Nu skydes første etape med data fra Borgerblikket i gang

Nu skydes første etape med data fra Borgerblikket i gang

Inden udgangen af 2020 skal alle 98 kommuner udstille data inden for otte sagsområder, som borgere via Borger.dk får adgang til. Ifølge KOMBIT, som har ansvaret for at få alle kommuner tilsluttet Borgerblikket, er der lige nu 15 kommuner i drift.
Ifølge Økonomiaftalen 2020 skal alle landets kommuner give borgere adgang til egne data på otte udvalgte sagsområder inden udgangen af 2020, og frem mod 2024 skal der gradvist udvides med data fra flere sagsområder. Hvilke områder aftales ifm. de årlige aftaler om kommunernes økonomi. Det vil stille høje krav til kommunernes datakvalitet og journaliseringspraksis, når der åbnes for flere og flere data, som borgeren har direkte adgang til. At udstille data for borgerne er ikke nogen nem øvelse, men det er en vigtig øvelse, som tilfører et yderligere niveau af åbenhed mellem borgeren og det offentlige.
I øjeblikket er 15 kommuner i drift med Borgerblikket på Borger.dk, og målet er, at alle 98 kommuner kommer med inden udgangen af 2020. 92 kommuner har ifølge KOMBIT underskrevet tilslutningsaftalen til Borgerblikket, og KOMBIT er i dialog med de resterende kommuner.
Borgerblikket er en snitflade, som samler og beriger data fra fagsystemer i kommunerne, og som udstilles på Borger.dk. På Borger.dk kan borgeren gå ind på ”Min side” og derefter på ”Sager” og ”Ydelser og gæld” og se data fra kommunen om sin egen sag.
”Min side” vil i løbet af 2020 skifte navn til ”Mit overblik”, som også er navnet på det fællesoffentlige initiativ hos Digitaliseringsstyrelsen. Mit Overblik kommer på sigt til at samle og vise de væsentligste data for hver borger på tværs af kommuner, regioner og statslige myndigheder. I de 15 kommuner, der pt. udstiller data, kan borgerne gå ind og se, hvad der er sket i sagen, eller hvad der sker med de kontante ydelser. Borgerblikket skaber overblik på tværs af sagsområder.
Chefkonsulent Klaus Rasmussen, KOMBIT: ”Borgerblikket betyder, at data kan samles på tværs af fagsystemer via den fælleskommunale infrastruktur og derefter udstilles som et overblik til borgeren. Og i takt med at vi får flere data på Borgerblikket, bliver gennemsigtigheden større for borgerne. Ifølge Digitaliseringspagten er det meningen, at overblikket skal gøres bredere i løbet af de kommende år, så det omfatter flere sagsområder fra kommunerne samt sager og ydelser fra stat og regioner.”
 
Ligesom SAPA
Borgerblikket bruger de samme data som SAPA, og det hele afhænger af, om kommunernes fagsystemer bliver koblet på de fælleskommunale indekser.
”Hele tilslutningsforløbet, hvor vi hjælper kommuner og leverandører med at koble deres fagsystemer på de fælleskommunale indekser, giver både flere data i SAPA og mulighed for at udstille de samme data for borgeren via
Borger.dk. Dermed er fagsystemernes integration til de fælleskommunale indekser en forudsætning for, at både Borgerblikket og SAPA kan lykkes. Forskellen på SAPA og Borgerblikket er, at med SAPA bestemmer kommunerne selv, hvilke data de ønsker at gøre tilgængelige for deres medarbejdere. Med Borgerblikket fastlægges det løbende, hvilke data, der skal gøres tilgængelige hvornår i den fælleskommunale infrastruktur, så de kan vises for borgeren på Borger.dk.
KLs arbejde med de fællesoffentlige aftaler, SAPA-kommunernes ønsker til nye data og KOMBITs prioriteringer i de leverandørrettede tilslutningsforløb, koordineres tæt af os i KOMBIT,” siger Klaus Rasmussen.
 
