Monopolbruddet går hånd i hånd med innovation

Monopolbruddet går hånd i hånd med innovation

Monopolbruddet kører på fuld kraft i landets kommuner. KOMBITs adm. dir. Thomas Rysgaard Christiansen anslår, at monopolbruddet nu er inde i en afsluttende fase. Nu handler det om fremtiden og om nye samarbejdsformer på tværs af kommunerne og det offentlige som helhed. Monopolbruddet er fundamentet og skal gå hånd i hånd med innovation og modning af ny teknologi.
Monopolbruddet er et kolossalt stort teknologisk og organisatorisk projekt, hvor 17 gamle legacysystemer bliver udskiftet i de kommende år og erstattet af nye, mere fleksible systemer med åbne interfaces, så data kan hentes og genbruges til gavn for borgere og virksomheder i den enkelte kommune – uden ekstra gebyrer til leverandørerne.
”Når kontrakterne på de gamle KMD-systemer er opsagt, så er monopolbruddet en realitet. I øjeblikket er det jo stadig de gamle monopolløsninger der understøtter kommunerne, og det gør de naturligvis kun frem til vi får implementeret de nye løsninger, som jo allerede påbegyndes i år i form af Støttesystemerne og SAPA. Men husk på at der er tale om en løbende indfasning af de nye systemer, da de skal sættes sikkert i drift i alle 98 kommuner. Så omkring 2020 eller 2021, skulle vi gerne have opsagt alle kontrakter på KMD’s gamle monopolløsninger,” siger adm. dir. Thomas Rysgaard Christiansen, KOMBIT.
Da KOMBIT blev stiftet i 2008 i forbindelse med salget af det tidligere kommunalt ejede KMD – skete det med den ene dagsorden: Bryd KMD’s monopol og sikre kommunerne en forsyningsgaranti imens det pågår. 
»Nu er det tid for at tænke nyt. Vi har brugt lang tid på at bryde ét monopol. Det ville være sørgeligt, hvis vi så skal bruge lige så lang tid på at bryde et nyt. Derfor skal vi være enige om, hvordan vi indkøber ny teknologi til gavn for kommunerne, borgerne og virksomhederne. Borgerne skal ikke opleve, at nogle kommuner stikker af fra de andre, eller at der er kommuner, som ikke har råd til at investere i nye løsninger og ny teknologi. KOMBITs opgave er at sikre digitaliseringen i hele landet – i alle landets kommuner. Vi kan vælge centrale teknologier, modne dem, bruge standarder og sikre udbredelsen af nye teknologier – gerne dem der allerede er modnet. Også her vil vi få stor gavn af at favne én samlet sektor, men fremtiden åbner måske også op for at klynger af kommuner, i samarbejde med KOMBIT, kan løbe forrest og derefter med mulighed for at udbrede til alle, « siger KOMBIT-direktøren.
 
Ny strategi
I Strategi 2018-2022 ’Fundament for Fremtiden’ udstikker KOMBIT retningen for deres virke de kommende fem år. Strategien har tre fokusområder. Det er videreudviklingen af de store fælleskommunale løsninger og gennemførslen af monopolbruddet. Det er arbejdet med at øge sammenhængen på tværs af disse løsninger og kommunernes øvrige it-investeringer. Og endelig handler det om innovation. Nye innovative tilgange til ny teknologi, som skaber en fælles kommunal udviklingskraft og giver den enkelte kommune nye muligheder. Sådan hedder det i strategiens indledning.
”Jeg bliver en lille smule ked af, hvis vi isolerer diskussionen om innovation. Innovation skal bygge oven på dét, vi allerede har gjort. Både monopolbruddet og de andre systemer som ikke er en del af monopolbruddet, FLIS, Byg og Miljø og Aula etc. De systemer skal også have en synlig gevinst ud af, at vi arbejder med innovation. Så innovation handler både om at understøtte den eksisterende forretning og over tid understøtte nye kommunale forretningsområder. Vi kan facilitere, styre processer og leverandørstyre projekter, som skal kunne skaleres op til alle landets kommuner. Hvis kommunerne f.eks. ønsker at bruge selvkørende biler, giver det så mening at hver kommune tester det. Eller giver det mest mening, hvis KOMBIT gør fodarbejdet på vegne af 98 kommuner. Det samme gælder for cloud eller ved brug af standarder. Så innovation har to dimensioner. Den ene er at understøtte den eksisterende forretning. Den anden er om vi gennem det kommunale fællesskab kan brede det ud på andre velfærdsområder, så vi får et nogenlunde ensartet niveau for digitalisering i kommunerne,” siger Thomas Rysgaard Christiansen.
 
Bedre offentligt samarbejde
En præmis for at lykkes er, at hele den offentlige sektor arbejder bedre sammen. I Rambølls rapport ”IT i Praksis i 2016” hedder det, ”56 pct. af borgerne har behov for yderligere kontakt til andre myndigheder eller andre afdelinger for at løse opgaven”. Borgerne kan i over halvdelen af tilfældene ikke løse deres opgave ved at besøge en myndighed.
Thomas Rysgaard Christiansen: ”Det er fuldstændig korrekt. Men det rejser to problemstillinger. Den ene er, om vi har sammenhængen i systemer der kan understøtte borgerens behov – samarbejder stat, regioner og kommunerne godt nok? Er de nuværende arbejdsgange for langsommelige og usmidige? Jeg tænker at svaret desværre er ja – det samarbejde skal op i et helt, helt andet gear, hvor smidighed i forhold til borgere og virksomheder skal være det absolutte centrum. Jeg tror faktisk at mange borgere allerede i dag har en forventning om at det offentlige bruger deres data med henblik på at optimere deres liv mest muligt. Den anden udfordring er, om borgeren giver det offentlige tilladelse til samkøring af deres data til gavn for dem selv. Så det er ikke kun et spørgsmål, om vi systemmæssigt kan skabe sammenhæng. Vi skal også have samtykke fra borgeren om adgang til data. Netop dette fokus bliver yderligere relevant, når nu den nye Databeskyttelsesforordning fra EU træder i kraft den 25. maj 2018.”
 
Omkostninger
Kit-Magasinet: Når KOMBIT tænker innovation ind i deres nye strategi – kræver det så frisk kapital fra kommunerne?
Thomas Rysgaard Christiansen: ”Nej, det gør det ikke. Grundprincippet for KOMBIT er at vi skal hvile i os selv. En krone ud kræver en krone ind. Vi er omkostningsdrevet. Vi sætter ikke priserne. Vi fordeler omkostninger ud blandt de kommuner, der er med i løsningerne. Så vi skal på visse områder gentænke vores forretningsmodel.”
”Det er jo ikke nødvendigvis sådan, at vi fremover kun faciliterer indkøb af systemer. Det kan være vi også skal lave andre ting. Det kunne være test af en standard, det kunne være et testforløb på vegne af kommunerne. Men det korte af det lange er, at vi skal finde en model for, hvordan vi får finansieret de aktiviteter, som vi gør fælles. Det er en af de dialoger, vi skal have med kommuner, stat og forskningsinstitutioner, der alle har interesse i at skabe større sammenhæng på tværs. Vi skal have finansieret nye tiltag. Vi skal finde ud af, hvad vi skal gøre sammen og hvad vi gør hver for sig. For eksempel har vi i dag fem komponenter til udbetaling og seks til opkrævning. Det er besværligt for os at bruge en komponent der ligger hos Skat - så i dag er det desværre lettere at bygge en selv. Derfor tænker vi nu i komponenter med åbne interfaces, der betyder, at de kan benyttes af alle offentlige aktører. ”.  
 
 
Kit-Magasinet: Hvad er det for en rolle KOMBIT skal have?
Thomas Rysgaard Christiansen: ”Vi har en faciliterende rolle ikke en
leverende rolle. Vi kan godt kalde det for en slags Corporate IT – på de ting vi gør sammen. Men hvis der er andre services, som kommunerne har behov for lokalt, så kan de jo fint gøre det hver for sig. Husk på at vi understøtter med fundamenter og standarder, så kommunerne netop er frie til at agere - og måske vigtigst af alt at kunne få frihed til at tilvælge lokalt”
Kit-Magasinet: Hvad med de kommunale fællesskaber?
Thomas Rysgaard Christiansen: ”Dem omfavner vi – vi er vilde med dem. Det giver os andre og nye måder for at samarbejde og at skalere løsninger til gavn for alle kommuner. Vi kan bruge hinanden og løfte det i fællesskab. Fællesskaberne er en spændende måde at brede digitaliseringen ud på og løfte det videre. Innovationen sker ikke i KOMBIT. Den sker i kommunerne, i virksomhederne, i blandt iværksætterne og måske nok så vigtigt globalt”.
Kit-Magasinet: Business casen om de 25 pct. i besparelser, holder den fortsat?
Thomas Rysgaard Christiansen: ”De 25 pct. holder stadig som business case, og det bliver naturligvis dejligt at få de licensbesparelser hjem til kommunerne.  Men de 25 pct. er også under pres på grund af de forsinkelser der har været på bl.a. støttesystemerne. Det betyder også at de store besparelser som kommunerne sideløbende skal have ind på gevinstrealiseringer også er udskudt – det er da for mig en væsentlig streg i regningen. Men kommunerne får en ny og åben infrastruktur til gavn for sektoren og lokalt i kommunen – og det at bryde et så omfattende monopol er altså en kæmpe opgave, som vi nu er gået ind i den afsluttende fase af, og med garanti kommer i mål med. ”


KOMBIT
Kommunerne solgte i december 2008 IT-Ieverandøren KMD (Kommunedata red.) for 1,2 milliarder kroner til EQT og ATP. Halvdelen af pengene – 600 mio. kr. - blev skudt ind i det nye selskab KOMBIT A/S, der på vegne af 98 kommuner skulle sikre konkurrence på det kommunale it-marked.
KOMBIT skal på vegne af de 98 kommuner sende alle de gamle fælleskommunale IT-systemer i udbud, så der bliver skabt nye tidssvarende og billigere it-Iøsninger. De nye løsninger skal bygge på standarder, så udvikling og drift bliver lettere, og at flere kan byde på opgaverne.
Det er en præmis for KOMBIT at skabe synlig værdi for kommunerne. Synligheden har været en integreret del af monopolbruddet, hvor en kontant målsætning er, at de nye løsninger skal sikre mindst 25 pct. besparelser på kommunernes it-udgifter.
I oktober 2012 besluttede KOMBITs bestyrelse at et brud med KMD´s monopol ville få første prioritet i deres fremtidige strategi. Der var bred enighed om dette.
Monopolbruddet består af de helt grundlæggende støttesystemer, som de andre systemer skal kobles på. Det er Kommunernes Ydelsessystem (KY), Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD), SAPA, Pension (UDK), Boligstøtte (UDK), Familieydelser og Barselsdagpenge (UDK).
Næste bølge består af valgsystemet, et nyt BBR-boligregister, Danmarks Adresseregister, Ejendomsskat og ejendomsbidrag, Social pension, CPR/ CVR samt Indkomst og udbetaling. Alt skal være taget i brug inden udgangen af 2020.
KOMBIT havde i 2016 en omsætning på 142,4 millioner kroner. Omsætningen vil stige, efterhånden som de nye it-systemer tages i brug, og kommunerne begynder at betale for dem. Årets resultat var et underskud på 70,6 mio. kroner. Forventningen for 2017 er et underskud på 80 mio. kr.
KOMBIT er omkring 200 ansatte