Monopolbruddet tæt på målet

Monopolbruddet tæt på målet

Monopolbruddet er et afgørende skridt for kommunerne, siger vicedirektør Mikkel Tang Hedegaard og projektdirektør Peter Egelund, KOMBIT.
KOMBITs to direktører Mikkel Tang Hedegaard og Peter Egelund vil gerne se monopolbruddet i et historisk perspektiv, selv om virksomheden lige har rundet 11 år.
Mikkel Tang Hedegaard: ”Vi skruer tiden tilbage til før monopolbruddet. Kan du huske dengang, kommunerne betalte vidt forskellige priser for de samme systemer? At kommunerne havde fagsystemer, der bestod af en række ens komponenter, som optrådte i forskellige fagsystemer: Kopi-
registre som CPR, CVR, sikkerhedskomponent, organisationskomponent, meget andet infrastruktur mv. De gik igen i alle fagsystemer”.
Kommunerne betalte derfor mange gange for de samme komponenter i de forskellige fagsystemer.
”Det var det udgangspunkt kommunerne havde, inden Monopolbruddet. Det var grundlaget for at etablere den fælleskommunale datainfrastruktur, og så indkøbe en række tyndere fagsystemer, som gør det nemmere for kommunerne at hente relevante data gennem Serviceplatformen. Når KOMBIT ser monopolbruddet i et historisk perspektiv, er det for at få formidlet historien til kommunerne om, hvor store forandringer, der er sket på markedet i løbet af de seneste 10 år. Nu står vi med en fælleskommunal infrastruktur, som kommunerne ejer. Nu skal vi have en dialog med leverandørerne og ikke mindst med kommunerne om, hvordan den bliver brugt endnu mere, hvordan vi får den udvidet, så den omfavner flere data og hvordan vi får den videreudviklet i fremtiden,” siger Mikkel Tang Hedegaard. 
”Det var det sted, vi kom fra,” supplerer projektdirektør Peter Egelund, KOMBIT.
”Når vi fortæller den historie i dag, er der en del, som ikke tænker videre over det. De er mere optaget af, at der var et problem i går, og hvordan det ser ud fremadrettet. Selvfølgelig skal kommunerne kigge frem. Men det er vigtigt at huske, hvor vi kom fra. Vi kom fra en verden med én leverandør, én infrastruktur, alle kommuner bøvlede med sikkerhed og manglende adgang til egne data og betalte op til 30 gange mere i nogle kommuner for de samme systemer. Jeg mener, vi er et bedre sted i dag. Der var meget, der var anderledes for 10 år siden, og der var meget, som også fungerede dengang med de gamle it-systemer. Kommunernes legacy-løsninger var, var ikke dårlige løsninger. De var bare svære at vedligeholde og bygge videre på. Og det var vanskeligt at acceptere, at man betalte en hel anden regning end sine kolleger i nabokommunen. Derfor er Monopolbruddet et afgørende skridt for kommunerne og KOMBIT,” siger Peter Egelund.
 
Corona
De to direktører fra KOMBIT har inviteret til et analogt møde om
monopolbruddet. Og som alle snakke i denne tid, starter vi med at
vende karantæneprioden efter coronaudbruddet.   
”Digitaliseringen virker. Det er hævet over enhver tvivl. De investeringer, der er foretaget i softwareløsninger, servere, netværk og infrastruktur, gør, at kommunerne er i gang med at høste gevinsterne. Kommunerne har – set gennem fællesskabsbriller - klaret sig godt gennem coronakrisen på grund af de nye teknologier. For et par måneder siden skulle 91 kommuner rulle en ny sygedagpengeløsning ud – Kommunernes Sygedagpengesystem - KSD. Inden udrulningen var vi bekymrede over, om det kunne lade sig gøre. Vi mente, der ville være kommuner, som var lagt ned af coronakrisen. Men nej, det var de ikke. Vi blev positivt overraskede. Netop på grund af de nye teknologier var kommunerne mere end klar. Det ville være utænkeligt for fem år siden at rulle et nyt sygedagpengesystem ud i løbet af få uger. Det har kunnet lade sig gøre i dag. Dog ikke uden udfordringer, og alle har knoklet hårdt for at komme tilfredsstillende i mål.” siger Peter Egelund. 
 
