Poul Henrik Pedersen, Randers Kommune: ”Monopolbruddet er en stor succes”

Poul Henrik Pedersen, Randers Kommune: ”Monopolbruddet er en stor succes”

Projektleder Poul Henrik Pedersen, IT og Digitalisering, i Randers Kommuner har de store roser fremme til KOMBIT om monopolbruddet, og til KMD for leverancen af KSD – Kommunernes Sygedagpengesystem. Implementeringen af KSD er stort set sket gnidningsfrit.
Randers Kommune har været med som pilotkommune i anden bølge på Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD).
”Vi har været med i lang tid som pilotkommune, og det har været en stor fordel for os at være med til at teste systemet af,” siger projektleder Poul Henrik Pedersen, IT og Digitalisering, Randers Kommune, hvor han er projektleder for implementeringen af KSD.
De to første pilotkommuner var Helsingør og Vejen kommune. I anden bølge kom de fem næste pilotkommuner med, Ishøj, Vallensbæk, Aarhus, Assens og Randers. Den 3. juni 2020 kom de sidste 91 kommuner med på KSD.
”Vi har fået rigtig god indsigt og har haft stor viden om systemet, inden vi gik i gang, fordi vi har været med som pilotkommune. Da vi kom på systemet, var de fleste børnesygdomme væk, da pilotkommunerne fra første bølge havde fanget det meste. Der var ingen kritiske fejl i anden bølge, og vi fik en god orientering undervejs. Så vores igangsætning har kørt rigtig fint”. 
Pilotkommunerne er de første, der tager en ny løsning i brug. Formålet med piloterne er at teste processer omkring udrulning og implementering af inden det rulles ud i kommunerne. Anden bølge er når et system er udviklet, og kommunerne i første bølge har luget ud i fejl og uhensigtsmæssigheder.
”Jeg vil gerne rose KMD for leverancen og konverteringen, samt de kommuner, som i første bølge har haft en stor opgave med at finde fejlene i den første udgave af KSD. Det er ingen triviel opgave overhovedet at konvertere så mange data fra et meget gammelt system, samt sætte så stort et system i drift i samtlige kommuner”.
”Det er ret begrænset, hvad vi har skullet håndtere manuelt, siden vi gik i drift i slutningen af februar. Randers Kommune lukkede ned for det eksisterende it-system fredag den 21. februar og gik i drift med det nye KSD om onsdagen den 26. I løbet af de første tre dage var der tre sager, der skulle konverteres manuelt,” siger Poul Henrik Pedersen.
Den 11. marts lukkede statsminister Mette Frederiksen (S) store dele af Danmark ned og medarbejderne på KSD i Randers Kommune skulle koble sig på KSD hjemmefra. Men dette skifte er, ifølge projektlederen, også forløbet glat.
 
 
 
55 snitflader
I Randers Kommune er der syv sagsbehandlere på Ydelseskontoret som løser opgaver med sygedagpenge.
”Tidligere skulle en sagsbehandler inden for sygedagpenge rundt i mange it-systemer for at hente data og taste data ind. Med det nye KSD har de kun ét system og én brugergrænseflade, med i alt 55 snitflader til eksterne registre, CVR, CPR, e-indkomst mv., som systemet henter data fra. Det er en kæmpe fordel for brugerne, at data hentes automatisk fra alle disse registre og bliver lagt ind i det nye KSD. Det vil sige store dele af sagsbehandlingen sker automatisk,” siger Poul Henrik Pedersen.
En sag starter med, at en virksomhed indtaster data om den ansattes sygefravær i NemRefusion. Herefter opretter KSD automatisk en sag. Borgeren får automatisk en mail om, at de skal indberette eventuelt supplerende information til ”Mit Sygefravær”, som automatisk overfører informationerne til KSD. Det vil sige, den sygemeldte kan også følge med i egen sag ved adgang til ”Mit sygefravær” og sagsbehandleren kan se borgerens sag i KSD. Hvis sagen er ukompliceret, afsluttes den her.
Poul Henrik Pedersen: ”Det er en meget stor lettelse. Tidligere skulle sagsbehandleren rundt i registrene og hente data og taste dem ind i flere systemer. Nu kommer hele dataflowet automatisk ind i KSD, så nu kan sagsbehandlerne bruge deres tid på opfølgende sagsbehandling og ikke alt muligt andet.” 
”Med KSD opnår vi både en økonomisk besparelse på de eksisterende it-udgifter og effektiviseringer ved hjælp af automatisering og
ændrede arbejdsgange”. 
 
Monopolbruddet
KSD er en del af Monopolbruddet, der ifølge Poul Henrik Pedersen er et vigtigt projekt for kommunerne.
”Monopolbruddet er et kæmpestort projekt, KOMBIT har sat i gang. Men det er også et rigtig godt og vigtigt projekt. Efter KMD blev solgt til en kapitalfond i 2009, forsvandt den tætte forbindelse mellem kommunerne og KMD. KOMBIT kom så ind i kampen. Det er de store fagsystemer, som KMD havde monopol på, som KOMBIT har sendt i udbud på kommunernes vegne. Nu er vi ved at være i mål. Og jeg synes der er grund til at rose det. Målsætningen om, at kommunerne skal spare 25 pct. af de fakturerede omkostninger på de tidligere KMD monopolsystemer, holder hele vejen, ifølge min regnemaskine,” siger Poul Henrik Pedersen.
Han er ved at lave et notat til direktionen om økonomien i Monopolbruddet.  
 

 
 
FAKTA
KSD sager i Randers de første fire måneder:
 
Sygefraværssager – ca. 7.700
Refusionssager – ca. 5.750
                     
Monopolbruddet i tal i Randers Kommune:
KSD: 17,31 pr. borger pr. år
Fælleskommunal Rammearkitektur: 25 kr. pr. borger pr. år
KY: 19,83 kr. pr. borger pr. år
SAPA: 15,58 pr. borger pr. år
I alt 77,72 kr. pr. borger pr. år.
Samlet pris pr. borger for de tre fagsystemer og den Fælleskommunale Rammearkitektur.
 

Poul Henrik Pedersen:
”Rammearkitekturen er smart, fordi det bliver langt mere smidigt for os kommuner at kunne skifte fagsystemer. På den måde undgår vi at blive låst til en bestemt leverandør. Økonomi I Rammearkitekturen (ØIR), hvor vi har en sammenhæng mellem KY (kontanthjælp) og KSD (sygedagpenge) til økonomisystemet. Til årsskiftet 2021 skifter Randers Kommune økonomisystem fra Fujitsu prisme til KMD Opus. Det er langt mere overkommeligt at skifte det på grund af Rammearkitekturen. Al den opsætning, der er i KY og KSD med API´er, skal det nye økonomisystem opfylde, så opsætningen i de andre fagsystemer genbruges i rammearkitekturen. Så for mig at se er Monopolbruddet en kæmpe succes.”