KOL er kun det første skridt på vejen for telemedicin

KOL er kun det første skridt på vejen for telemedicin

I økonomiaftalerne for 2016 blev KL, Danske Regioner og regeringen enige om at udbrede telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL i hele landet. Det skal ske inden udgangen af i år. Men der er allerede nu indtrådt forsinkelser, så det tidligst går i stabil drift i første halvår af 2020.
Den overordnede vision for at udbrede telemedicin er, at borgere med KOL (rygerlunger red.) skal være aktivt med i behandlingen, det skal skabe tryghed og patienterne kan blive behandlet i vante omgivelser i eget hjem og antallet af akutte indlæggelser kan minimeres. Patienten kan ved hjælp af telemedicinsk udstyr i eget hjem sende data til kommunalt sundhedspersonale, til praktiserende læge og sygehus. Aftalen som KL, Danske Regioner og regeringen indgik, bygger på de positive erfaringer fra indførelsen af telemedicin i Nordjylland for mere end 1400 KOL-patienter. ​
Specialkonsulent Poul Erik Kristensen, KL: ”Vi er optaget af, at den digitale infrastruktur, medarbejderløsninger og borgerløsninger i telemedicin rimelig hurtigt kan bredes ud til andre sygdomsområder. KOL er ikke det største sygdomsområde. Men det er det første område, hvor vi udbreder telemedicin baseret på de gode erfaringer fra Nordjylland. Vi har etableret et historisk samarbejde på tværs af alle regioner og kommuner. Vi skal udnytte det gode samarbejde, vi har bygget op til at omfatte patienter med andre kroniske sygdomme og funktionsnedsættelser, som kan blive behandlet i eget hjem. Vi er i gang med at bygge telemedicin op til at omfavne alle kroniske sygdomme og funktionsnedsættelser”.
Aftalen om telemedicin indebærer, at der i de fem landsdele vil blive etableret et telemedicinsk tilbud på tværs af kommuner og regioner, som bliver udbredt til relevante borgere med KOL.
”KOL er således kun det første skridt for telemedicin. I det øjeblik vi er i stabil drift i løbet af 2020, er vi også parate til at udvide til andre sygdomsområder som diabetes og hjertesvigt.  Uanset om der isoleret set er god økonomi i det for kommunerne eller ej, så mærker vi en markant efterspørgsel efter telemedicin, hvor en behandling kan foregå trygt i eget hjem. Erfaringerne fra Nordjylland viser, at patienterne godt kan finde ud af at bruge teknologien,” siger Poul Erik Kristensen.
Så snart KOL-behandlingen er bredt ud i alle landsdele, vil patienter med andre kroniske sygdomme kunne blive monitoreret i eget hjem ved hjælp af telemedicin.
 
Storskalaforsøget i Nordjylland
TeleCare Nord har i tre et halvt år i perioden fra 2012 til og med 2015 arbejdet med at tilbyde telemedicin til borgere med KOL i stor skala. Formålet med at gå fra et pilotprojekt til et storskalaforsøg var at hente erfaringer i driften for at blive klogere på hvilke gevinster, der kan høstes med telemedicin. Efter projektets afslutning i 2015 er behandlingen med telemedicin fortsat som et tilbud i Nordjylland og som i dag omfatter 850 patienter med svær KOL.
Poul Erik Kristensen: ”At bruge tal fra Nordjylland, hvor man er længst fremme med at høste erfaringer med telemedicin over for KOL-patienter, og som baserer sig på en helt bestemt organisering af et specifikt område, og så tro, at man kan eksportere disse tal - én til én - til andre regioner, tror jeg ganske enkelt ikke på. Men omvendt er jeg ikke i tvivl om, at telemedicin er en god investering på langt sigt. Det, der er fordelen ved den business case, der ligger til grund for indførslen af telemedicin er, at jo flere, der bruger det, desto bedre bliver behandlingen af patienter såvel som økonomien i projektet”.  
Telemedicin trækker tråde tilbage til 2009 med ABT-Fonden (Arbejdskraft Besparende Teknologi red.), hvor der var lovende projekter inden for telemedicin. Eksempelvis den berømte KOL-kuffert fra Kerteminde. Men lige præcis det projekt er også et projekt, der ikke blev bredt ud over kommunegrænsen. Siden kom andre interessante projekter, TeleCare Nords projekt fra 2011, som blev skaleret op i Region Nordjylland, og som nu danner skole for hele landet.
Det nye i telemedicin er, at 98 kommuner og fem regioner går sammen om fælles løsninger og allerede har underskrevet kontrakt om digital infrastruktur på området. Der er netop underskrevet kontrakter til medarbejderløsninger. (læs artikel side 28)
”Vi har gennem årene set en masse lovende projekter, som ikke er blevet udbredt til andre kommuner eller regioner. Nu skal vi have telemedicin ind i den daglige drift i hele landet. Det skal passe ind i den måde, vi i forvejen samarbejder på inden for rammerne af sundhedsaftalerne,” siger Poul Erik Kristensen.
Han betoner, at der ikke er en kommunal sektorgevinst ved telemedicin. Det er ikke dem, der leverer plejen til patienterne, kommunerne, som isoleret set får den økonomiske gevinst, da det er sygehusene som sparer indlæggelsesdage. Set i det perspektiv, er TeleKOL ikke noget kommunerne sparer penge på. ”Men vi går ind i det, fordi patienterne efterspørger det og fordi vi på længere sigt tror på en samfundsøkonomisk gevinst. Det er win-win når patienterne samtidig bliver mere trygge,” siger han.

 
FAKTA
I regeringens og DF’s nye oplæg til en sundhedsreform er kommunerne tiltænkt en vigtigere rolle end i dag, da kommunerne – og de praktiserende læger – i højere grad skal varetage en række opgaver, som sygehusene har løst. Målet er, at i 2025 skal mindst en halv million ambulante besøg af patienter med eksempelvis kroniske lidelser som KOL og diabetes overgå til det nære sundhedsvæsen. Her vil telemedicin kunne spille en afgørende rolle, da det vil kunne digitalisere dataopsamlingen fra patienterne. 
I oplægget til sundhedsreformen vil man også forebygge mindst 40.000 af de såkaldt ”uhensigtsmæssige indlæggelser” om året.