Nu skal børnene lære at programmere

Nu skal børnene lære at programmere

Folkeskoler i 32 danske kommuner deltager i forsøg med faget teknologiforståelse. Eleverne skal blandt andet lære at programmere for at forstå de underliggende mekanismer i den teknologi, de anvender i hverdagen.
Visionerne for faget teknologiforståelse er store. Ifølge de indledende kapitler i læseplanen skal det sætte eleverne i stand til ”at deltage som aktive, kritiske og demokratiske borgere i et samfund præget af øget digitalisering”. Og som forudsætning for at kunne ”bidrage konstruktivt og aktivt i udviklingen af relationer, fællesskaber og samfund”, skal eleverne bibringes en ”fagligt funderet teknologiforståelse”.
Skabelse af digitale produkter fylder meget i den officielle vejledning til faget, og i den forbindelse skal eleverne til en vis grad lære at programmere.
”Funktionaliteten i de digitale produkter, eleverne bruger i hverdagen, er et resultat af programmeringen. Og ved selv at skulle skabe produkterne lærer eleverne, at programmeringen er et resultat af en række valg truffet af menneskene bag produkterne. Og de valg er alle truffet ud fra nogle værdier eller forretningsmæssige hensyn, som eleverne skal klædes på til at forstå,” siger John Klesner, formand for Danmarks it- og medievejlederforening.
I indskolingen vil programmeringen tage afsæt i noget meget konkret, og opgaverne kan for eksempel bestå i at lave pseudokode til en danse-
koreografi eller en bageopskrift. På senere klassetrin vil man arbejde med blokprogrammering, eksempelvis ved hjælp af microcomputeren BBC micro:bit, og på de højere klassetrin vil man også kunne arbejde med tekstbaseret programmering.
 
Allerede en del af undervisningen
Hele idéen om programmering som redskab til at forstå den teknologi, vi anvender i det daglige, er i høj grad til debat. Ifølge Anette Lind, blandt meget andet mor til tre, næstformand i foreningen Folkeskoleforældre og kandidat i pædagogisk psykologi, giver det ingen mening at indføre programmering som disciplin i undervisningen.
”Programmering er helt sekundært i forhold til den designproces og de valg, der går forud. I dag bliver selve programkoden også i stadig højere grad automatisk genereret af applikationer ud fra ikke-teknisk input,” siger hun og fortsætter:
”For at programmere skal man have nogle færdigheder såsom logik, ræsonnement og abstraktionsevne, som allerede udvikles i faget matematik. Det er de færdigheder, der gør, at man kan programmere ordentligt. Hvis de ikke er grundlaget, følger man bare en opskrift, og det lærer man ikke noget af.”
Anette Lind er helt med på, at eleverne skal lære noget om teknologi, men det sker allerede i dag.
”De har allerede bl.a. faget natur og teknologi, hvor de bliver undervist i, hvad der ligger bag dagligdags teknologi, og hvad en computer består af. Og hvad der har at gøre med dannelse, demokrati og at indgå i fællesskaber er allerede en del af folkeskolens formålsparagraf og integreret i fagene,” siger hun.
Ifølge Anette Lind har eleverne allerede i dag mulighed for at snuse lidt til programmering. At anvende et regneark er udtryk for en simpel form for programmering, og programmering af robotter i LEGO Mindstorms og andre former for blokprogrammering bliver allerede i dag anvendt i mange projekter og tværfaglige forløb.
 
Design og kompleks problemløsning
Faget teknologiforståelse handler dog om meget andet end programmering. Læseplanen beskriver således fire kompetenceområder: digital myndiggørelse, digitalt design og designprocesser, computationel tankegang og teknologisk handleevne. Ifølge John Klesner gør kombinationen af de fire områder faget enestående i forhold til lignende forsøg i andre lande.
”I udlandet har man i de fleste tilfælde arbejdet med programmering som helt selvstændig disciplin. Vi har i Danmark en lang tradition for design, så derfor har man inkluderet hele designtænkningen bag programmeringen i faget.”
John Klesner fremhæver et andet grundlæggende og vigtigt element i det nye forsøgsfag.
”Teknologiforståelse kan give eleverne færdigheder i at arbejde med kompleks problemløsning. Det vil naturligt ske i iterative processer både i design- og programmeringsfasen.”
 