Status på monopolbruddet
Der var 17 monopolsystemer og -registre hos KMD, som er blevet udbudt i den nye konkurrencesituation.
I økonomiaftalen for 2013 mellem regeringen og KL blev det vedtaget, at it-løsningerne for områderne kontanthjælp, sygedagpenge og sags- og partsoverblik skulle udvikles som landsdækkende løsninger, hvor alle kommuner stod bag udbuddene og aftager af løsningerne.
Det betød, at KOMBIT på vegne af alle kommuner gik i gang med at konkurrenceudsætte de eksisterende KMD-løsninger inden for disse områder og gennemføre udbud for Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD), Kommunernes Ydelsessystem (KY), Sags- og Partsoverblik (SAPA) og Støttesystemerne (STS). KOMBIT har finansieret udviklingen af de nye løsninger, og kommunerne betaler nu tilbage over en 10-årig periode fra den dag, løsningerne sættes i drift.
Arbejdet med monopolbruddet sker i tæt samarbejde med ATP, som er ansvarlig for udbud af de KMD-monopolsystemer, der er relateret til opgaver i Udbetaling Danmark. Herudover besluttede KOMBIT og ATP at etablere den fælleskommunale infrastruktur, som alle de nye løsninger bruger.
KOMBIT og ATP samarbejder for at løfte kommunernes udbudspligt, anskaffe moderne og mere effektive fagløsninger samt give kommunerne den bedst mulige business case for det samlede monopolbrud. Samarbejdet omfatter bl.a. brug af fælles infrastruktur, fælles indkøb af snitflader og koordinering af tidsplaner mv.
 
Peter Egelund: “Vi har etableret seks forvaltningsfora i samarbejde med Udbetaling Danmark. Vi har sparet kommunerne for flere hundrede millioner ved at indkøbe den fælles infrastruktur – i stedet for at Kommunerne og ATP købte hver sin. Da Monopolbruddet startede med at konkurrenceudsætte de klassiske systemer KMD Sag, KMD Aktiv og KMD Dagpenge sagde vi, at udover at udbyde disse systemer, ville vi også opbygge en ny fælleskommunal infrastruktur, som systemeren kunne afvikles på. Og heldigvis var der andre aktører, der hurtigt så, at de også kunne bruge den fælleskommunale infrastruktur. Der er rigtig mange lokale løsninger, som bruger infrastrukturen i dag – ikke kun de løsninger KOMBIT og ATP har indkøbt.  Vi vil se visionen om det fælleskommunale maskinrum blomstre i fuldt flor. Det er en vigtig del af monopolbruddet, at vi i fællesskab udnytter den samme infrastruktur, og vi selv ejer infrastrukturen. Det hører med i historien om monopolbruddet.”
 
1. Serviceplatformen har været i luften siden 2013, og nu med ny leverandør IBM fra udgangen af 2020.
 
2. KY: Fire år undervejs. EG som vandt kontrakten har hentet assistance hos Netcompany. Gik i pilotdrift i Herning Kommune 8. juni 2020. 7. september med Gladsaxe, Lolland og Randers kommuner med fuld funktionalitet. Fire eller fem bølger med 20-25 kommuner. Næste juni 2021 vil alle kommuner være på det nye kontanthjælpssystem.
 
3. KSD: Også fire år undervejs. Kommunerne har gennemført en forbilledlig oprydnings- og klargøringsindsats, og kommunerne har i den grad påtaget sig ansvaret for implementeringen, som ikke har været uden udfordringer.
 
4. Støttesystemerne:  Otte selvstændige moduler (STS) der sikrer, at monopolbrudsløsningerne og andre kommunale fagløsninger kan fungere sammen og få adgang til relevante data med den nødvendige sikkerhed. Alle otte Støttesystemer er i drift.
 
5. SAPA: Antal brugere på SAPA. I uge 24 2020 var brugertallet 3.753 brugere i 97 kommuner. Når SAPA er i fuld drift er der 50.000 brugere. ”Vi skal have flyttet brugere fra KMD Sag over på SAPA. Brugerne er glade for SAPA. Der er over 1000 brugere hos UDK, som ikke længere bruger KMD Sag,” siger Peter Egelund.
6. Borgerblikket er et spin-off af SAPA. Fordi infrastrukturen var på plads og SAPA på var plads kunne vi lave Borgerblikket på 100 dage.
 
