Nyt forskningscenter skal udvikle it-løsninger til Smart Society

Nyt forskningscenter skal udvikle it-løsninger til Smart Society

”IT er ikke noget, der bare virker. Det kræver it-professionelle fagfolk at udvikle de nye it-løsninger til Smart City,” siger professor Kim Guldstrand Larsen, Institut for Datalogi på Aalborg Universitet. Han bliver direktør i det nye center,
Dicyps, for Smart City løsninger.

Software og data fra it-styring af komplekse fysiske systemer bør udnyttes til at skabe endnu smartere og mere brugervenlige løsninger for samfundet og for den enkelte borger. Det er grundtanken i et nyt forskningscenter, som fra start arbejder med løsninger til trafik- og energiområdet. Leder af centeret bliver direktør for CISS Kim Guldstrand Larsen.
”IT er ikke noget der bare virker. It-systemerne har en kompleksitet i sig selv og derfor er det vigtigt, at vi får it-kyndige og it-professionelle ind over for at sikre, at de virker. Det er ikke nok at have arbejdet i transportsektoren eller i en kommune i en årrække og så tro, at man på grund af branchekendskab kan udvikle Smart City løsninger til styring af datasystemer. Løsninger af den her karakter til overvågning og styring af den fysiske virkelighed i realtid, er meget komplekst,” siger professor Kim Guldstrand Larsen, fra Institut for Datalogi, Aalborg Universitet. Han bliver direktør i det nye center for Data-Intensive Cyber-Physical Systems (DiCyPS).  
DiCyPS ved Aalborg Universitet får et budget på næsten 75 mio. kr. om året. Heraf støtter Innovationsfonden med 32,5 mio. kr. de kommende seks år.
Region Nordjylland og Aalborg Kommune bliver storleverandører af data til projektet. Regionsrådsformand Ulla Astman (S) roser målet om at frembringe intelligente brugervenlige it-løsninger og infrastrukturer for fremtidens smarte samfund. Hun forventer, at centrets analyser af transport vil være relevante for både erhvervsudviklingen og optimeringen af den kollektive trafik, og energianalyserne kan regionen bruge i miljøspørgsmål. Borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) Aalborg Kommune betegner forskningscentret som en stærk støtte til Aalborgs udviklingsplaner som bæredygtig ”Smart City”.
 
Indlejret software og Big Data
Kim Guldstrand Larsen forsker i indlejrede software-systemer og med ombord i centret er også eksperter i Big Data og brugervenlighed. De skal arbejde sammen med trafik- og energiforskere, fordi der på deres områder netop er fysiske systemer med masser af it og data. FlexDanmark A/S, Energistyrelsen og en række andre virksomheder og offentlige myndigheder deltager også.
”Moderne biler er fyldt med indlejret software og sensorer, og offentlig transport bliver registreret af hensyn til betaling og ruteplanlægning. Tilsvarende bliver der i energisektoren brugt en masse it til optimering og afbalancering mellem produktion og forbrug. Vores grundidé er, at vi kan bruge den bagvedliggende teknologi og alle de data til noget mere og skabe fremtidens intelligente samfund.”
”Vores påstand er, at det er stort set de samme it-løsninger, der kan bruges på tværs af sektorer, uanset om det handler om trafik, energi, sundhed eller noget helt fjerde. Der er brug for generiske opskrifter på, hvordan data opsamles, og hvordan mennesker kan interagere med dem. Vi mener, at der i øjeblikket mangler nogle helt basale it-infrastrukturer, før vi kan få det ”Smart Society” og de ”Smart Cities”, som regioner og kommuner taler om.”.
”Vi har transportsystemer, energisystemer, lyssystemer. Det er nogenlunde de samme systemer, der skal til at styre de forskellige typer systemer. Alle data skal samles op. Du skal have nogle meget kraftige servere, der kan opsamle data, så det er muligt at kunne handle efter de opsamlede data. Det vil være hul i hovedet at udvikle forskellige systemer i kommunerne til de forskellige områder. I stedet skal vi finde standardiserede protokoller til data og datatransformation og standarder for trådløse netværk, så data kan udveksles på tværs af brancher, på tværs af internetopkoblet hardware. Åbne data og åbne interfaces vil blive til stor nytte i hverdagssituationer for borgere og til gavn for kommuner, regioner, samfund og private virksomheder. Men forudsætningen er, at det kommer op i fuld skala,” siger Kim Guldstrand Larsen.
 
Home Automation
I USA tales der meget om Smart City. Her foregår en del af diskussionen om Home Automation systemer. Der er sensorer i gulvet til at tænde lyset, elpærer har en IP-adresse, som du kan tænde og slukke med din smartphone. Varmesystem, køleskab og vaskemaskine indeholder ligeledes sensorer.
Pointen er, at sensorerne i de forskellige enheder bruger forskellige protokoller. Dermed hænger det ikke ordentligt sammen i den forstand at det ikke kan styres med en app. Stakken er ikke ens. De forskellige leverandører af elpærer, vaskemaskiner, komfurer og køleskabe bruger forskellige protokoller til deres enheder. Dermed lægger de en mur omkring deres produkt.
Ifølge Kim Guldstrand Larsen vil de diskussioner om standarder, der finder sted inden for Home Automation, blive relevante i Smart City sammenhæng.   
Han fortæller, at det er en stor udfordring at få alle enhederne til at udveksle data i det samme format. En af hans kolleger har installeret sensorer på en bjergside i Schweiz for at holde øje med klippestykker, der risikerer at falde ned. Men det viste sig at være enormt svært at lave et alarmsystem, der kan advare beboerne i tide. Det var protokollen mellem sensorerne og alarmsystemet, der ikke er solide nok.
”Risikoen er, at tingene måske ikke helt virker. Når det er et sensornetværk, som skal komme med advarsler, hvis et eller andet sker, så skal man virkelig have styr på, at det virker,« siger Kim Guldstrand Larsen.
Målet er både at udvikle den it-infrastruktur, der gør det muligt, og de løsninger, der kan drage nytte af det. De konkrete demonstrationers udformning kommer til at afhænge af de virksomheder, der har sagt ja til at deltage.
”I ”cyberfysiske” systemer er der en masse små sensorer og bittesmå computere i et netværk, som bliver brugt til at overvåge og styre den fysiske virkelighed. Vi skal sætte de indlejrede systemer og store datamængder sammen på en ny og bedre måde, så brugerne også kan forstå det. Der bliver opbygget en testplatform, så en del af forsøgene kan gennemføres i stor skala som laboratorieforsøg, mens andre kommer ud som prototyper,” forklarer Kim Guldstrand Larsen.