Hver anden danske kommune er i gang med Smart City

Hver anden danske kommune er i gang med Smart City

48 pct. af landets kommuner har lanceret Smart City projekter eller planlægger at gøre det inden for de kommende 12 måneder, ifølge en rapport fra Arup and CEDI.
Udlandet har fået øjnene op for Danmark som en Smart City nation, fordi Danmark har en åben økonomi og en stor del af det danske BNP går gennem det offentlige. Det betyder, at der er tradition for, at det offentlige og det private arbejder sammen, og på det område har Danmark gode og lange traditioner, og det gør Danmark til et godt sted at gennemføre projekter.
Ifølge rapporten fra Arup og det danske CEDI har 48 pct. af landets kommuner gang i et Smart City projekt eller er ved at planægge et projekt inden for de kommende 12 måneder.
”Fra et økonomisk perspektiv, er Smart Cities konceptet tillokkende for lokale politikere og regeringer. Det globale marked for Smart Cities løsninger er megastort og voksende. Det skønnes at være i størrelsesordenen 1300 mia. dollars (8556 mia. kr. red.) med en forventet årlig vækst på 17 pct., ” hedder det i rapporten. 
Det tillokkende for politikere er, at Smart Cities tiltrækker de bedste virksomheder, uddannelsessteder og arbejdskraft. Et CO2-neutralt København, vurderer Arup, til at være mindst 1 mia. kr. værd om året. Det tiltrækker arbejdspladser og arbejdskraft og folk får lyst til at bo i byen.
”De nationale regeringer må mande sig op for at fjerne barrierer, der forhindrer regionale og kommunale regeringer i at anvende Smart City løsninger og lokale virksomheder fra at udvikle og eksportere relaterede produkter og tjenester. Der er en erkendelse af, at regeringens indsats er påkrævet for at give landet et forspring i kapløbet om at tiltrække internationale virksomheder, talent og investeringer,” skriver Arup rapporten.
Markedet består af en række af produkter og tjenesteydelser, herunder konsulentbistand, software og hardware produkter, og tilhørende fysisk infrastruktur. For at udrulle intelligent belysning i en by indebærer, f.eks. køb af software til deling og datalagring, hardware såsom sensorer og et hurtigere Wi-Fi-netværk. Infrastruktur som LED pærer, nye lygtepæle og rådgivning til at udvikle business casen og indkøbsaftaler.
Udvikling og implementering af intelligente Smart City produkter og tjenester på hjemmemarkedet kan skabe økonomiske fordele gennem eksport, men også ved at skabe smukkere byrum, som er mere attraktive for talent og investering. Begrebet Smart Cities repræsenterer derfor to sammenflettede muligheder for et land: ”mulighed for at forbedre byområder og mulighed for at få den nationale økonomi til at vokse”, skriver Arup.
I Danmark er der gennemført Smart City-projekter i mange byer. Som regel ved at en kommune samarbejder med erhvervsliv og den akademiske verden. Ser man på fire meget forskellige danske byer København, Århus, Vejle og Albertslund viser de alle, at der kan opnås fordele ved Smart City gennem disse brede samarbejder.
Smart City aktiviteter i Danmark er primært i mindre skala og løsninger bliver ikke anvendt bredt. Virksomhederne er frustrerede over ”pilot sygdommen”, hvor projekterne gennemføres uden nogen efterfølgende investering eller skalering. Dette er ikke enestående for Danmark, skriver Arup.
Den manglende skalering i Danmark afspejler den samme situation i mange andre lande rundt om i verden. Vores globale forskning viser der er behov for at skalere løsningerne.