Nummer to i EU med fibernet i landdistrikter

Nummer to i EU med fibernet i landdistrikter

Energiselskabernes store investeringer i fibernet sender Danmark op på en andenplads i EU’s årlige index. I Danmark har 60 pct. af alle ejendomme i landdistrikter mulighed for at koble sig på fibernet. Kun Letland ligger højere. Vores nordiske naboer, Sverige og Norge, når akkurat en dækning på over 30 pct., mens store lande som Frankrig, Tyskland, Italien og Storbritannien halser langt bagefter – alle med en dækning under 10 pct.

Cirka halvdelen af alle investeringer i fastnet i Danmark – svarende til over 2 mia. kr. – stammer fra 15 forbrugerejede energiselskaber.
”Energiselskabernes investeringer kommer i både byområder og landdistrikter. De forbrugerejede energiselskaber har taget ansvar for at brede en fremtidssikker digital infrastruktur ud i landdistrikterne. Det er et stort og vigtigt samfundsansvar, selskaberne har påtaget sig, og det har stået på i mere end et årti og gavnet både bosætning og erhvervsvilkår rundt om i landet”, siger Thomas Woldiderich, Dansk Energi.
”Investeringer i fibernet er langsigtede og sker som regel på baggrund af en 20-30 års investeringshorisont. Det er klart, at det er dyrt at investere i fibernet i landdistrikter, og der vil en kortsigtet business case være skakmat. Men energiselskaberne har påtaget sig ansvaret med et forbrugerejet bagland i ryggen. Det har ikke altid været lige nemt. Eksempelvis brugte TDC mange år – under skiftende ejerskaber – på at forsøge at tale behovet for bedre bredbånd ned. Meldingen var ligefrem, at der ikke var behov for fiberforbindelser i Danmark. Men nu har piben fået en anden lyd. Nu er de langt om længe også hoppet med på vognen efter at have fået nye ejere, som tænker langsigtet,” siger Thomas Woldiderich. 
Fiberforbindelser kan ligge i jorden op til 50 år eller mere. Derfor passer den kortsigtede tankegang inden for investeringer ikke med fiberforbindelsernes langsigtede værdiskabelse.  Thomas Woldiderich vurderer, at det tager mellem 20 og 30 år at tjene investeringerne hjem. 
”Når energiselskaberne har påtaget sig ansvaret med at brede fibernet ud i landdistrikter, er det også en forklaring på, hvorfor Danmark ligger så godt til i EU-kommissionens undersøgelse. Læsø har 100 pct. dækning med fibernet. Samsø er tæt på at være i mål. Mandø har fået en pris af EU-kommissionen for dette. Men der er også den pointe, at vi med den fintmaskede digitale infrastruktur står bedre, når 5G skal rulles ud. 2/3 af alle omkostninger ved 5G er etablering af et fintmasket fibernet. Og hvem har gravet et tætvævet fibernet ned i Danmark? Det har de forbrugerejede energiselskaber,” siger Thomas Woldiderich.
 
Der er også fibernet på Ærø, Omø, Aarø, Askø, Lilleø, Thyrø, Sejerø, Jegindø, Fur, Fejø, Orø, Agersø, Fanø, Femø, Enø.
De 2 mia. kr. som energiselskaberne år efter år har øget dækningen i landdistrikterne med, bliver der nu sat turbo på. Udbredelsen vil fortsætte med at stige de kommende år og mere end 50.000 nye husstande og virksomheder vil kobles på årligt. Senest er der blevet sat rekord med over 70.000 nye brugere af fibernet i Danmark på blot ét år.
”Det er med til at sikre et Danmark i digital balance,” siger Thomas Woldiderich.
 
142.000 adresser i Bredbåndspuljen
Når der bliver sagt, at der er 142.000 adresser i Bredbåndspuljen, som ikke har en tidssvarende bredbåndsforbindelse, tænker de fleste på landdistrikterne og Udkantsdanmark.
Thomas Woldiderich: ”Det er ikke korrekt. Der er mange tusinde adresser i Københavnsområdet med dårlige bredbåndsforbindelser. Prøv at spørge borgerne i Nordsjælland, hvor god deres bredbåndsforbindelse er”.
”Vi har en forhåbning om, at nogle af de investeringer, TDC fremover vil lægge på Sjælland, også bliver investeret i Region Hovedstaden. Hvis ikke, så bliver hovedstaden det digitale
uland i Danmark. Det er den omvendte verden, når Læsø og en lang række andre småøer har bedre bredbåndsforbindelser end Gentofte eller København. Så når vi snakker om dårlige bredbåndsforbindelser, er det klart, at der fortsat er mange adresser i landdistrikterne. Men der ligger også tusindvis af adresser med dårlige bredbåndsforbindelser i København og hovedstadsregionen,” Thomas Woldiderich.
Thomas Woldiderich mener, at markedet må kunne levere hurtige bredbåndsforbindelser i byområderne.
”Vi har i hvert fald spillet fallit med den markedsbaserede udrulning af bredbånd, hvis det ender med, at der skal statsstøtte til at få bredbånd ud i byområder.”
 

 
 
FAKTA

 
 
20 mia. kr. siden 2005
 
Ifølge Dansk Energi har energiselskaberne samlet set
investeret 20 mia. kr. i digital infrastruktur siden 2005.
 
Investeringerne fordeler sig på følgende måde.
Region Nordjylland:  Mere end 1,5 milliard kr.
Region Midtjylland:  Mere end 5 milliarder kr.
Region Syddanmark:  Mere end 8 milliarder kr.
Region Sjælland:   Mere end 5 milliarder kr.