7. Fælleskommunal infrastruktur: ”Der er et kæmpe potentiale i, at anvendelsen af den fælleskommunale infrastruktur tænkes bredt. Der er mange andre end kommunerne, der skal vende skærmen ud  mod borgerne og give dem adgang til egne data. Det er oplagt at lade den fælleskommunale infrastruktur være udgangspunktet for at give borgerne det overblik i stedet for at bygge noget nyt op fra bunden,” siger Peter Egelund.
 
8. Social Pension: UDK kører med folkepensionen, mens
kommunerne tager sig af de andre pensioner.
 
 
 
 
 
 
Besparelser på 25 pct.
Ved udbuddet af de nye løsninger  KY, KSD og SAPA – samt den fælleskommunale infrastruktur, der omfatter Støttesystemerne og Serviceplatformen – var målsætningen en gennemsnitlig besparelse på 25 pct. på kommunernes it-omkostninger på de tilsvarende løsninger fra KMD. Denne besparelse er et vigtigt emne i monopolbruddet.
“Vi skulle sætte den gamle regning ned med mindst 25 pct. og levere en infrastruktur inkluderet i det. Det mål nærmer vi os. Vi har skuffet nogle af de kommunale kollegaer med forsinkelser, og det skal vi være de første til at beklage. Men besparelserne er der – de kommer blot senere end lovet.”
”Troen på monopolbruddet har været intakt hele vejen, i hvert fald fra KOMBITs side. Vi har hele tiden troet på, at vi skulle lykkes med det. Ting har taget længere tid end forventet. Men vi har aldrig givet op, og nu kan kommunerne snart se frem til , at de har fået bedre, mere tidssvarende og billigere løsninger,” siger Peter Egelund.
”I forhold til besparelsen på de 25 pct., har vi lovet kommunerne, at vi – med deres accept – vil regne på den samlede økonomi og demonstrere, at vi holder, hvad vi lover. Vi har en aftale med 5-7 kommuner om, at de gerne stiller op, og at vi må regne på deres aktuelle business cases.”
”Den store besparelse er taget. Det kan være noget at hente fremover, men vi kan ikke blive ved med at skære 25 pct. ved hvert genudbud, så vil alt jo ende med at blive gratis,” siger Peter Egelund. 
       
Monopolfri fremtid
Når KOMBIT på sin rejse har gennemført monopolbruddet i 2021, er det vigtig, at kommunerne ikke  opbygger nye monopoler.
”Det nye it-landskab er meget mere fleksibelt, og så er det er ejet af kommunerne – det var det ikke før. Det forpligter. Vi skal helst undgå de nye monopoler. Leverandørerne gør, hvad de kan for at tjene penge, hvilket er helt naturligt. Men nogle leverandører låser også døren, når de går. Kommunerne er blevet meget mere opmærksomme på leverandør lock-ins, som de har utroligt svært ved at komme ud af igen.”
”Vi synes, det har været spændende og vigtigt, at gennemføre monopolbruddet. Men vi ønsker ikke at gennemføre et nyt på nye leverandør lock-ins. Hvad er det for en løsning, du får, hvis du får den gratis? Hvad er det du får med, når det er gratis? Hvem ejer så de data? Hvordan kommer du ud af det igen? Det er en række af de spørgsmål, som vi sammen med KL og kommunerne skal kære os om – også når vi ser på potentiel videreudvikling og specielt videreimplementeringen af infrastrukturen.
Nu skal vi have fokus på at bruge infrastrukturen, gøre den endnu lettere tilgængelig for både kommuner og leverandører – men vi må ikke glemme at holde øje med potentielle nye monopoler.  Jeg tror, at man skal huske på, at når du får noget gratis, så er du typisk blevet bundet på en eller anden vis. Leverandørerne må godt høre os sige, at vi på vegne af kommunerne holder øje med dem” siger Mikkel Tang Hedegaard.