Mikkel Tang Hedegaard, KOMBIT: ”Det er Monopolbruddet, der skal skabe gevinsterne i kommunernes fremtidige it-anvendelse”

Mikkel Tang Hedegaard, KOMBIT: ”Det er Monopolbruddet, der skal skabe gevinsterne i kommunernes fremtidige it-anvendelse”

KOMBIT har fejret 10-års jubilæum som fælleskommunalt udbyderselskab og videncenter. Vicedirektør Mikkel Tang Hedegaard, KOMBIT, fortæller, at det fortsat er Monopolbruddet, der er nøglen til at skabe sammenhængen og gevinsterne i kommunernes fremtidige it-anvendelse, og at der er meget arbejde at gøre for KOMBIT efter Monopolbruddet med hensyn til leverandørstyring, vedligeholdelse og udbud af nye systemer.
Da den daværende erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen (K) i 2005 pålagde KL - som ejere af KMD - at sætte selskabet til salg, gik der næsten fire år, inden virksomheden blev solgt for 2 mia. kr. til kapitalfonden EQT/ATP.
Salget af KMD var startskuddet for KOMBIT. I 2009, efter KMD var blevet solgt, opstod der en ny situation på det kommunale it-marked. Kommunerne havde været vant til at ringe til KMD, når et it-problem i kommunen skulle løses.
”Det var et kæmpe skifte for kommunerne at skulle forberede sig på at håndtere den nye situation, efter at KMD var blevet privatiseret. Det var KMD, der leverede it-systemerne til kommunerne og sikrede, at de var lovmedholdelige. Dermed understøttede KMD kommunerne i deres kerneforretning. Men efter salget af KMD etablerede KL KOMBIT som et velpolstret nonprofit foretagende. Første opgave for KOMBIT var at bryde KMD’s monopol,” siger Mikkel Tang Hedegaard. 
Det var selvfølgelig ikke første gang i verdenshistorien, at et offentligt selskab blev privatiseret. Men der fandtes ikke tilsvarende et flerleverandørmarked for kommunal IT i Europa, og der var ingen andre leverandører på det danske marked, som tilnærmelsesvist var i nærheden af at kunne matche KMD med hensyn til størrelse, viden og management på markedet. Derfor skulle KOMBIT skrive en helt ny manual for et monopolbrud.
”Manualen for monopolbruddet fandtes ikke. Så der skulle skrives en ny manual, der fik markedet åbnet op og få nye leverandører og konsulenter til at interessere sig for det fremtidige kommunale it-marked. KOMBIT brugte lang tid på at tilrettelægge, hvordan vi på kommunernes vegne skulle konkurrenceudsætte fagsystemerne. Skulle vi udbyde dem et-for-et eller kigge ind i noget fælleskommunal infrastruktur? Det er jo præcist, hvad det er endt med i dag – 10 år efter. Men der er brugt mange kalorier undervejs på konkurrenceudsættelse og på leverandørdialoger, før vi nåede dertil,” siger Mikkel Tang Hedegaard.
Når KOMBIT bruger begrebet ”infrastruktur”, betyder det en fælleskommunal softwareplatform, som er åben for relevante leverandører, der kan logge sig på, og som kommunerne kan hente data fra. Ved at adskille forretningslogik og drift kan systemerne tilgås af mange brugere uafhængigt af leverandørerne.
 
BBR
BBR var KOMBITs førstefødte. Det nye Bygnings- og Boligregister, BBR, gik i drift den 1. december 2009. BBR var dengang landets eneste adresseregister og rygraden i den fælleskommunale strategiske satsning, der skulle spare kommunerne for 20 mio. kr. om året.
 
Udbetaling Danmark
Året efter vedtog Folketinget i december 2010 den endelige køreplan for etableringen af Udbetaling Danmark, som flyttede kommunale udbetalinger af sociale ydelser på næsten 140 mia. kr. (2009 red.) ind under ATPs vinger. Den daværende regering pressede det igennem, og mantraet for at flytte udbetalinger fra kommunerne over til staten hed ”sikker drift”.
Mikkel Tang Hedegaard: ”Vi gik i gang med at kortlægge, hvilke fælleskommunale systemer, vi skulle have i udbud. Det var selvfølgelig en række centrale fagsystemer. Men en del af de monopolsystemer, der blev drevet af KMD, var ikke længere placeret i kommunerne, da de var flyttet over til Udbetaling Danmark. Vi gik i tæt samarbejde med Udbetaling Danmark om at koordinere en række udbud, som kunne konkurrenceudsætte monopolsystemer. Det, vi blev enige med Udbetaling Danmark om, var at etablere en fælleskommunal infrastruktur, som kunne bruges af kommunerne og af Udbetaling Danmark. Det har vist sig at være en rigtig god beslutning for alle parter”.
 
