, der kan hjælpe dem med at bevare information. Det kan eksempelvis være forskningsinstitutioner, lægemiddelindustrien eller andre, der har behov for troværdig bevaring og mulighed for adgang til data i mange år fremover,” siger Jan Dalsteen Sørensen.