Nye ledelsesformer

Nye ledelsesformer

Fremtidsforsker i Futuria, Anne-Marie Dahl, tror på, at coronakrisen vil betyde mere hjemmearbejde og dermed også ændringer i ledelsesformer.
”Den overordnede strategisk koordinerende rolle har været ekstrem vigtig i karantæneperioden, hvor mange rutiner og strukturer er brudt sammen. Hvis det ikke skulle gå galt, var der bare en, der skulle stille sig op på den digitale ølkasse og tage teten. Så fremover vil man som leder blive nødt til at tænke mere strategisk over, hvordan og hvor tit, vi mødes, hvem der skal løse den specifikke opgave osv. På længere sigt tror jeg vi vil se, at der er nogle, der bliver mere bevidste om deres lederrolle.”
Anne-Marie Dahl tror ikke, at det bliver et enten eller med hensyn til hjemmearbejde fremover. Der vil komme hybride ordninger, som giver fordele for både virksomheden og medarbejderen.
”For medarbejderne ser jeg et nyt arbejdsbegreb for mig, hvor man får sikkerheden fra en fastansættelse og friheden og fleksibiliteten fra den selvstændiges arbejdsmåde. Og virksomhederne behøver måske ikke at investere i så mange kontorkvadratmeter, og selve det at tilbyde hjemmearbejdsdage kan blive en parameter i forhold til at tiltrække den bedste arbejdskraft.”
 
Kvalitetsudvikling
Kommunerne står nu over for opgaven med at fastholde de gode elementer fra nedlukningen.  
”Nu gælder det om at holde forandringsmusklen ved lige, så vi også effektivt kan gennemføre forandringsprocesser uden en helt så brændende platform som en nedlukning. Vi skal blandt andet huske på, at man måske ikke behøver så mange tests, før man kaster sig ud i noget nyt,” siger Anders Jørgensen og fortsætter:
”Jeg har ikke et færdigt svar på, hvordan vi undgår at falde tilbage i den vante gænge. Men der er ingen tvivl om, at vi på tværs af den offentlige sektor har fået en øjenåbner, som vi skal sørge for at huske hinanden på, når den kendte dagligdag vender tilbage. Jeg tror, at der er kommet en bevidsthed om, at vi har en tendens til indimellem at bruge lidt for lang tid på processer og oftere burde trække hurtigere af på opgaverne.”
For Ole Lollike har coronakrisen medført en mulighed for kvalitetsudvikling snarere end effektivisering af kommunernes kerneopgaver.
”Vi har haft mulighed for at erfare, hvad der skal til for på kort tid at tage et stort spring. På grund af den brændende platform følte alle, at det var i orden at kaste sig ud i opgaverne med risiko for at dumme sig. Det skal vi forsøge at tage med os over i tiden efter coronaen, hvor et af de store spørgsmål bliver, om vi vil kunne acceptere fejl i samme grad uden den brændende platform.”
 
 
 
Erfaringer fra onlinemøder
 
• Onlinemøderne har været effektive, fokuserede og kortere.
• Stort set ingen mødedeltagere kommer for sent til et onlinemøde.
• Transporttiden til og fra et onlinemøde er i praksis nul.
• Nemt og hurtigt at samle et meget stort antal deltagere til et orienteringsmøde.
• Ingen spildtid med at vente uden for et mødelokale på det punkt på dagsordenen, som man skal deltage i.
• Nemmere primært at ”være med på en lytter” med mulighed for at lave noget andet arbejde ved siden af.
• På det helt lavpraktiske niveau: Man kan have flere papirer bredt ud foran sig på sit eget skrivebord i forhold til et mødebord.
• Onlinemøderne handlede i starten primært om de driftsmæssige opgaver.
• Senere blev onlinemøder også anvendt til workshops, forhandlinger med leverandører, møder om digitaliseringsprojekter, til ansættelsesforløb osv.
• Møder med større kompleksitet, arbejdsmøder, hvor man skal spille idéer op ad hinanden, møder, hvor det er vigtigt at fornemme hinanden og den fælles kemi osv. afholdes formentlig bedst som fysiske møder.