Fra sagsbehandler til borger
Ifølge KOMBIT er der i kommunerne en række fagsystemer, der på sigt kan blive relevante for at udstille data for borgerne. Set med sagsbehandlerens øjne sker der en registrering og journalisering af data i fagsystemet, som opfylder datakvaliteten. Udvalgte data om sagen lægges af fagsystemet ned i indekserne. Data transporteres herfra hen til Borgerblikket. Borgerblikket er en applikation, der formidler fagsystemets data, så de er nemt forståelige for borgeren og sammenlignelige på tværs af fagområderne. Data præsenteres i sidste ende på Borger.dk.  
Klaus Rasmussen: ”Når data om sager i kommunen lægges ind i indekserne på samme måde, sker der en standardisering af data. Det betyder, at borgernes egne data, bliver sammenlignelige på tværs af fagområder, og borgeren dermed kun skal sætte sig ind i én måde at forstå data på - fx oplysninger om sagens status”.
 
4,70 pr. borger pr. år
Prisen for Borgerblikket er 4,70 kr. pr. borger pr. år. Borgerprisen skal bl.a. dække drift og vedligehold, videreudvikling af løsning til visning af flere datatyper (f.eks. gæld), tilpasninger af infrastrukturen til borgerblikkets behov samt hjælp til tilslutning af fagsystemer til infrastrukturen.
Derudover skal hver kommune sørge for at synkronisere data fra relevante fagsystemer til den fælleskommunale infrastruktur. Denne opgave skal løses i samarbejde med leverandøren af fagsystemet. Investeringen i integrationer kan dog deles med SAPA-implementeringen, da det er de samme integrationer, der giver data både i SAPA og i Borgerblikket.
 

 

Disse otte sagstyper ogydelser skal udstilles i 2020.
- Sygedagpenge
- Kontanthjælp
- Uddannelseshjælp
- Revalidering
- Ressourceforløbsydelse
- Ledighedsydelse
- Fleksløntilskud
- Udvalgte enkeltydelser
 
Lanceringsdatoer:
3. marts 2020
2. juni 2020
1. september 2020
1. december 2020
 
Ifølge KOMBIT er Borgerblikket stillet til rådighed for kommunerne i januar 2020. Alle kommuner vælger herefter en lanceringsdato i løbet af 2020, samt hvilke sagsområder de ønsker at udstille sager og ydelser for. Når kommunen har underskrevet tilslutningsaftalen og en databehandleraftale, åbnes der for adgang til Borgerblikkets administrationsside, som tilgås via SAPAs administrationsmodul. Her konfigurerer kommunen selv hvilke sagsområder, de ønsker at udstille for borgeren.
 
Kommunerne skal inden udgangen af 2020 have taget Borgerblikket i brug og skal som minimum have tilvalgt de otte aftalte sagsområder. Den enkelte kommune kan dog sagtens vælge at vise flere sagsområder fra starten eller gradvist udvide antallet af sagsområder, efterhånden som de bliver klar til det.
 
 
 
Baggrund
Borgerblikket hed tidligere Adgang til egne data og startede som projekt den 11. december 2018 med borgere fra fem kommuner.  Borgerne kunne få et overblik over deres sager og ydelser via Borger.dk, som led i KL’s projekt ”Borgernes adgang til egne data”. Yderligere 10 kommuner kom senere på.
Formålet med projektet er fortsat tillid til den kommunale sagsbehandling ved større åbenhed og transparens.
Som en del af projektet er der udviklet en fælleskommunal løsning kaldet Borgerblikket. Løsningen er udviklet på den fælleskommunale infrastruktur i KOMBIT, og er derfor skalérbar til alle kommuner.
Borgeren logger sig ind på Borger.dk og går ind på Min side. Derfra kan man klikke sig ind på ”Sager” og ”Ydelser og gæld”. Her tilgår borgeren et overblik over sager og ydelser. Hvis borgeren vil vide mere om sagen eller ydelsen, skal borgeren ifølge konceptet ledes videre til en fagspecifik selvbetjeningsløsning. Hvis det er en sygedagpengesag, så ledes borgeren videre til www.mitsygefravaer.dk. Det er ikke meningen, at Borgerblikket skal stå for udstilling af alle borgerrelevante oplysninger om en sag eller ydelse, men at det skal give et overblik og derefter sende borgeren videre.
 
 

Leverandører til Borgerblikket
- Netcompany har bygget Borgerblikkets applikation for sager og ydelser, der formidler data til Borger.dk
 
- KMD driver Støttesystemerne, som leverer data til Borgerblikket
 
- Serviceplatformen er under overdragelse fra Systematic til IBM