Leder: Den lange rejse

Leder: Den lange rejse

Det er en lang rejse landets kommuner har begivet sig ud på med digitalisering og arkitekturstyring siden salget af KMD. Det rykker nu hurtigt i den rigtige retning og resultaterne af de mange anstrengelser viser sig tydeligt.

Rejsen er det hele værd. Resultaterne tager form. I en effektivitetsmåling KL har lavet sammen med PwC tilkendegiver 86 pct. af de kommunale it- og digitaliseringschefer, at den fælleskommunale rammearkitektur skaber bedre muligheder for sammenhæng i sagsbehandlingen. 75 pct. mener at rammearkitekturen gør det nemmere at dele data og dokumenter på tværs af kommunerne. Det vil sige der er optimisme på vegne af rammearkitekturen og anvendelsen af Støtte-

systemerne viser det samme. 

Da kommunerne for snart syv år siden sammen med KL og KOMBIT stiftede It-Arkitekturrådet, var det ud fra devisen om, at alle 98 kommuner arbejder ud fra de samme grundvilkår, på det samme marked, og i høj grad de samme opgaver. Derfor var fælles standarder til løsninger og it-infrastruktur et helt naturligt krav og ligeledes behovet for et øget professionelt samarbejde og sammenhold. Samtidig ville kommunerne tage ejerskab over it-landskabet (it-arkitekturen) og påtage sig ansvaret for at føre det ud i livet. Dengang – tilbage i 2011 – gik de fleste kommunale it-chefers mindset ikke meget længere end til kommunegrænsen. I dag syv år efter er der en stigende opmærksomhed på, hvad kommunerne kan gøre i fællesskab. Det er et kæmpe skridt fremad. Det er resultaterne af den lange rejse, der nu begynder at tage form. 

 

Fundamentet

Kommunernes it-rammearkitektur udgør en væsentlig del af platformen for det kommunale samarbejde. Og det er ikke kun interessant at bruge for kommunerne. I denne udgave af Kit-Magasinet kan I læse om koncerndirektør Lilian Mogensen, Udbetaling Danmark og

ATP's Administrationsforretning, hvordan de giver deres uforbeholdne opbakning til den fælleskommunale rammearkitektur og støttesystemerne. Hun siger, at de udgør grundpillerne i det offentliges digitalisering. De er forudsætningen for at spare penge på administration og samtidig opnå størst mulig tilfredshed hos borgerne. Danskerne er digitalt parate. Nu skal det offentlige bevise over for borgerne at de kan skabe sammenhæng i sagsbehandlingen, dele data og give borgerne adgang til egne data uden at skulle besøge flere myndigheder. Hun mener, det skal gøres nemmere for danskerne at være digitale.

Derfor opfordrer hun til at bryde datasiloerne ned. Jeg kan kun være enig.

Staten har med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016 – 2020 intensiveret arbejdet med arkitektur – i samarbejde med kommunerne. Det sker i programmet FDA – Fælles Digital Arkitektur. Jeg kan kun glæde mig over denne indsats og ikke mindst det gode samarbejde mellem staten og kommunerne på arkitekturfronten, som bl.a. har resulteret i, at kommunerne har tilpasset regler og principper i den kommunale rammearkitektur efter FDA. Dog med nogle få kommunale tilføjelser.

Det er afgørende for at opnå gevinsterne ved arkitekturstyring at leverandørerne bakker op. Det gør de i stigende grad. Efterhånden er det blevet en konkurrenceparameter at understøtte Serviceplatformen og Støttesystemerne. Ikke mindst hjulpet af krav i forbindelse med SKI udbud gennem de seneste tre-fire år. Et sæt krav som naturligvis fortsætter og skærpes i kommende udbud.

Kit-Magasinet har denne gang tema om grunddata. Grunddataprogrammet kommer til at spille en stor rolle for de fremtidige gevinster, som kommunerne og det offentlige kan hjemtage. Det er samspillet mellem fundamentet og grunddata fra ”rene” registre, som vil få stor betydning – både for kommunerne og resten af den offentlige sektor og borgerne. Når fundamentet er på plads og data er opdaterede og kan bruges igen og igen, så bliver det også langt nemmere at være kommune. I den forstand at det bliver nemmere at gå i udbud, nemmere at skifte systemer og få adgang til egne data og præsentere dem for borgeren.