Forlig om støttesystemer mellem KOMBIT og KMD

Forlig om støttesystemer mellem KOMBIT og KMD

KOMBIT og KMD har indgået et forlig om de manglende leverancer af Støttesystemerne. Forliget indebærer bl.a., at KMD har betalt 100 mio. kr. i kompensation til KOMBIT og at der nu ligger en ny tidsplan for leverancerne. Støttesystemerne skal nu leveres den 16. oktober 2017.
Der er den 13. marts 2017 indgået forlig mellem KOMBIT og KMD, som har standset ordkrigen i medierne. Ordkrigen er nu afløst af positivt samarbejde om levering af de forsinkede Støttesystemer for at ”sikre kommunernes monopolbrud,” som projektdirektør Peter Egelund, KOMBIT, udtrykker det.  
Støttesystemerne fra KMD er kommunernes fremtidige mulighed for at registrere, udveksle og genbruge data på tværs af eksisterende systemer og på fremtidige fælleskommunale fagsystemer, som KOMBIT har ansvaret for at indkøbe. De otte Støttesystemer leverede KMD ikke i juni 2016, som det ellers var fastsat til i den oprindelige plan. Siden har der været en del udvekslinger af ord mellem parterne.
Men der er indgået forlig den 13. marts 2017, hvor KMD erkender, at Støttesystemerne var forsinkede og virksomheden betaler en bod for forsinkelsen på 100 mio. kr. som et plaster på såret.
I kølvandet på forliget sendte begge parter breve ud til kommunaldirektører og borgmestre for at give deres version af forliget. 
Forliget har, ifølge projektdirektør Peter Egelund, KOMBIT helt afgørende betydning for kommunernes og KOMBITs videre arbejde med at sikre Monopolbruddet.
Forliget repræsenterer efter KOMBITs vurdering en samlet værdi på knap en halv mia. kr. for landets kommuner over de næste par år. Det holder KOMBIT op mod den situation, uden et forlig, som det eksempelvis er tilfældet i tvisterne mellem KMD og SKAT, KMD og ATP.
”Dette forlig betyder rigtig meget for kommunernes økonomi. Vi er godt tilfredse med at indgå forliget og lige nu arbejder vi tættere sammen med KMD end nogensinde før. Det sker for at sikre os de kommende leverancer af Støttesystemerne,”  siger Peter Egelund.

Forlig i tre dele
1) Forlængelse af Transitionsaftalen. Der er ikke som tidligere sat en sidste salgsdato på Transitionsaftalen.
Peter Egelund fortæller, at den bliver forlænget som en ”flad” aftale, som beskytter kommunerne mod prisstigninger på de gamle monopolsystemer. Kommunerne har ganske vist fået prisstigninger på fem pct. i 2017 for de gamle fagsystemer, som benyttes af Udbetaling Danmark. KMD sænker prisen for Udbetaling Danmarks løsninger med fem procent igen i 2018. Samtidig fortæller KOMBIT, at de fælleskommunale systemer, som ligger i det ATP-ejede Udbetaling Danmark, også er indeholdt i denne forlængede Transitionsaftale. Så KMD kan heller ikke fremover hæve priserne for disse systemer.   
Transitionsaftalen går helt tilbage til KOMBITs start. Den blev oprindeligt indgået som en 10-årig aftale for at give kommunerne forsyningssikkerhed på it-driften og loft over prisudviklingen. Nu er den så blevet forlænget uden prisstigninger på de gamle monopolsystemer til og med udfasningen af den sidste monopolløsning.
 
2) Det andet hovedelement udgør en kompensation på 100 mio. kr. for de historiske forsinkelser på Støttesystemer.
 
3) Det tredje hovedelement omfatter en mekanisme, - en incitamentsstruktur - som betyder, at KMD skal nedsætte priserne på berørte eksisterende løsninger, hvis KMD ikke fremover leverer som aftalt. Her er i virkeligheden nok det ”nye” i aftalen. 
 
Undervejs i forløbet har der været hård kritik fra kommunernes side, at KMD kunne tjene penge på at forhale leverancerne af de lovede Støttesystemer. KMD havde en omsætning på ca. 40 mio. kr. om måneden på at drive de gamle fagsystemer. Med den nye mekanisme har KMD ikke helt den samme mulighed. Eller rettere der vanker bøder på 11 mio. kr. om måneden ved forsinkelser af Støttesystemer. Endvidere er KMD forpligtet til at nedsætte prisen på KMD’s eksisterende dagpengesystem med 25 pct., hvis KMD ikke leverer Kommunernes Sygedagpengesystem som aftalt marts 2018, og endelig er der også incitamenter i aftalen, som skal sikre, at det koster KMD dyrt, hvis de ikke leverer de udfasningsydelser, som gør, at kommunerne kan skifte til de nye løsninger.
”Vi vil være sikre på – på kommunernes vegne – at der er incitamenter til at levere. Hvis man bliver forsinket i leverancerne skal det koste. Det er jo meget normalt for den type kontrakter. Men i den situation, som vi befandt os i – før forliget - havde leverandøren en dobbeltrolle. Det er ikke normalt. Kan det betale sig ikke at levere? Den diskussion vil jeg ikke gå ind i. Det, der ligger nu, handler om færdiggørelse af Støttesystemer, samt de nye fagsystemer KSD og KY og SAPA og så udfasningen af de eksisterende monopolsystemer. Incitamenterne i forliget gør, at det kan betale sig at levere til tiden. Incitamentsstrukturen er vendt om. Nu koster det, hvis man ikke leverer,” siger Peter Egelund.
”Kombit skriver i sit pressemateriale, at den samlede aftale har en værdi på omkring en halv mia. kr. for kommunerne i Danmark set over et par år.”

 
 
KOMBIT har rykket Plan A og Plan B fra hinanden
 
Den store strid om Støttesystemer og de nye fagsystemer er nu bilagt. Nu har KOMBIT lagt en ny plan – en Plan B for udviklingen af Støttesystemer og idriftsættelsen af de nye fagsystemer. Den oprindelige plan – Plan A – kører fortsat parallelt med plan B. Men nu kører det som to selvstændige forløb.
 
 
Projektdirektør Peter Egelund, KOMBIT: ” I vores oprindelige plan – Plan A – lod vi de nye fagsystemer – KY (kontanthjælp red.), KSD og SAPA køre forrest i forhold til støttesystemerne. Så når de nye fagsystemer var i luften, havde kommunerne Støttesystemer til deres fremtidige drift af fagsystemer. Men Plan A holdt kun indtil det tidspunkt, da KMD overskred deadline for aflevering af Støttesystemer,” siger Peter Egelund. 
”Jeg vil gerne understrege at dette i virkeligheden er den mindste del af det. Langt vigtigere for kommunerne er de lokale systemer. