Kommunernes YR-regnemaskine beregner på ydelser for 60 mia. kr. årligt

Kommunernes YR-regnemaskine beregner på ydelser for 60 mia. kr. årligt

Jo længere tid en borger er på offentlig forsørgelse, desto større andel skal kommunen betale af borgerens ydelse. KOMBIT lancerer nu en fælleskommunal regnemaskine, der fra den 20. februar 2020 leverer tal for, hvor meget hver kommune får refunderet af overførselsindkomsterne fra staten og hvor meget kommunen skal betale til staten. Det er en meget interessant regnemaskine, der også leverer data, så kommunerne vil kunne følge med i, hvor gode de er til at få ledige i arbejde.
Regnemaskinen beregner på ydelser svarende til 60 mia. kr. om året.
Den fælleskommunale it-løsning, Ydelsesrefusion (YR), er en kraftfuld og kompleks regnemaskine, der regner på baggrund af udbetalte ydelser for ca. 60 mia. kr. om året på tværs af staten og kommunerne. Hver uge indsamler forskellige systemer informationer om borgere på offentlige ydelser. De indberettede data lander i YR-regnemaskinen, som månedligt beregner refusion og medfinansiering mellem 98 kommuner og Staten. Regnestykket gøres op for ca. 30 forskellige ydelser, som arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension, SU mv. Ydelserne berører i alt 1,4 mio. borgere.
Med YR får kommunerne således beregnet deres procentvise andel af ydelserne og dermed hvor stor en andel af de udbetalte ydelser, de skal have refunderet af staten, samt hvor meget kommunen skal være med til at medfinansiere Statens bidrag til kommunens borgere. Det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), der sikrer den økonomiske udligning mellem Staten og kommunerne.
 
To forhold
Ydelsesrefusion bygger på to ting. Den første er refusion, dvs. hvor meget modtager kommunen i refusion fra staten. Den anden er medfinansiering – hvor mange penge skal kommunen betale til staten.
Kernen i Ydelsesrefusion er en kompleks beregningsmotor, der samler og behandler data fra en lang række kilder. Når Ydelsesrefusion har indhentet informationer om de offentlige forsørgelsesydelser og beregnet refusion og medfinansiering, videregives resultatet til STAR der sørger for, at kommunerne får overført refusionen. Løsningen håndterer desuden kommunernes egen medfinansiering af ydelserne.
”Det er denne beregning YR foretager automatisk måned for måned. Første gang resultaterne vil være tilgængelige er den 20. februar 2020. Princippet er, at jo bedre kommunen er til at få ledige i beskæftigelse og derved væk fra offentlig forsørgelse, desto bedre er kommunen stillet, såfremt borgeren, på et senere tidspunkt, igen skulle have behov for en eller flere ydelser. Omvendt jo længere tid borgerne modtager ydelsen, desto højere udgift bliver det for kommunen,” siger Product Owner Claus Osmund, KOMBIT.
Kommuner, a-kasser, SU-styrelsen, UDK mv. taster beløbene ind i deres fagsystemer og overfører data via bl.a.  SKATs eIndkomst, hvorefter beløbene lander i YR, der foretager beregningerne. YR indeholder data fra de sidste tre år og kan dermed beregne, hvor mange uger i løbet af tre år, borgeren har været på offentlig forsørgelse og derved placere borgeren på det rette ydelsestrin.
 
Udstilling af data
YR udstiller data på Serviceplatformen, som kommunalt ansatte kan få adgang til.
YR sumposterer sideløbende direkte i kommunernes økonomisystem. Det vil sige beløbet er opgjort og bogført for hvert ydelsesområde for den enkelte kommune. Kommunens økonomiansvarlige kan straks se, om der kommer penge fra staten den følgende måned, eller om kommunen skal til lommerne. 
LIS-data er en del af de data, der udstilles på Serviceplatformen. Disse data kan indlæses i kommunens ledelsesinformationssystem, som f.eks. FLIS, hvor ledere i kommunen kan gå ind og se data om de enkelte borgere. Ydelsesrefusion stiller samtidig en serviceside til rådighed, hvor kommunens superbrugere har adgang til statistik omkring kommunens data.
Som sagt leverer YR-tallene grundlaget, men det er STAR, der overfører eller opkræver pengene hos kommunerne. 
 
Opfølgende samtaler
Kommunerne kan bruge data fra YR til at intensivere arbejdet med opfølgende samtaler med borgerne. YR leverer korrekte data med konsekvens. Borgersamtaler i Jobcenteret vil fremover kunne inddrage oplysninger fra YR.
Det er en såkaldt ”trappe” der bestemmer hvor stor ydelsesrefusionen til kommunen er. En kontanthjælpsmodtager, som har modtaget støtte i fire uger, her vil kommunen få refunderet 80 pct. af beløbet fra staten. Omvendt hvis det er 53 uger – altså over et år – får kommunen kun dækket 20 pct. af beløbet og skal finde medfinansiering for de resterende 80 pct. som staten modtager. YR beregner de beløb på tværs af kommuner og stat.
Men det betyder også, at kommunens bundlinje får det bedre af at få den langtidsledige i job. Det er dette berigede datagrundlag fra YR, som kommunerne nu får serveret i Serviceplatformen og kan hente ind i ledelsesinformationssystemerne. 
”Ydelsesrefusion sikrer, at kommunerne får overblik over månedens refusioner og ydelser til den enkelte borger. Det betyder, at kommunen kan følge op og handle på sine udbetalinger og refusioner og derigennem hjælpe borgerne med at blive selvforsørgende. Det sker bl.a. ved, at oplysninger fra Ydelsesrefusion er tilgængelige for kommunernes medarbejdere inden for økonomi- og beskæftigelse,” siger projektleder Inge Harder, KOMBIT.
Kommunerne kan også bruge data fra FLIS til at benchmarke sig med andre kommuner. Ifølge Inge Harder har KOMBIT mærket stor interesse fra kommunernes side for YR-regnemaskinen.  

 
 

Tidsplan
Ydelsesrefusion gik i udbud i december 2015, og i marts 2016 blev fem leverandører prækvalificeret. I juli 2016 indgik KOMBIT
kontrakt med CSC Danmark (DXC red.) om YR.
YR begynder at beregne på data om offentlige ydelser den 1. februar 2020 og de første beregninger er klar 20. februar 2020. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) overfører og opkræver pengene af kommunerne. 
 
 
Fakta
I august 2015 vedtog Folketinget en reform på beskæftigelsesområdet, der medfører, at statens procentvise refusion af forsørgelsesydelser til kommunerne fra 2016 afhænger af, hvor længe borgeren har modtaget ydelserne. Jo længere en borger er på offentlig forsørgelse, jo mere skal kommunen dække af ydelsen. Derfor skal YR sikre, at kommunerne kan følge op og handle på deres udbetalinger og refusioner og hjælpe borgerne med at blive selvforsørgende.
Kommunernes arbejde tager afsæt i oplysninger fra YR om månedens refusioner og ydelser til den enkelte borger. Betroede medarbejdere på økonomi- og beskæftigelsesområdet kan få adgang til data i YR via kommunernes økonomisystem og ledelsesinformationssystem.
Det er DXC (tidligere CSC red.) som har udviklet YR-regnemaskinen. Det er STAR, der har drevet en interim løsning på området siden 2016.  
YR koster 4,75 kr. pr. borger pr. år