Nonprofit
Da KOMBIT blev etableret skete det som nonprofit foretagende. KOMBITs konkurrenceudsættelse af forretningskritiske fagsystemer har en størrelse, der indebærer store startinvesteringer. Der er udgifter til udvikling, projektstyring, udbud og dobbeltdrift af systemer i en periode.
I et notat fra 2013 hed det, at ”KOMBITs kapitaludlæg, som når det er størst, forventes at udgøre godt 1 mia. kr. Disse startomkostninger kan imidlertid udjævnes over en 10-årig periode”.
For at få skabe den nødvendige startkapital til KOMBITs udlæg ifm. Monopolbruddet, besluttede kommunerne, at 1,2 mia. kr. fra det provenu, som kommunerne modtog fra salget af KMD, skulle tilgå KOMBIT som egenkapital.
Mikkel Tang Hedegaard: ”Det betød, at kommunerne ikke på kort sigt blev belastet af ekstraordinært høje it-omkostninger, som følge af Monopolbruddet, men tværtimod relativt hurtigt vil kunne høste dele af de besparelser, som monopolbruddet ville føre med sig”.
Forretningsmodellen i KOMBIT bygger på et samlet udbud med tilslutning fra kommunerne, så det undgås, at hjulet opfindes flere steder.
Når systemerne tages i drift, fakturerer KOMBIT kommunerne for løsningerne. Som eksempel nævner KOMBIT, at de udlæg, der har været med
startinvesteringerne i Serviceplatformen siden 2013, har KOMBIT lagt ud for. Det er først ved det kommende årsskifte, at kommunerne bliver faktureret for indkøbet og udviklingen af Serviceplatformen. 
 
Prisundersøgelsen
Det er omtrent samtidig med dette interne notat fra 2013, at KOMBIT opnår deres første udelte opmærksomhed uden for kommunernes rækker. KOMBIT offentliggør en prisundersøgelse, som viste, at KMDs priser svingede op til otte gange for samme ydelse i forskellige kommuner.
Det betød, at nogle kommuner slap væsentligt billigere end andre. Inden for de fem fagsystemer, som KMD havde monopol på - dagpenge, boligstøtte, børnefamilieydelse, underholdsbidrag og socialpension - var der tale om meget store prisforskelle. Dagbladet Politiken ryddede forsiden.
Den kommune, der betalte mindst for KMD’s dagpengeløsning, betalte i gennemsnit 6,44 kr. pr. indbygger, mens den kommune der betalte mest måtte bløde 53,83 kr. pr. indbygger. Det svarede til mere end otte gange i prisforskel for det samme produkt.
Inden denne prisundersøgelse havde KOMBIT været med til at oprette Kommunernes IT-Arkitekturråd i november 2011, som et strategisk vigtigt råd til udvikling af rammearkitekturen i samarbejde med KL og KITA.
 
Det var der til gengæld ikke ret mange udenfor den kommunale familie, der opdagede.
Rammearkitekturen skulle sikre, at it-systemer hang sammen på tværs af it-leverandører og var derfor en afgørende forudsætning for, at der kunne skabes mere konkurrence på det kommunale it-marked. Den indeholdt en række tekniske krav til it-systemerne og en række støttesystemer, hvorigennem it-systemer kunne dele data med andre it-systemer. Støttesystemerne deler bl.a. oplysninger om hvilke sager og dokumenter, der findes i kommunernes forskellige systemer, om begivenheder som mange systemer skal anvende og om kommunernes organisation.
KMD blev solgt til en amerikansk kapitalfond Advent/Sampension i 2012 for et beløb i omegnen af 5 mia. kr. To en halv gange mere end da KMD blev solgt første gang. Det beløb er aldrig blevet offentliggjort. På det tidspunkt udgør kommunerne over 60 pct. af KMD’s omsætning.
 
 
Striben af udbud
Nu kom striben af udbud, der involverede andre leverandører end KMD, f.eks. Systematic, EG, Netcompany, IBM, NNIT og DXC.
Der kan nævnes udbud af nye fagsystemer, hvor Netcompany kom til og vandt de fleste. Disse udbud var en væsentlig årsag til firmaets succes. 40 pct. af KOMBITs udbud blev vundet af Netcompany.
Ikke mindst kontrakten om SAPA (Sags – og Partsoverblik) fra januar 2015, løftede Netcompany op i en ny liga, da det var det mindste firma, der vandt over alle de store konkurrenter på markedet som KMD, IBM, DXC og NNIT. Der var i alt 17 udbud af de tidligere monopolsystemer, og selvom de store leverandører har små spillere med som underleverandører på nogle opgaver, var det fortsat de store navne, der dominerede.
Systematic vandt udbuddet af Serviceplatformen tilbage i 2013, og IBM har for nyligt vundet genudbuddet af denne. KMD vandt udbuddet af de otte Støttesystemer, som sammen med Serviceplatformen udgør rygraden i kommunernes it-infrastruktur. Men også EG kom med i feltet som vinder af udbuddet om Kommunernes Ydelsessystem.
Ud over konkurrenceudsættelsen af de gamle monopolsystemer, lancerede KOMBIT i denne periode også en række nye fælleskommunale it-projekter som FLIS, Fælles Bibliotekssystem, Fælles Digital Flytning, Nemrefusion og DUBU, et udbud, som IBM oprindeligt vandt, men siden tabte til Netcompany i 2017. I foråret 2018 sendte KOMBIT DAR (Danmarks Adresseregister red.) i luften, hvor opkoblingen skete gennem Støttesystemet Adgangsstyring. Og om kort tid lanceres Aula – løsningen til kommunikation mellem førskole, skole, elever og forældre med over 2 mio. brugere.
I november 2015 skiftede KOMBIT direktør. Hans Berthelsen trak sig tilbage og Thomas Rysgaard Christiansen, daværende markedsdirektør, blev ny adm. dir. I KOMBIT. 
 
