Nu kan kommunerne sætte gode ideer ind i Idébanken

Nu kan kommunerne sætte gode ideer ind i Idébanken

Nu kan kommunale medarbejdere sætte deres ideer ind i Idébanken. KOMBIT har i samarbejde med en række kommuner udviklet en fælleskommunal innovationsmodel, der har til formål at forædle og videreudvikle gode ideer fra kommunale medarbejdere til flyvefærdige it-projekter, som i sidste ende skal føre til ny innovation og økonomiske gevinster i kommunerne.

KOMBITs Idébank havde premiere på Digitaliseringsmessen18 i slutningen af september. Ifølge Markeds- og innovationschef, Inge Speiermann-Vognsen, tog de besøgende på Digitaliseringsmessen godt imod Idébanken og mange kommuner har meldt sig til.
”Idébanken er en platform, hvor en kommunal medarbejder kan sætte sin gode idé ind i Idébanken. Det kan også være en god, lokal it-løsning, som kommunen gerne vil dele med andre kommuner, men ikke selv har ressourcer eller økonomi til at brede den ud. Her stiller vi KOMBITs afdeling for innovation/organisation til rådighed, så vi i samarbejde med kommuner finder ud af, om ideen er bæredygtig og skal ud og leve i praksis,” siger Inge Speiermann-Vognsen.   
KOMBIT arbejder sammen med kommunerne om den digitale innovation og udvikling. Med Idébanken er KOMBITs strategi 2018+ blevet konkretiseret når det gælder innovation sammen med kommunerne, og der er blevet udviklet et værktøj, der giver kommunerne mulighed for at sende de gode digitale idéer ind, få dem kvalificeret og sammen med KOMBIT finde mulige samarbejdspartnere.
En god idé behøver ikke at have en gennemarbejdet projektplan. Den kan sagtens bero på noget, der er besværligt for en kommunal medarbejder eller for en borger. Det kan være en medarbejder tænker, det må kunne gøres smartere. Ideer der skaber værdi for borgerne, for virksomhederne eller for kommunen.
Idébanken er stedet, hvor de gode ideer bliver delt, drøftet og eventuelt støttet.
 
42 gode ideer i Idebanken
Formålet med Idébanken er at få fyldt kontoen op med gode ideer, som der kan findes teknologiske løsninger på. I øjeblikket er der 42 ideer i idébanken, og der arbejdes målrettet på, at tre af ideerne bliver videreudviklet til prototyper inden udgangen af 2018. Protyperne præsenteres for kommunerne, der herefter beslutter, om der skal iværksættes et større pilotprojekt eller sættes gang i et egentligt løsningsprojekt.
Vicedirektør Poul Ditlev Christiansen, KOMBIT: ”Det fascinerende ved innovationsmodellen er, at den er langt hurtigere end normal systemudvikling. Inden for seks-syv uger kan vi gå fra idé til en prototype, hvor vi har en fornemmelse af, hvordan brugerinterfacet på løsningen kommer til at se ud. Efter seks-syv uger har vi et proof of concept, hvor en kommune eller en leverandør kan klikke sig ind på en løsning og vurdere, om det er noget vi skal gå videre med og eventuelt tage i drift. Det er fascinerende at se, hvor kort tidshorisonten er fra den gode idé til en afklaring af, om vi skal gennemføre et pilotprojekt”.
 ”Det nye er, at ideerne kommer fra medarbejderne i kommunerne og skal løse en forretningsmæssig udfordring eller fjerne noget besvær i kommunerne. Vi er ikke fokuseret på, om det bliver løst med robotter, blockchain eller kunstig intelligens. Det, vi er interesseret i, er at der er en forretningsmæssig gevinst ved at løse opgaven rigtigt”. 
 
Innovationen
KOMBITs bestyrelse besøgte i efteråret 2016 Silicon Valley i Californien for at kigge på nye teknologier og samle inspiration til KOMBITs 2018+ strategi. Efter turen var der enighed i bestyrelsen om, at kommunerne skulle samarbejde om at fostre nye ideer, der kan skabe fælleskommunal innovation ved at bruge nye teknologier. Et samarbejde mellem kommunerne der omsætter gode ideer til flyvefærdige it-løsninger.
”Vi vil gerne facilitere, at kommuner samarbejder om gode ideer og mødes med leverandører for at skabe innovation. Vores mål er at have 100 gode ideer i Idébanken inden årets udgang og tre prototyper, som kan prøves af i praksis,” siger Poul Ditlev Christiansen.
Den fælleskommunale innovationsmodel fungerer som en tragt, hvor ideerne forædles i korte intensive forløb. Ideerne drøftes og efterhånden som ideerne bearbejdes bliver det afklaret, hvilke projekter der skal gennemføres.
 
 
 
 
De tre projekter:
1) ”Rodeotyren”
 
Det er Haderslev, Assens og Nyborg kommuner, der har fået
en god ide om at luge ud i de omstændige procedurer, der skal følges i forbindelse med bevillinger og tilladelser. Når en kommune skal holde en mindre byfest, kræver det op til 39 ansøgninger for at få tilladelser til byfesten og at politi, kommune, Beredskabet, Arbejdstilsynet, Spillemyndigheden, Skat, Fødevarestyrelsen og Regionens præhospital skal inddrages i processen, siger brancheforeningsformand Svenning Kjær Pedersen, Brancheforeningen Danske Festudlejere.
Selv det at booke en rodeotyr er heller ikke at kimse ad. Der skal gives tilladelse til, hvordan strømmen bliver trukket, der skal være et sikkert underlag under tyren, hvis en rytter falder af. Er der udskænkning af alkohol, skal der gives bevilling, kommer antallet af besøgende over 150, skal der laves beredskabsplan. Alle events, store som små, giver udfordringer – det kan tage op til 16 måneder med ansøgninger og tilladelser. Det skal kunne gøres nemmere.
KOMBIT har underskrevet en kontrakt med IBM´s Garage, som laver en løsning, der bygger på Watson. Det bygger på kunstig intelligens som en platform til tilladelser og bevillinger, så virksomheder, kommunale medarbejdere og frivillige sparer en masse tid til administration. Målet skal være at sende én ansøgning i stedet for 39 forskellige ansøgninger. 
KOMBIT bruger Watson til at udvikle løsningen. KOMBIT ejer de fulde rettigheder til løsningen. 
 
 
2) Smart Money:
 
Et problem på kommunale bosteder
er kontantkasser, hvor borgere, der er under administration, kan få udbetalt mindre beløb af det socialfaglige personale. Problemet med kontanter er alle de problemer, der er rundt om - eksempelvis sikkerhed, administration og konflikter. Smart Money er et digitalt projekt, der skal gøre de kommunale bosteder kontantløse. Bankernes fælles distributionsnet E-nettet vil udvikle en løsning, der kan være med til at løse problemstillingerne. Ideen til Smart Money er udtænkt sammen med Københavns Kommunes bosteder, der også vil være med i projektudviklingen. 
 
 
3) Ydelsesudbetaling:
 
Mange borgere, som får penge fra det offentlige, er ikke digitale. Kommunerne oplever en markant stigning i analoge henvendelser kort før ydelserne udbetales. Selv om både beløb og udbetalingsdag er tilgængeligt på Borger.dk, vælger borgerne at kontakte deres sagsbehandler. Projektet har som mål at udvikle en teknologisk løsning for ikke-digitale borgere, der giver bedre borgerbetjening og bedre udnyttelse af de administrative ressourcer i kommunerne. Udbetaling Danmark følger projektet, der vil kunne give god viden til udvikling af deres borgerbetjening.