Grunddataprogrammet er lige nu en udgift

Grunddataprogrammet er lige nu en udgift

I øjeblikket betyder Grunddataprogrammet primært øgede investeringer og mere arbejde i Sønderborg Kommune.
Gevinsten ventes at være kvalitetsforbedringer af data og effektiviseringer af arbejdsgange.

133 systemer i alt, hvoraf 85 på den ene eller anden måde anvender grunddata. Det er resultatet af en kortlægning af kommunens systemer i forhold til implementeringen af Grunddataprogrammet. Kortlægningen foregik i samarbejde med KL og danner sammen med en lignende kortlægning i Halsnæs Kommune grundlaget for den rapportskabelon, som KL vil lægge ud i en Implementeringsreol her i andet kvartal 2018.

”KL søgte kommuner til projektet, og da vi under alle omstændigheder skulle i gang med kortlægningen, meldte vi os,” fortæller Dorte Haar, programleder for Kort og Data-/Grunddataprogrammet i Sønderborg Kommune.

”Den store udfordring i den her forbindelse er at skabe et godt overblik – både for at vide, hvilke systemer, der skal justeres for at tage input fra Datafordeleren, når den kommer, og for at finde de kopiregistre, som vi skal have elimineret.”

 

Potentielle gevinster

Ud over at skabe overblik over systemer og integrationer, hvor der indgår grunddata, samarbejdede kommunen også med KL om at lave arbejdsgangsanalyser på udvalgte systemer for at spotte optimeringspotentialer. Som eksempel nævner Dorte Haar, at medarbejderne i forbindelse med administration af parkeringsbøder udfører en manuel copy-paste af oplysninger fra bl.a. Motorregistret. Dette er bare ét eksempel på noget, som kan automatiseres igennem systemerne eller ved hjælp af robotteknologi.

”Vi tror på, at gevinsten ved Datafordeleren bliver en kvalitetsforbedring primært fordi, vi kan være sikre på, at vi arbejder med opdaterede data og ikke med kopiregistre. Vi forventer sagsbehandlingen kan blive mere præcis,” siger Dorte Haar, der også ser en fordel i den fælles datamodel, som betyder, at fagsystemerne skal ændre deres tilgang til data fremadrettet, så der trækkes på de fælles data igennem Datafordeleren.

Nogle af hendes kolleger har været på kursus i det nye DAR (Danmarks Adresseregister), og netop

inden for adresser og geodata kan Dorte Haar få øje på nogle potentielle gevinster på lidt længere sigt.

”For de medarbejdere, som betjener vores borgere inden for sundhedssektoren, vil de opdaterede adresser i kombination med kortdata eksempelvis kunne give os mulighed for at lave ruteoptimering,” siger hun.

 

En større investering

Indtil videre har Grunddataprogrammet dog været ensbetydende med en større investering i tid og nyansættelser.

”For at håndtere implementeringen af adresseprogrammet og BBR har vi måttet foretage projektansættelser for at kunne udføre opgaverne. Dette er bl.a., fordi SKAT har brug for de berigede data til den nye ejendomsvurdering. Det betyder en højere kvalitet af data, men det kan man ikke umiddelbart holde op imod den kroner-øre investering, vi foretager lige nu,” siger Dorte Haar.

Hun peger på, at selvom man som et resultat af Grunddataprogrammet vil kunne udfase nogle systemer, vil man af den grund ikke nødvendigvis kunne spare medarbejdere, da der typisk kommer andre opgaver til.

Rent organisatorisk blev der nedsat en lille styregruppe bestående af digitaliseringschefen samt nogle af hans medarbejdere, chefer og afdelingsledere fra de berørte afdelinger, hvor Grunddata bearbejdes for at monitorere implementeringen af Grunddataprogrammet. Derudover er der projektgrupper for hvert enkelt program, som er DAR, BBR, (ESR udfasning), Klima/Vand, Geodata, Ejd.Skat/Ejd.bidrag og CPR/CVR.

Som eksempel på forberedende aktiviteter i forhold til Datafordeleren nævner Dorte Haar udformningen af kontrakter på nye systemer.

”De fleste leverandører er selvfølgelig opmærksomme på, at de skal kunne understøtte datainput fra Datafordeleren eller Serviceplatformen, men det er noget, vi også har fået skrevet ind i vores kontrakter.”