Nye tider på teleområdet

Nye tider på teleområdet

Der er igangsat en række initiativer som skal forbedre samarbejdet mellem teleleverandører og kommuner, regioner og stat. Det er nye tider på teleområdet.
I kølvandet på de netop overståede frekvensauktioner, betegner it- og digitaliseringschef i Herning Kommune, Poul Venø, der også er med i Energistyrelsens Telebrancheforum, at der er en ”opbrydning” i gang på teleområdet. På det seneste møde i Telebrancheforum er der sat en række nye initiativer i gang, som skal forbedre samarbejdet imellem teleindustriens aktører og kommuner, regioner og stat. 
Poul Venø: ”Jeg oplever en opbrydning nu. Leverandører, kommuner og regioner er ved at finde sammen om den fælles dagsorden, at en aktiv telepolitik er til gavn for borgere og virksomheder. Vi skal ikke fortsætte kampen om at beskytte særinteresser. Jeg mærker en slags opbrydning af ejerskaber. Det nytter ikke, at vi som kommuner sætter en for høj pris på leje af jord til en mobilmast, hvis det betyder, at et yderligt område i kommunen skal leve med dårlig mobildækning. Det vigtigste er, at teleselskaber, energiselskaber og kommuner finder sammen om at sikre god mobildækning og tidssvarende internet til borgere og virksomheder. Vi er sat i verden for at servicere dem.” 
”Omvendt nytter det heller ikke, hvis teleselskaberne og energiselskaberne ikke lytter til kommunerne og kun følger deres egne udbygningsplaner. Al den snak om, at det er min mast, mine kabler og min jord, duer ikke. Det er ved at gå op for aktørerne, at vi ikke når i mål med at servicere borgerne og virksomhederne, hvis det fortsætter. Alle er ved at løsne op her. Det handler om at levere digital infrastruktur til gavn for borgerne og virksomhederne. Jeg synes, vi trækker i samme retning,” siger Poul Venø.
Efter frekvensauktionen er der stiftet et landsdækkende netværksforum, hvor en række danske kommuner er medlemmer. Sekretariatet ligger i Ballerup og Assens kommuner.
 
 
 
Fem arbejdsgrupper inden for telepolitik
 
Som opfølgning på Teleforliget i 2018, har Energistyrelsen nu
nedsat fem arbejdsgrupper, der skal kortlægge de enkelte
områder, som har betydning for samarbejdet mellem
teleleverandører og kommuner, regioner og staten.
 
 
 
1
Masteleje/arealleje
Den nuværende vejledning fra Energistyrelsen skal have en afløser.
Arbejdsgruppen skal hen over sommeren mødes et par gange. Oplæg udkommer til december 2019.
 
 
 
2
Støtteformer
I arbejdsgruppen om støtteformer vil arbejdsgruppen se på, hvilke midler kommunerne ønsker at kunne tage i brug for at fremme udrulningen af bredbånd i kommunen. Arbejdsgruppen vil undersøge muligheden for, om kommunen kan
• give direkte tilskud til udrulning,
• stille garanti for et lån til en virksomhed, som herefter vil forestå udrulningen,
• stille infrastruktur (master og tomrør) til rådighed for virksomheder, og
• stille maskinel eller lignede til rådighed for virksomheder.
 
 
 
3
Engrosvilkår
Arbejdsgruppen om engrosvilkår har mulighed for at påvirke, hvilke vilkår der skal gælde for åben adgang til et støttet net efter den godkendte ordning. De vilkår, der er i Bredbåndspuljen, er eneste nationale eksempel, og vil derfor være udgangspunktet for vores arbejde. Hvis vi ønsker andre vilkår end dem i Bredbåndspuljen,skal vi aktivt arbejde for det.
 
 
 
4
Udbudsproces
I arbejdsgruppen om udbudsprocessen vil det være muligt at påvirke valget af tildelingskriterier samt deres vægtning. Arbejdsgruppen vil undersøge, hvordan den kommunale støtteramme definerer det bedste forhold mellem pris og kvalitet, herunder hvilke kvantitative og kvalitative kriterier, der understøtter kommunernes behov, og hvordan det på samme tid sikres, at branchen kan imødekomme kommunernes udbud.
 
 
 
5
Kortlægning
Arbejdsgruppen om kortlægning skal arbejde med, hvordan et tilskudsberettiget område defineres. Fra Bredbåndspuljen kendes kravene om, at hvis en bolig, virksomhed eller sommerhus har adgang til hastigheder, som er over 10 Mbit/s download eller 2 Mbit/s upload, kan der ikke søges om tilskud. Men dette krav kan eksempelvis sættes højere.
• Hvilke data giver mening at anvende i kortlægningen af tilskudsberettigede områder?
• Hvordan sikres det, at det er de relevante områder, som bliver tilskudsberettigede?
• Sikring af en kortlægningsmodel, som er letforståelig for omverdenen.
• Fokus på at undgå for ressourcekrævende processer for bredbåndsudbyderne,som leverer data til kortlægningen.