Det nye digitale landskab
I de seneste fem år har udviklingen vist retningen for de nye digitale landskaber. Der er kommet en række nye leverandører ind og har vundet opgaver.
 
Mikkel Tang Hedegaard: ”KOMBITs største succes er, at vi i tæt samarbejde med kommunerne og leverandørerne har været med til at modne det kommunale it-marked, så mere end 20 leverandører har budt ind på vores udbud. Det er vi godt tilfredse med”.
I det kommunale bagland har der lydt kritik af de forsinkelser, der har været med Monopolbruddet, og den manglende udfasning af de gamle KMD-systemer.
”Der har været forskydninger på Monopolbruddet. Men det er utopi at forestille sig, at vi for 10 år siden kunne lave en prikplan for udbuddet af 17 de facto monopolsystemer uden forskydninger. Jeg er ikke overrasket over de forskydninger. Det er store samfundskritiske systemer med løbende lovændringer måned for måned. Vi er godt klar over, at kommunerne godt kunne have tænkt sig, at vi havde ramt tidsplanen til punkt og prikke – det havde vi da også gerne selv set. Vi ved også godt, at mange kommuner efterhånden har ventet på det et stykke tid. Men vi oplever også blandt kommunerne en forståelse for, at der har været forskydninger undervejs,” siger Mikkel Tang Hedegaard.
KOMBIT skal reinvestere de penge i god, sund digitalisering til fornuftige priser og få skabt gode produkter for kommunerne og services til borgerne.
 
Fagsystemerne
Han fortæller, at såvel infrastruktur som fagsystemer er på vej. Infrastrukturen med Serviceplatformen har været i drift siden 2013 og bruges i dag af alle 98 kommuner. Støttesystemerne er driftsmodne på forskellige systemer.
”Nu afventer vi fagsystemerne. Udbetaling Danmark ruller en række fagsystemer ud i 2020. KY og KSD er på vej i pilotdrift. Vi nærmer os afslutningen på den første del af arbejdet med Monopolbruddet. Men der ligger fortsat et stort stykke arbejde i at leverandørstyre kommunernes indkøb, der skal rulles ud og kvalitetssikre disse, og at sørge for at videreudvikle og optimere de systemer, der er i drift og planlægge de kommende genudbud. Derudover er der en spændende opgave i at overvåge   teknologiudviklingen, der løbende skal modnes så det kan benyttes i fremtidens kommunale digitaliserings arbejde,” siger Mikkel Tang Hedegaard.
 
Innovation og agil udvikling
Kommunerne oplever et fortsat effektiviseringspres og øgede forventninger til nye digitale løsninger. I den sammenhæng er det vigtigt, at kommunerne hurtig og billigt kan afprøve ny teknologi og evaluere, om gode ideer har potentiale til at udvikles til flyvefærdige it-projekter til gavn for borgere og virksomheder.
 
Derfor satte KOMBIT, som en del af sin 2018+ strategi, øget fokus på innovation og etablerede en ny enhed for innovation.
Sammen med kommunerne har KOMBITs innovationsenhed det seneste år høstet en masse praktiske erfaringer med ny teknologi, hurtigere og mere agil udvikling af it-løsninger, innovationsturneringer og projektkonkurrencer. 
KOMBIT har desuden lanceret en Idébank, der er en åben platform, hvor kommunerne kan dele deres gode ideer, komme med bemærkninger til allerede indmeldte ideer og få inspiration til egne projekter. Med afsæt i KOMBITs idébank er der bl.a. igangsat aktiviteter omkring ’Det Sociale Frikort’, ’Information om kontanthjælp’, ’Synlige kommunale sundheds- og ældredata’ og ’Tilladelses- og bevillingsplatform’.
”Den teknologiudvikling, der har været de seneste år, kan understøtte kommunerne i deres dagligdag og et samarbejde med leverandørerne. Kendetegnende for disse løsninger er, at de er mindre og projekterne er mere kortvarige. Derudover er det helt afgørende, at vi skal benytte og videreudvikle infrastrukturen og tænke sammenhænge på tværs af systemer i det offentlige – ikke kun i kommunerne, men også på tværs af stat og regioner. Så der er masser at gøre,” siger Mikkel Tang Hedegaard.