Københavns politikere investerer i Smart City

Københavns politikere investerer i Smart City

Borgerrepræsentationen i København har bevilget 500 mio. kr. om året til at gøre København til en smartere by, der skaber mere velfærd for pengene. De politiske udvalg skal godkende projekterne, men herudover er det eneste krav fra politikerne, ifølge adm. dir. Mikkel Hemmingsen, Københavns Kommune, at projekterne skal have en tilbagebetalingstid på højest seks år.
Københavns Kommune investerer millioner for at gøre Danmarks hovedstad til en Smart City, der udnytter teknologi, data og digitalisering - både når det handler om borgernær velfærd, om kommunal administration og om byens infrastruktur. Borgerrepræsentationen har bevilget 500 mio. kr. årligt i en investeringspulje for at smarte løsninger kan blive en del af byens dagligdag.
”Kommunen skal gå fra de mange pilotforsøg og projekter til løsninger i fuld skala, der kan gå ind i driften af byen og blive en fordel for kommunens budget, for byen og for borgerne. Politikerne har bevilget 500 mio. kr. om året. Det giver os muligheden for, at vi kan investere i den ny teknologi og rulle Smarte løsninger ud i fuld skala,” siger adm. dir. Mikkel Hemmingsen, Københavns Kommune, som tilføjer, det nu er op til embedsmændene i kommunen i et tværgående samarbejde, at finde de velegnede business cases, som det kan betale sig for kommunen at investere i og som politikerne kan tage stilling til.
Han vurderer, at København kan komme rigtig langt for 500 mio. kr. om året. Mikkel Hemmingsen tænker både digitalisering og Smart City ind i forretningen. 
”Generelt betragtet skal digitaliseringen være med til at løse de problemer, vi har på velfærdsområdet. Vi skal som kommune både sikre, at vi får mere for vores velfærdskroner og at vi udnytter vores digitale infrastruktur så godt som muligt. I de sammenhænge bliver Smart City løsninger en nødvendighed for at opfylde begge mål,” siger Mikkel Hemmingsen.
Han opfatter Smart City som særligt interessant inden for to områder. Den ene del er infrastrukturen, forstået bredt som sensorer, trådløse netværk, fibernet og mobile enheder. Den anden del er den smarte offentlige myndighed.
 
To nye enheder
Københavns Kommune bruger 28 mia. kr. om året på velfærdsområdet. Til skoler, omsorg og pleje af ældre. Smart betyder også smarte skoler og smart ældrepleje.
Kommunen bruger yderligere 8 mia. kr. på indkøb. Inden for begge områder, mener Mikkel Hemmingsen, der er noget at hente.
Derfor er der nedsat to nye enheder i kommunen, som skal bruge Big Data til at sikre smartere og mere effektive løsninger af kommunens opgaver. En for velfærdsområdet og en for indkøbsområdet. De skal analysere de store mængder data, kommunen har, og skal sikre, at kommunen kan handle mere præcist når den skal hjælpe borgere. Det er de to nye enheders analysearbejde, der skal skabe datagrundlaget for de business cases, som skal overbevise politikerne om holdbarheden i smart investeringer.
Smart City er reelt at kombinere de mange statistiske data, kommunen allerede har, med de mange mobile data, der konstant flyder ind gennem den digitale infrastruktur. Det er sammenstillingen af de to typer datagrundlag, der giver effekten i en Smart City.   
Big Data kan eksempelvis bruges til at give en mere effektiv drift af Teknik og Miljø ved håndtering af skrald ved hjælp af sensorer og mere effektiv vedligeholdelse af vejnettet. Kommunen ved på, hvilke adresser skraldespandene står, og sensorerne giver data i realtid om, hvor lidt eller meget fyldt den er. Dermed kan kommunen bedre planlægge tømning af disse. Det er smart.
Teknik- og miljøforvaltningen har også oprettet et levende gadelaboratorium omkring Rådhuspladsen og Tivoli, hvor der dagligt passerer 60.000 biler. Det projekt skal føre til et mere grønt København gennem mere intelligent afvikling af trafikken. Kommunens it-systemer ved, hvor vejene ligger og hvor lyssignalerne står. Ved at kombinere det med en aktuel måling af trafikken med sensorer i vejbanen får man et øjebliksbillede, som man kan indstille lyssignalerne efter. Det er smart. Det gør køerne kortere.
 
Kloakrør med fiber
Hovedstadens forsyningsselskab (HOFOR) har indledt et samarbejde med Teleindustrien om at rulle fiber ud i kommunens kloakrør.
”HOFOR stiller kloakrørene til rådighed, og markedet ruller fibernettet ud i kloakkerne. Det er langt billigere og smartere frem for at grave vejene op. Så det er en del af det at gøre København til en smartere by,” fortæller Mikkel Hemmingsen.
Overborgmester Frank Jensen (S) er også særdeles positiv over for Smart City. Han synes, det er smart at bruge den ledige plads i kloakrør, i lygtepæle og læskærme ved busstoppesteder til noget, der giver udvikling og vækst i København.
”Det er et godt eksempel på, hvordan det offentlige og private kan arbejde sammen til alles fordel og eksempelvis sikre bedre internet til københavnerne,” siger han.
 
Deler Koncernservice op i to enheder
For at få digitaliseringen gjort mere borgervendt og få gjort Københavns Kommune til en mere smart myndighed, har økonomiforvaltningen etableret en selvstændig it-enhed, Koncern IT, som leverer smartere digitale løsninger til kommunen.
Et er at analysere om kommunen får nok ud af sine velfærdskroner, et andet er, om kommunen også leverer det, borgerne og forældre til skolebørn gerne vil have. 
”Når jeg kigger på Smart City er det en ordentlig mundfuld for København. Smart City bliver ikke et samlet projekt. Det kommer til at bestå af mange små projekter. Men små projekter, som alle er interessante for København, fordi de peger fremad og kan rulles ud. Vi skal tænke smart ind i alting. Smarte skoler, smart ældrepleje, smarte indkøb, det vil forandre kommunen,” siger Mikkel Hemmingsen. 
Ifølge Mikkel Hemmingsen bliver det velfærdsområderne – smarte skoler, smart velfærd, der kommer til at bruge de fleste penge på Smart City.
”Vi har lavet en velfærdsenhed med 20 ansatte. En slags tænketank for Big Data. Vi satser på det her. Og de resultater, vi opnår, stiller vi til rådighed for andre kommuner,” siger han.
 

 
 
Fakta
Digitaliseringsprojektet skal samle og bygge videre på Københavns Kommunes mange digitale indsatser, der bl.a. tæller
Et pilotprojekt, hvor forsyningsselskabet HOFOR vil tilbyde teleselskaber at trække fiberkabler gennem træk- og tomrør i Københavns spildevandskloakker. Det skal give lynhurtige bredbåndsforbindelser på strækninger, hvor det vil være vanskeligt, og give store trafikale gener, at nedgrave fiber på normal vis.
 
Københavns Kommune skal senere i 2016 opsætte 620 nye buslæskærme, som kan anvendes af teleselskaber til digital infrastruktur som wifi eller sensorer.
 
Tilsvarende er kommunen ved at udskifte byens gadebelysning, hvor der også er gjort plads til digital infrastruktur.
 
En effektiv digital infrastruktur i København inden for blandt andet intelligente trafiksystemer, parkering, wifi-opkobling, og telesundhed kan potentielt betyde en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 4,4 mia. kr., viser en undersøgelse fra Rambøll i 2013.