Markedet for læringsplatforme er snævret ind

Markedet for læringsplatforme er snævret ind

Feltet af leverandører inden for læringsplatforme var i forvejen smalt, og med KMD’s opkøb af UVdata og udfasning af KMD Educa blev feltet reduceret til to dominerende leverandører og en håndfuld mindre.
Kit Roesen, KL programleder for Brugerportalsinititativet, som læringsplatformsprojektet hører under, mener, at der er plads til en større spiller mere på markedet, men er overordnet set tilfreds.
Der er lige nu to dominerende leverandører samt en håndfuld mindre på markedet for digitale læringsplatforme. KL programleder Kit Roesen, Brugerportalsinitiativet: 
”Vi havde nok en forventning om tre førende løsninger på markedet for læringsplatforme, men det er af forskellige grunde lige nu endt på to. Men der er jo flere leverandører – aktuelt syv – så der er leverandører nok til at skabe et tilstrækkeligt mangfoldigt marked,” siger hun.
UVdata med løsningen MinUddannelse og Meebook har stort set delt det kommunale marked imellem sig med enkelte runners-up i feltet som eksempelvis MoMo fra Systematic. Det er dog ikke kun KMD’s opkøb af UVdata, der er grunden til det relativt smalle felt.
”BPI-programmet har som udgangspunkt en fast tidsramme, som leverandørerne har arbejdet under, så en af grundene har nok været, at man som leverandør virkelig skulle være parat, da det begyndte at gå stærkt, og alle kommunerne gik i gang med at købe ind,” siger Kit Roesen.
 
Et vildt kapløb
Søren Adolph, ejer og direktør i Meebook, peger både på tidsrammen og usikkerheden om, hvad en læringsplatform egentlig skulle indeholde, som vigtige faktorer.
”Det har været et vildt kapløb, og vi har skullet opfinde læringsplatformen fra bunden. Det indebar en del gætværk, og det krævede store investeringer og meget hurtig udvikling. Lidt firkantet kunne man sige, at det var dem, der gættede rigtigst hurtigst, der satte sig på de største markedsandele.”
Søren Adolph peger sammen med flere af sine kolleger i branchen og i skoleverdenen også på nogle rå markedsmekanismer, der har snævret leverandørfeltet ind.
”Med 98 kommuner er der et begrænset økonomisk potentiale i markedet, og når så den løsning, der er lagt op til fra KL’s side, er en decideret dansk model, er det heller ikke et interessant marked for udenlandske virksomheder, hvoraf der faktisk var nogle stykker med i de indledende faser.”
 
 
 
 
 
Store krav til organisationen
Inger Surrow Jakobsen, Senior Manager hos Systematic, peger også på, at kravene til organisationen hos leverandørerne bliver ekstra store, når man ud over de detaljerede krav, der udspringer af skolereformen, også giver kommunerne mulighed for at stille deres egne krav.
”Som leverandør skal man kunne løse rigtig mange forskellige opgaver, når man skal udvikle ud fra så mange specifikke krav, og det kræver selvfølgelig en stærk organisation og nogle betydelige investeringer. Hvis man havde lagt op til en mere generisk løsning, kunne leverandørfeltet have været bredere,” siger hun.
Indtil videre er Systematic’s løsning MoMo kun afsat til én kommune, men Inger Surrow Jakobsen er ikke bekymret.
”Timingmæssigt mener jeg, vi har en fordel, fordi vi først for alvor satte gang i vores udvikling, efter kravene fra KL var kendte. Nu, hvor lærerne virkelig begynder at anvende de løsninger, der er solgt til kommunerne, vil der helt sikkert komme en reaktion. Et er jo at sælge løsningerne, noget helt andet er at få dem implementeret,” siger hun.
 
Næsten monopol
John Klesner, formand for Danmarks IT-vejlederforening, havde oprindeligt forventet, at der ville være omkring to en halv større spillere på markedet, men de to, det lige nu er endt på, er nok det optimale, kommunerne kan håbe på.
”Hvis der skal være den nødvendige økonomi til at udvikle løsninger ud fra de behov, som kommunerne har formuleret, er der nok ikke plads til flere. Men den oprindelige idé bag Brugerportalsinitiativet om et ”kludetæppe”, hvor kommunerne frit kunne vælge farve og størrelser, er gået lidt i stykker,” siger han.
Han ser en pendant til udviklingen på området for digitale læringsmidler.
”Med to leverandører af læringsplatforme og én leverandør af den kommende samarbejdsplatform, AULA, tegner der sig næsten et monopol i stil med ClioOnline og Gyldendals dominans på markedet for digitale læremidler.”
 
