Juraen skal integreres i den digitale virkelighed

Juraen skal integreres i den digitale virkelighed

Det nye Center for Ret & Digitalisering (CREDI) på Aarhus Universitet skal styrke forskningen inden for de retlige rammer for digitaliseringen og digitaliseringens følger for retten. Målet er at formidle viden, skabe debat samt opdatere de juridiske uddannelser til en digital virkelighed.

Under interviewet med Hanne Marie Motzfeldt, leder af det det nye Center for Ret & Digitalisering (CREDI) på Aarhus Universitet, leverer en medarbejder en velvoksen stak nye bøger fra hendes norske og svenske fagfæller. Det er ingen tilfældighed, da de to nabolande er meget længere fremme, når det handler om forskning i de retlige rammer for digitalisering.
”Forskningen inden for ret og digitalisering har ikke været prioriteret i Danmark, og der har ikke været en samling af forskningen på området, som vi har set i Norge og Sverige. Det skal CREDI rette op på,” fortæller Hanne Marie Motzfeldt.
CREDI, som blev officielt indviet den 17. august 2018, er etableret på initiativ af det juridiske institut på Aarhus Universitet. Lignende initiativer er på vej i Aalborg og København.
Den officielle målsætning for centeret er at øge viden om digitaliseringens følger for retten gennem forskning, integrere den opnåede viden om ret og digitalisering i uddannelserne samt formidle viden og skabe debat om ret og digitalisering. Det kan også udtrykkes på en anden måde.
”Lars Frelle, på det tidspunkt direktør i Digitaliseringsstyrelsen, udtalte i 2016 til Djøfbladet, at ”ligesom vi ikke uddanner smede til at slå på en ambolt, kan vi heller ikke blive ved med at uddanne jurister og andre til en analog verden”. CREDI er et svar på den udmærkede pointe fra Lars Frelle,” forklarer Hanne Marie Motzfeldt.
 
Advokater som farlige redskaber
Der er rigeligt med problemstillinger at tage fat på. Hvordan stiller det sig med produktansvarsreglerne i forhold til selvkørende biler? Hvordan skal automatiseret sagsbehandling håndteres rent juridisk? Lever de offentlige myndigheder op til forvaltningsrettens undersøgelsesprincip – dvs. ansvaret for at oplyse en sag tilstrækkeligt, inden der træffes en afgørelse – også i forbindelse med indkøb af it-løsninger? Og hvordan går det med at få lavet den juridiske kortlægning – den såkaldte konsekvensanalyse – inden en kommune går i gang med et projekt om automatisering af parkeringstilladelser: Hvad er der af lovregulering på området, hvilke data er nødvendige at få, er data troværdige, osv.? Og så vil Hanne Marie Motzfeldt heller ikke undlade at nævne et eksempel fra advokatverdenen:
”Advokater betragtes juridisk set faktisk som farlige redskaber på linje med hunde, heste og biler, hvor der er et lovmæssigt krav om ansvarsforsikring. Hvordan står man forsikringsmæssigt, hvis et dårlige advokatråd kommer fra en AI-baseret chatbot på nettet – eventuelt en, som advokatfirmaet selv anvender?”
 
Tæt på virkeligheden
CREDI arbejder med forskning både på det private og offentlige område. Inden for privatretten handler en del om smart contracting og fintech, primært AI-baseret rådgivning, og på det offentlige område er der blandt anden en ambition om at udvikle en juridisk arbejdsmetode, der muliggør, at juristen i praksis kan indgå i en agil udviklingsproces.
”Den juridiske metode lige nu lægger op til vandfaldsmetoden, hvor det juridiske notat leverer et ja eller nej til en given it-løsning. Men reglerne er efter min mening ikke ”ja-nej-regler”, men ”hvordan-regler”. Så der skal skabes en arbejdsmetode, som betyder, at juristen kan involveres i løbet af de enkelte sprints,” forklarer Hanne Marie Motzfeldt.
Hanne Marie Motzfeldt har en baggrund i praksis blandt andet fra Folketingets Ombudsmand og Natur- og Miljøklagenævnet, og for hende er det vigtigt, at forskningen på centret har en direkte berøring med virkeligheden:
”Vi får hele tiden input fra vores advisory board, og så lytter vi rent faktisk, når eksempelvis direktør Rikke Hvilshøj fra DANSK IT siger, at vi bliver nødt til at få styr på det juridiske i forhold til blockchain. Hvis der er områder, hvor centret ikke har ekspertisen, kigger vi rundt på de andre universiteter og får samlet op på den forskning, der findes.”
Hvis det er nødvendigt, vil centret ikke holde sig tilbage for at blande sig i den virkelighed, der handler om det retspolitiske.
”Som et usædvanligt træk har jeg valgt at genoplive juristernes rolle som retspolitiske aktører. Det særlige ved juridiske forskere er deres indsigt i vores grundlæggende samfundsmæssige balancer, de historiske erfaringer – og dermed det langsigtede perspektiv. Den indsigt skal i spil som andet og mere end hovedrysten og lærde samtaler i elfenbenstårnet. Det betyder, at vi går ud med retspolitiske standpunkter og anbefalinger, hvis vi vurderer, at de samfundsmæssige balancer på et område er alvorligt truede,” siger Hanne Marie Motzfeldt.
 
Den ideelle retstilstand
Hanne Marie Motzfeldt er en stærk tilhænger af Digitaliseringsstyrelsen program for digitaliseringsklar lovgivning og roser i høje toner styrelsens ”Vejledning om digitaliseringsklar lovgivning” fra juli 2018.
”For mig er der et lighedstegn mellem digitaliseringsklar lovgivning og en ideel retstilstand, som vi efter min mening har bevæget os væk fra gennem overregulering og overdreven brug af skøn i sagsbehandlingen. Det er et gammelt, fundamentalt retssikkerhedsideal, at man skal kunne læse sig til sin retsstilling i loven, og det er sjældent muligt i dag,” siger hun og løfter lidt af sløret for et projekt, hun meget gerne vil rejse:
”Jeg vil gerne kunne foretage en krydssøgning i Retsinformation efter ikke digitaliseringsklar lovgivning. Først skulle man opstille kriterier for, hvornår lovgivningen lever op til de ”gamle” retssikkerhedsidealer og samtidig kan automatiseres, og krydssøgningen skulle så identificere den lovgivning, der ikke lever op til de kriterier.”
På spørgsmålet om, hvordan danske kommuner mere konkret vil kunne få gavn af CREDI’s arbejde, svarer Hanne Marie Motzfeldt:
”Vores arbejde skulle gerne betyde, at vi får bedre jurister ud fra universiteterne, og der skulle også gerne komme mere materiale ud. Og så skulle kommunerne også gerne blive opmærksomme på, at juristerne på universiteterne faktisk kigger ud ad vinduet fra elfenbenstårnet og forholder sig til virkeligheden – også den kommunale.”