Halvdelen af kommunerne har softwarerobotter på radaren

Halvdelen af kommunerne har softwarerobotter på radaren

Halvdelen af landets kommuner er i gang med softwarerobotter eller undersøger mulighederne for at tage teknologien i brug. Udviklingen med at tage softwarerobotter i anvendelse til at automatisere manuelle rutineopgaver inden for administration har bredt sig meget hurtigt de seneste to år.
KL holdt et fagligt seminar om Kunstig Intelligens kort før jul. Det var i den forbindelse, da kontorchef Pia Færch, Center for digitalisering og teknologi i KL, åbnede seminaret, at hun fortalte at KL vurderer, at 50 kommuner er i gang med softwarerobotter og at udviklingen er gået rigtig stærkt de senere år.
”Anvendelsen af softwarerobotter har taget et ordentligt ryk og kommunerne er i front, når vi taler automatisering af opgaver. Omkring 50 kommuner undersøger mulighederne med teknologien eller er i gang med at automatisere rutineprocesser ved hjælp af softwarerobotter,” siger Pia Færch.
Det er ikke mere end halvandet år siden, at robotten Tyra i Odense Kommune tog kegler med et robotprojekt om at automatisere godkendelse af fakturaer til lægeerklæringer og digitale underretninger ved 225 timers reglen. 
Selvom kommunerne har været i gang med digitaliseringen i mange år, er der fortsat en lang række administrative opgaver der løses manuelt. Derfor fik softwarerobotten Tyra så stor opmærksomhed i sommeren 2017, da den beviste, at godkendelse af en faktura kunne løses automatisk af en softwarerobot både i en højere kvalitet og hurtigere end en medarbejder kunne gøre det. Robotterne overtog noget monotont arbejde og satte et nyt perspektiv for digitaliseringen. 
Pia Færch manede dog til eftertanke med Kunstig Intelligens, da det er noget mere kompliceret. Mens robotterne overtager manuelle processer, går Kunstig Intelligens ind i ”åndens” arbejde.
”Med Kunstig Intelligens er det vigtigt at forstå strukturen og indholdet af sine data for at give det rigtige input til algoritmerne, som kan støtte beslutninger eller bruges til risikoscoring. Jeg synes Kunstig Intelligens mange steder er blevet gjort til et uhyre. I KL vil vi gerne diskutere muligheder og dilemmaer forbundet med Kunstig Intelligens med kommunerne for at blive klogere på, hvordan kommunerne kan bruge Kunstig Intelligens som led i fremtidens digitalisering,” siger Pia Færch.
På dette første indledende inspirationsmøde deltog omkring 30 kommuner. Interessen for kunstig intelligens er stor, men området er nyt. Direktør Tim Daniel Hansen, Droids Agency, deltog som indlægsholder. Han havde en workshop med 24 ideer, som kommunernes deltagere arbejdede videre med for at finde ud af, hvad de kunne bruge Machine Learning og Kunstig Intelligens til.
”Jeg oplever stor interesse fra kommunernes side. Langt de fleste kommuner har fået det på radaren. De prøver at forstå teknologien. De prøver at finde ud af, hvad de, der bruger det, får ud af det. Så de er ved at sondere terrænet. Mit bud er, at de store kommuner er i gang med at få det ind i projekter. De er endnu ikke i kommunal produktion med det. Der er omkring 10 pct., der er i gang. Vi ser begyndelsen på et nyt marked,” siger Tim Daniel Hansen.      
Ifølge Tim Daniel Hansen er Kunstig Intelligens og Machine Learning langt mere komplekst end klassiske it-projekter inden for digitalisering.
”Det er væsentligt mere kompliceret teknologi. Det er betydeligt sværere at klassificere data. Du skal trække data ud af systemer, du skal sortere og klassificere dem. Der er ikke givet et svar på forhånd. Så man er nødt til at have en langt mere undersøgende tilgang, inden man går i gang med Machine Learning som beslutningsstøtte. Du har brug for en datascientist til at prøve forskellige algoritmer af på givne datasæt for at kunne lave et system til beslutningsstøtte. Det tager derfor længere tid og resultatet er ikke kendt på forhånd,” siger Tim Daniel Hansen.