Mens vi venter på Datafordeleren

Mens vi venter på Datafordeleren

Datafordeleren er et centralt element i hele Grunddataprogrammet og forsinkelsen i leverancen har sat mange kommuners lokale implementering af programmet i en venteposition. Ifølge KL er den største udfordring at skabe overblik over, hvilke systemer der anvender hvilke grunddata – og den opgave bør have højeste prioritet i ventetiden.

Hvis gevinsterne i Grunddataprogrammet skal realiseres i kommunerne, kræver det ifølge Peter Lindbo Larsen, specialkonsulent og programleder i KL, en betydelig indsats i den enkelte kommune. Peter Lindbo Larsen har ansvaret for KL’s indsats for at understøtte kommunernes lokale implementering af grunddataprogrammet,

Han peger på fire hovedindsatsområder, som kommunerne skal have fokus på: Omlægning og effektivisering af kommunale forretningsgange, hvori der indgår grunddata, tilpasning af kommunale it-systemer til at hente og anvende grunddata fra autoritative statslige grunddataregistre, afsøgning af de muligheder, som sammenhængende grunddata giver for at planlægge og udføre opgaver i en bredere sammenhæng end i dag og udvikling af organisationen til at være forberedt til på kort sigt at løfte implementeringsopgaverne og på lang sigt at fungere i nye og tværgående sammenhænge med bl.a. grunddata. Men for at kunne gøre det, kræves der en grundig kortlægning af de eksisterende systemers anvendelse af grunddata.

”Den første udfordring for kommunerne i forhold til Grunddataprogrammet er at få skabt et overblik over, hvilke systemer, der anvender hvilke grunddata, og hvor i organisationen ansvaret for dem ligger,” siger han.

 

KIG-programmet

For at understøtte kommunerne i det arbejde har KL igangsat det såkaldte KIG-program (Kommunal Implementering af Grunddata), hvor man i samarbejde med to pilotkommuner, Sønderborg og Halsnæs, udvikler forskellige hjælpeværktøjer, som man vil gøre tilgængelig for kommunerne i en såkaldt Implementeringsreol.

”Implementeringsreolen vil indeholde beskrivelser af metoder, redskaber og anbefalinger til lokal kommunal implementering af grunddataprogrammet. Vi forventer at give kommunerne adgang til reolen her i 2. kvartal 2018 og så derefter løbende fylde nye materialer på hylderne,” fortæller Peter Lindbo Larsen.

De centrale værktøjer er vejledninger og skabeloner inklusive et spørgeskema, man kan anvende i sin organisation til at få et overblik over de eksisterende systemers anvendelse af grunddata og de tilhørende arbejdsprocesser.

”Overblikket ligger på to niveauer: Et koncernoverblik til brug for ledelsen til den overordnede prioritering af opgaverne og overblik på afdelings- eller forvaltningsniveau, der går i dybden med de systemer, man skal have fat i,” forklarer Peter Lindbo Larsen og fortsætter:

”Nu venter vi så spændt på, om Datafordeleren og grunddataregistrene leverer som det er forudsat i grunddataaftalen, da det jo er en forudsætning for, at kommunerne kan realisere de aftalte gevinster. Forsinkelsen af programmet har selvfølgelig betydet, at gevinsterne ikke har kunnet realiseres inden for den oprindelige tidsramme.”

 

Datafordeleren er central

Grunddataprogrammet består af meget andet og mere end Datafordeleren, og flere kommuner er allerede i gang med at høste konkret gevinster eksempelvis på basis af frikøbte geodata og forbedret adressehåndtering. Lars Bodum er lektor på Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet og beskæftiger sig indgående med området for geodata og frie grunddata generelt. Han forstår godt, at kommunerne afventer færdiggørelsen af Datafordeleren, før de for alvor rykker på grunddataområdet.

”Den store gevinst i Grunddataprogrammet skal hentes ved, at data er korrekte, opdaterede og kan bindes sammen og præsenteres i ét skærmbillede, uden at man skal kigge ned i separate systemer ud fra forskellige nøgler – og det er Datafordeleren, der skal levere det,” siger han. 

Ifølge Digitaliseringsstyrelsens idriftssættelsesplan fra november 2017 er det netop nu i 2. kvartal 2018, at data skal begynde at flyde fra Datafordeleren. De tunge områder vil her og i de efterfølgende faser i 2019 ligge inden for ejendoms- og adresseområdet.

 

Idriftssættelsesplanen kan hentes her:

http://grunddata.dk/wp-content/uploads/2017/06/Tidsplan_GDP.pdf
 

 

Hvilke tjenester, der aktuelt er i drift på Datafordeleren, kan ses her:

datafordeler.dk/anvender/hvilke-data-er-der-adgang-til/ 

FAKTA:
Grunddataprogrammet
 
- Tværoffentligt program påbegyndt i 2012 med henblik på at sikre høj tilgængelighed og sikker distribution af korrekte og opdaterede grunddata.
 
- Programmet forbedrer offentlige grunddataregistre og har givet fri adgang til grunddata om bl.a. ejendomme, adresser, vand, geografi og virksomheder. Anvenderne af disse data skal fremover hente dem via Datafordeleren.
 
- Grunddata er modelleret efter én fælles datamodel, sådan at hver information kun lagres i ét register, og data fra de forskellige grunddataregistre let kan kombineres.
 
- Programmet er organiseret i otte delprogrammer og gennemføres i et samarbejde mellem Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering samt Geodatastyrelsen), Skatteministeriet (SKAT), Erhvervsministeriet (Erhvervsstyrelsen), Økonomi- og Indenrigsministeriet (CPR-kontoret), Finansministeriet (Digitaliseringsstyrelsen), ATP, KL og Danske Regioner.
 
- De samlede programudgifter for grunddataprogrammet udgør 673,7 millioner kroner.
 
-I grunddataprogrammets LinkedIn-gruppe ’Grunddata’, deler programmets parter og anvendere løbende nyheder og erfaringer.
 
Kilde: Digitaliseringsstyrelsen