Kompetencerne mangler
Han kan dog også få øje på nogle bump på vejen mod succes med forsøget.
”Vi har i dag ikke nogen, der er uddannet til at undervise i det her meget sammensatte emnefelt, som omfatter både samfundsvidenskab, naturfag, praktisk-musiske fag osv. Dertil kommer, at det er et meget eksperimenterende fag, hvor der også hele tiden kommer ny teknologi til.”
Han mener derfor, at der ligger et stort ledelsesmæssigt ansvar i at få givet lærerne de kompetencer, som opgaven kræver. Og det er ligeledes vigtigt at give de involverede lærere mulighed for selv at eksperimentere med teknologien.
En anden stor udfordring ser John Klesner i selve det at arbejde med design.
”Lærerne er ikke vant til at arbejde med at forbedre eksisterende produkter, men er typisk mere facit-orienterede. Det her kræver et mindset, hvor man arbejder åbent med at forbedre og udvikle selve programkoden, brugergrænsefladen og de andre digitale komponenter, der er i spil.”
Han mener derfor, at det er nødvendigt – sådan som beskrivelsen af faget også lægger op til – at skolerne åbner op for erhvervslivet og andre, der kan bidrage med de nødvendige kompetencer.
 
 
Lærerne i princippet positive
Hvad angår holdningen til det nye forsøgsfag blandt lærerne, er John Klesner overbevist om, at den som udgangspunkt er positiv. Han forudser dog, at faget vil blive udfordret, når virkeligheden sætter ind, specielt i den del af forsøget, hvor faget skal indgå som en del af de eksisterende fag.
”Mange lærere har en traditionsbåren interesse i at undervise i det fag, de er begejstrede for. Teknologiforståelse kan derfor risikere at blive nedprioriteret, så det bliver svært at realisere i den her sammenhæng.”
For de kommunale it-afdelinger vil et fag som teknologiforståelse, ifølge John Klesner, også kræve nytænkning.
”I kommunerne skal man i høj grad være opmærksom på, at skole-it ikke er administrativ it. Et fag som teknologiforståelse er per definition eksperimenterende, og der vil derfor være behov for andre kommunikationskanaler og andet udstyr end det, der i dag findes inden for en beskyttet infrastruktur.”
Selve det at bruge teknologiforståelse som en indgangsvinkel til et fag er dog, ifølge Anette Lind, grundlæggende problematisk.
”Man bør ikke have et ensidigt fokus på den digitale teknologi og forståelsen af den, som svaret på alle problemer. Man bør tage afsæt i de problemstillinger, som er en del af vores virkelighed, hvor den digitale teknologi kan være ét blandt mange svar,” siger hun og fortsætter:
”Vi er omgivet af teknologi, som vi ikke har en chance for at begribe – og som vi heller ikke behøver at forstå ud over principperne og formålet med deres anvendelse. Argumentet for at fokusere på børnenes teknologiforståelse kunne vi lige så godt bruge i forhold til at få løst kræftgåden og så konkludere, at det var vigtigt at børnene lærte meget mere om bioteknologi. Det forekommer mig også, at man vil løse politiske problemer i undervisningen. Politiske problemer bør rettelig løses af politikere og ikke parkeres til den kommende generation.”
 
 
 
FAKTA
Forsøg med faget teknologiforståelse
 
Formålet med faget teknologiforståelse er ifølge den officielle læseplan ”at danne og uddanne eleverne til at deltage som aktive, kritiske og demokratiske borgere i et samfund præget af øget digitalisering. Åndsfrihed og demokratisk medborgerskab udfolder sig i vid udstrækning i digitale omgivelser, hvorfor en fagligt funderet teknologiforståelse i stigende grad er en forudsætning for at kunne bidrage konstruktivt og aktivt i udviklingen af relationer, fællesskaber og samfund.”
 
Der skal i faget arbejdes med
fire kompetenceområder:
› Digital myndiggørelse: evnen til analytisk og refleksivt at forstå digitale artefakters betydning i hverdags- og arbejdslivet.
› Digitalt design og designprocesser: evnen til at kunne rammesætte problemstillinger inden for et komplekst problemfelt og gennem systematisk metodeanvendelse generere nye ideer, som kan omsættes til form og indhold i interaktive prototyper gennem egne digitale konstruktioner.
› Computationel tankegang: evnen til at kunne omsætte rammesatte problemstillinger på en måde, så de kan eksekveres af en computer.
› Teknologisk handleevne: evnen til at forstå digital teknologi som et materiale til udvikling af digitale artefakter.
 
I alt 46 skoler i 32 kommuner deltager i forsøget. I 23 skoler skal faget afprøves som selvstændigt fag. I 23 skoler skal det integreres i de øvrige fag.
 
Der var kickoff for de deltagende skoler 13. december 2018. Forsøget kører over tre år.
 
Se Undervisningsministeriets hjemmeside uvm.dk for listen over deltagende kommuner og skoler, læseplan, vejledninger, osv.