NYT TELEFORLIG: To markante sporskifter på vej i telepolitikken

NYT TELEFORLIG: To markante sporskifter på vej i telepolitikken

Det kommende teleforlig vil især opgradere ”dækningen” i Danmark med nye mobile teknologier og kun i mindre omfang udvide kapaciteten med bredbånd gennem fastnet. Regeringen lover at 25.000 adresser i yderområder med den dårligste dækning vil få glæde af forliget.

Der er to markante sporskifter på vej i dansk telepolitik i det foreløbige udkast til et nyt teleforlig.

Den første markante ændring i den nye telepolitik er, at ”dækning”, som hidtil har været et begreb inden for mobiltelefoni, nu udvides til at inkludere ”mobilt bredbånd” især i de tyndt befolkede områder.

Det er i de områder, hvor markedskræfterne ikke er nået ud med tidssvarende internetforbindelser gennem kabler. Det er her, mange af de 270.000 adresser med landets dårligste bredbåndsforbindelser er placeret og som i dag har under 10 Mbit/s ned og 2 Mbit/s op. De har heller ikke udsigt til at få højere internethastigheder, med mindre de får støtte af Bredbåndspuljen eller selv finansierer det.

Hidtil har de mobile teknologier ikke været anerkendt som ”internetforbindelser” på lige fod med ”fastnet internetforbindelser”.   I udkastet til et nyt teleforlig optræder mobilkommunikation side om side med fastnet og med den ny varedeklaration, som en fuldgod erstatning for fastnet i de områder, hvor kabler ikke fornyes og det tekniske udstyr ikke opgraderes – med mindre man selv betaler ekstra for det. Dette sporskifte er en markant ændring i telepolitikken.

Regeringen og de politiske partier, som har forhandlet om det nye teleforlig sætter nu deres prestige og faglighed ind på at dække de yderst beliggende adresser ind gennem mobile teknologier eller i mindre omfang fastnet gennem Bredbåndspuljen. Hidtil har Bredbåndspuljen dækket under 10.000 adresser. Så der er stadig meget lang vej til at nå i mål for de 270.000 adresser, der er kortlagt af Energistyrelsen som værende egnede til at søge midler fra Bredbåndspuljen.

De yderst beliggende ejendomme og virksomheder kommer til selv at betale for fibernet – og for kabelføring og teknologi ud til disse områder. Eller køre videre med de langsomme internetforbindelser og videre satse på, at fremtidens mobiltelefoner, bærbare enheder med mobilt bredbånd, kan dække dem af. Regeringens telepolitiske udspil fra marts 2018 indeholder ”dækningskrav” med en hastighed på mobilt bredbånd på henholdsvis 30 Mbit/s og 50 Mbit/s i de forskellige frekvensområder.

Britt Bager (V), som er medlem af Udvalget for Landdistrikter og øer, siger: ”Regeringen har lavet et nyt teleforlig, der blandt andet sikrer bedre mobildækning i Region Midtjylland. Hele 5.850 adresser i regionen vil blive beriget med en forbedret mobildækning.” 

 

Sporskifte nummer to

Det andet markante sporskifte i det kommende teleforlig er, at de tre store frekvensauktioner (mobilkommunikation/5G red.) ikke længere skal være en helt så stor indtægtskilde for statskassen som hidtil. I stedet for at teleselskaberne køber retten til frekvenserne og putter pengene i statskassen, vil staten i stedet for kræve bedre mobildækning af teleselskaberne i områder med dårlig dækning. De mobilselskaber, som køber adgangen til de nye frekvenser vil blive mødt af et dækningskrav fra staten om at dække 25.000 specifikke adresser. I stedet for at staten scorer milliarder på udbud af frekvenser, bliver pengene investeret i dækning med mobilnet.

Det var Kit-Magasinet, der i slutningen af 2014, gjorde opmærksom på det paradoks i telepolitikken, at mens de tyndt befolkede kommuner led under dårlig mobildækning og langsomme internetforbindelser, indkasserede statskassen milliardbeløb fra teleselskaberne gennem frekvensauktionerne. I 2014 var der tale om knapt 6 mia. kr. Siden er de løbende indbetalinger og frekvensauktionen fra 2016 trillet ind i statskassen – så et anslået beløb på mellem 7 og 7,5 mia. kr. er ikke noget dårligt bud.

Den opgørelse over, hvor meget statskassen har hentet ind på frekvensauktioner, er ikke længere tilgængelig på Energistyrelsens hjemmeside. 

Et af de principper, der oprindelig gjaldt i det gamle Teleforlig fra 1999, var, at statens indtægter fra frekvensauktioner skulle geninvesteres i bedre dækning på mobilområdet. Det princip er aldrig blevet ført ud i livet. Pengene er blevet brugt til andre velgørende formål. I stedet for at lukke mobilhuller har de lukket huller andre steder. 

Derfor er det også en pointe, at staten nu efter mere end 18 års kassetænkning, kræver bedre mobildækning i de områder, hvor markedskræfterne ikke når ud.