Ny pagt om digitaliseringen

Ny pagt om digitaliseringen

Den nye aftale mellem regering, kommuner og regioner om fremtidens digitalisering hedder digitaliseringspagten. Ifølge direktør Rikke Zeberg, Digitaliseringsstyrelsen, står digitaliseringspagten oven på de eksisterende fællesoffentlige digitaliseringsstrategier, som udløber i 2020.
Det nuværende samarbejde mellem stat, kommuner, regioner om digitaliseringen skal fastholdes. Siden 2001 er der udkommet femårige digitaliseringsstrategier, der hver især fastlagde en række initiativer for kommuner, regioner og så fællesoffentlige initiativer. Den seneste strategi dækker perioden 2016-2020. I 2018 udråbte FN Danmark som foregangsland inden for offentlig digitalisering, og ikke mindst var der uforbeholden ros til Danmark for det lange seje træk med de femårige digitaliseringsstrategier - og det tværgående samarbejde.
Den nye digitaliseringspagt er, ifølge Rikke Zeberg, ”ikke en erstatning for de offentlige sektorers digitaliseringsstrategier, men en pagt som står oven på strategierne” – foreløbigt frem til udgangen af 2020, når den nuværende strategi udløber. 
”Reelt set er tiden løbet fra de femårige digitaliseringsstrategier. Vi bruger for lang tid på at forhandle de fælles initiativer på plads fem år frem. Samarbejdet skal være mere agilt.  Vi skal finde frem til, hvad der har betydning for borgerne, når de kontakter det offentlige digitalt. Da vi forhandlede strategien fra 2016-2020 på plads, fyldte de sammenhængende brugerrejser en hel del. Det var en ambition dengang, men det er gået trægt med implementeringen. Det er et godt eksempel på, at de konkrete løsninger kan have et meget langt aftræk. Vi skal nytænke samarbejdet, inddrage sagsbehandlerne, teknikere og embedsmænd og lave nogle agile forløb, så vi hurtigere når frem til løsninger. Det understøtter digitaliseringspagten, som også lægger op til en ny governance for det fællesoffentlige samarbejde,” siger Rikke Zeberg.
 
Verdensklasse
I oktober 2018 lancerede regeringen reformsporet ”Digital service i verdensklasse”, som var regeringens udspil til bedre sammenhæng i digitaliseringen. Innovationsminister Sophie Løhde (V) fulgte op på dette initiativ med en fælles aftale for stat, kommuner og regioner om bedre samarbejde om digitaliseringen. digitaliseringspagten blev underskrevet af parterne i marts 2019. Den sætter nye fælles mål og retning i samarbejdet mellem kommuner og regioner og stat, herunder også en kommende diskussion af, om ”pagten” fremover skal erstatte de nuværende femårige strategier.
Med digitaliseringspagten afsætter regeringen bl.a. 100 mio. kr. til en investeringsfond for afprøvning og udbredelse af ny teknologi og signaturprojekter inden for kunstig intelligens i perioden 2019-2022. Med digitaliseringspagten er der enighed om, at kommuner og regioner tilsvarende medfinansierer investeringsfonden. Parternes bidrag til fonden aftales i forbindelse med aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2020.
Nogle af pengene til digitaliseringspagten omprioriteres fra den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Der er tale om 39,3 mio. kr. til sammenhængende brugerrejser, en fælles dansk sprogressource samt Mit Overblik.  Det resterende finansieringsbehov på 36,7 mio. kr., dækkes af opsparede midler fra den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi som også anvendes til initiativerne i digitaliseringspagten. I alt 76 mio. kr.
 
I digitaliseringspagten hedder det:
”Accelerationen i den teknologiske udvikling betyder, at retningen for det fællesoffentlige samarbejde løbende må justeres for at sikre danskerne mest velfærd. Med digitaliseringspagten supplerer parterne det eksisterende fællesoffentlige samarbejde og igangsætter en række nye initiativer og tiltag, der skal:
-Skabe viden, overblik og gennemsigtighed for borgerne
-Øge anvendelsen af nye teknologier og velfærdsløsninger til at forny den offentlige service
-Sikre sammenhængende indsatser og service med udgangspunkt i borgeren.
 
Rikke Zeberg:
”Nu har vi givet hinanden håndslag på, at vi skal få det til at ske. Vi skal samarbejde på en ny måde. Med Mit Overblik sætter vi en retning for, at borgerne gennem borger.dk kan få indsigt i, hvilke data det offentlige har om dem. Både de data kommunen har, regionerne har og staten har. Borger.dk er ikke en database, der samkører data, men den er et udstillingsvindue, der giver borgerne en samlet adgang til egne data, som fortsat ligger hos forskellige myndigheder.”
Det skal ifølge digitaliseringspagten ske frem mod 2024.
I digitaliseringspagten hedder det:
”Parterne har særligt fokus på at styrke tilliden til den digitale offentlige sektor gennem øget gennemsigtighed. En af forudsætningerne for borgernes tillid er, at de har adgang til data om dem selv. Digitaliseringspagten sætter derfor – under navnet ”Mit overblik” – tryk på arbejdet med at give borgerne et digitalt overblik over de mest relevante oplysninger, det offentlige har om dem. Det kan være deres igangværende sager, ydelser, betalinger og relevante aftaler”….
I digitaliseringspagten hedder det videre:
Derfor er regeringen, KL og Danske Regioner enige om, at etableringen af Mit overblik gennemføres trinvist, og ambitionen er, at overblikket etableres frem mod 2024. Udvælgelsen af områder samt oplysninger, der skal være tilgængelige for borgeren, sker under hensyntagen til, hvad der giver mest værdi for borgeren samt til områdernes modenhed og den løbende systemmodernisering. Det aftales løbende mellem parterne i de årlige økonomiforhandlinger, hvilke konkrete data der gøres tilgængelig for den enkelte borger.
Kit-Magasinet har denne gang en artikel om Borgerblikket, som er et kommunalt initiativ om adgang til egne data. Et samarbejde mellem fem pilotkommuner, KL, KOMBIT og borger.dk. (læs artikel side 18 og 19).
I digitaliseringspagten hedder det at 90 pct. af borgerne skal i 2024 have tillid til den offentlige sektors håndtering af personoplysninger. 60 pct. skal have høj tillid. I dag er de tilsvarende tal, at 83 pct. har tillid, mens 37 pct. har høj tillid.
 
Sammenhængende brugerrejser Digitaliseringspagten:
”Parterne er enige om, at der senest i 2021 for elleve udvalgte livssituationer, som borgere kan befinde sig i, skal være etableret sammenhængende digitale brugerrejser i form af løsninger, der guider borgeren igennem relevante ærinder. De elleve brugerrejser omfatter at 1) blive digital borger (15 årig), 2) starte uddannelse, 3) flytte, 4) blive forælder, 5) blive skilt, 6) få nyt job, 7) miste job, 8) flytte til udlandet, 9) miste pårørende 10) blive pensionist og 11) flytte til Danmark”