Grunddataprogrammet: Gevinsterne lader vente på sig

Grunddataprogrammet: Gevinsterne lader vente på sig

Grunddataprogrammet er forsinket, og kommunerne hænger stadig i en investeringsfase. De direkte gevinster er vanskelige at beregne, og de involverede parter taler nu mere om øget værdi end egentlige kroner-øre gevinster.

De kommuner, Kit Magasinet har talt med til temaet om Grunddataprogrammet, melder med variationer ud, at lige nu er programmet lig med ekstra arbejdsopgaver og udgifter. Der er høstet enkelte konkrete gevinster, der kan ses på bundlinjen, men det generelle billede er, at man sætter sin lid til, at programmet på længere sigt vil give værdi - primært på grund af en højere datakvalitet.

Ifølge den oprindelige plan for Grunddataprogrammet, hvor programperioden var sat til 2013-2020, var det kun i 2013, at kommunerne havde minus. I alle efterfølgende år ville der være tale om en gevinst ved programmet. Det har forsinkelsen i programmet imidlertid ændret på.

”Det er indlysende, at på grund af forsinkelsen i programmet er realiseringen af gevinsterne også forsinket, så kommunerne hænger stadig her i 2018 i en investerings- eller ”standstill-periode”,” siger Ken Rindsig, vicekontorchef i KL’s Kontor for Digitalisering og Borgerbetjening.

Ud over at realiseringen af gevinsterne er blevet forsinket, har forsinkelsen i Grunddataprogrammet også medført direkte tab for kommunerne, ifølge KL omkring 100 mio. kr. Dette tab opstår, fordi det er blevet nødvendigt at videreføre driften af Ejendomsstamregistret (ESR), da det system, der skulle afløse ESR, som udgangspunkt bygges til ”den nye verden”, hvilket vil sige de nye registre, der bliver implementeret som en del af Grunddataprogrammet.

Afdelingschef i KL, Ralf Klitgaard Jensen, har tidligere udtalt til finans.dk, at det vil være naturligt at tage en drøftelse med Finansministeriet om, hvordan kommunerne kan kompenseres for forsinkelsen. Det har ikke været muligt at få bekræftet, om der rent faktisk pågår drøftelser mellem parterne.

 

Gevinstpotentialet?

Men hvordan ser gevinstpotentialet for Grunddataprogrammet så ud? Det er der over tid givet flere bud på. I folderen fra 2012 ”Gode grunddata til alle – En kilde til vækst og effektivisering” fra Regeringen og KL blev kommunernes samlede nettogevinst ved Grunddataprogrammet sat til 175 mio. kr. årligt ved fuld indfasning i 2020. 

I 2016 vurderede KL, at programmet havde et brutto gevinstpotentiale ved fuld indfasning på ca. 130 mio. årligt. I december 2017 kom der så et bud fra Finansministeriet i forbindelse med anmodningen til Finansudvalget i Folketinget om en ekstra bevilling på 52,9 mio. kr. til dækning af Statens merudgifter på grund af forsinkelsen i Grunddataprogrammet. Her hedder det, at programmet i 2018-kroner ”medfører gevinster i kommunerne på cirka 1,2 mia. kr. i hele programperioden.” Programperioden er angivet som 2012-2027, og da kommunernes investeringer i den lokale implementering af programmet ikke er indregnet i gevinstberegningen, betyder det, at Finansministeriet nu sætter den samlede bruttogevinst kommunerne til i gennemsnit ca. 80 mio. kr. årligt.

Adam Lebech, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen, fastholder dog, at gevinstpotentialet ikke har ændret sig.

”Der er ikke sket nogen grundlæggende ændringer i forhold til de forventede gevinster ved Grunddataprogrammet, når det er fuldt indfaset. Potentialet er der – det kommer bare til at tage længere tid at indløse det, og det afhænger blandt andet af, hvornår man kan udfase en række kopiregistre,” siger han.

Han påpeger, at det kan være meget komplekst at stille en præcis business case op for Grunddataprogrammet, eksempelvis fordi beregningerne af potentialet ikke nødvendigvis kan isoleres fra øvrige digitaliseringsinitiativer i kommunerne. Derudover er der en grundlæggende udfordring i at værdisætte gevinsterne ved den kvalitetsforbedring af data, som er en central del af Grunddataprogrammet.

”Der er givetvis en gevinst ved, at eksempelvis adressedata nu er renset op, så der vil være færre fejl og dermed mere effektive arbejdsgange. Men hvordan værdisætter man lige det i kroner og øre?” siger Adam Lebech.

 

For høj detaljeringsgrad

Ken Rindsig, KL, medgiver, at det er svært at beregne gevinsterne præcist, men at man på en eller anden måde bliver nødt til at sandsynliggøre gevinsterne i programmet.

”I KL har vi jo selv været optaget af at kunne knytte en forventet gevinst til programmet, men det er notorisk vanskeligt at lave en præcis business case på et infrastrukturprojekt som Grunddataprogrammet. Det forsøgte man så alligevel i starten, og der må man sige, at en meget høj detaljeringsgrad nok ikke gjorde sagen lettere.”

Han påpeger tre overordnede grunde til, at en business case på et program som Grunddataprogrammet kan ændre sig over tid.

”Det er grundlæggende svært at foretage præcise beregninger i et infrastrukturprojekt, elementer i programmet falder ud af den ene eller anden grund, og så går tiden, og nogle af gevinsterne kan være hjemtaget via andre initiativer,” siger Ken Rindsig og fortsætter:

”Omvendt har det næppe heller været muligt på forhånd at identificere og kvantificere alle potentielle gevinster ved en forbedret datakvalitet, bedre it-arkitektur og mere robuste registre. De vil dukke op med tiden.”

Lars Bodum er lektor på Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet

og beskæftiger sig indgående med området for geodata og frie grunddata generelt. Han ser mange potentielle gevinster i Grunddataprogrammet blandt andet afløsning af ældre systemer med dyre vedligeholdelseskontrakter samt nemmere og bedre overblik i fagsystemerne på grund af ensartede registerdata og dermed mulighed for at effektivisere arbejdsgangene. Men det koster at realisere gevinsterne.

”Fra centralt hold kan gevinsterne ved Grunddataprogrammet se rigtigt positive ud, men man må ikke undervurdere de udgifter, der lokalt er forbundet med at høste dem. Ud over systemomlægninger og nye systemer, vil der også være betydelige udgifter i forbindelse med omorganisering, oplæring i nye systemer osv. De udgifter har man af en eller anden grund ikke indregnet i den overordnede business case,” siger han og fortsætter:

”Jeg forventer stadig, at der vil blive høstet effektiviseringsgevinster som følge af Grunddataprogrammet, men det bliver jo nok først i 2019, at man for alvor ser det ske. Som i mange andre it-projektet, må man også her erkende, at det bare tager lang tid at realisere gevinsterne.”