Indskolingen en udfordring
Selvom Kit Roesen mener, at der er plads til en større spiller mere på markedet, ser hun også et tydeligt potentiale i den nuværende markedssituation.
 
”Der er som sagt flere leverandører end de to, der lige nu er domine-
rende, og der er som sådan ikke noget problem i at have et antal leverandører, der ikke har så mange kommuner på deres læringsplatform – de kan jo have andre produkter og kundeunderlag. Derudover mærker vi i øjeblikket en stigende interesse fra dagtilbuddene for løsninger til at understøtte digital læring, så der er der klart et potentiale for at udvide markedet.”
De aktører, Kit Magasinet har talt med, er alle enige om, at der stadig er en del at gøre, før læringsplatformene på det aktuelle marked kan honorere de krav og forventninger, der er fra skolernes side. Det er specielt indskolingen, der ifølge mange ikke er særlig godt understøttet i dag – primært fordi mange løsninger er meget teksttunge. Opfølgning på elevernes udvikling med hensyn til sociale kompetencer og trivsel er et andet område, der skal modnes, ligesom muligheden for nemt at få et overblik, eksempelvis fra en ledelsesmæssig vinkel, også nævnes som et område, der skal styrkes.
 
Brugervenlighed vigtig
John Klesner peger også på brugervenligheden som et helt afgørende punkt, som der ifølge ham ikke er særlig stort fokus på i KL’s kravspecifikationer. Leverandørerne har været optaget af at opfylde kravene, men står nu med et stort dilemma: Det, der er udviklet, har svært ved at nå elever og lærere i de yngste klasser.”
”Vi er ikke i tvivl om, at løsningerne nok skal udvikle sig til det bedre, men ting tager tid, og vi bygger i øjeblikket et skib, mens vi sejler. Mange lærere føler, at de arbejder med beta-versioner, hvor selve betjeningen er meget bøvlet. Det er et problem, der skal tages meget alvorligt, for hvis ikke 85 pct. af brugerne melder, at det er let og brugbart, så dør det, selvom funktionaliteten er til stede.”
John Klesner konstaterer med tilfredshed, at man tilsyneladende har lært noget af den manglede fokus på brugervenlighed, idet AULA-udbuddet indeholder en belønning til leverandøren ved stor brugertilfredshed.
 
Krav om ISAE 3402
Jan Gaardboe Jensen, uddannelsesdirektør i KMD og direktør i UVdata, mener ikke, at man skal se KL’s kravspecifikationer som ultimative krav, men nærmere som et katalog, man kan tage afsæt i, men som slet ikke dækker det hele.
 
 
”Vi udvikler hele tiden, og det meste udspringer af de mange krav, vi får fra kommunerne. Når man først begynder at tage en løsning i brug, får man selvfølgelig appetit på mere. Så man må endelig ikke tro, at man er hjemme, bare fordi man har dækket KL-kravene,” siger han.
Hvad angår den videre udvikling på markedet, ser han frem til at se, hvilken betydning det får, at KL i kravspecifikationen har rådet kommunerne til at sikre, at leverandørerne lever op til kravene i ISAE 3402. Det er en revisorerklæring, der dokumenterer ordentlige it-forhold hos en virksomhed og fungerer som bevis for, at man lever op til lovkrav og god it-skik.
”Det er et aspekt, som fylder meget hos os, men det er også noget, der kræver en betydelig investering. Så jeg ser frem til at se, hvilken vægt, det får, når kommunerne fremover skal vælge leverandør,” siger han.
Kommunerne er dataansvarlige i forhold til håndteringen af sikkerheden på læringsplatformene, og Kit Roesen fortæller, at der har været drøftet sikkerhedskrav i en åben proces med leverandørerne, som forholdt sig positivt til kravene – herunder kravet om ISAE 3402-valideringen.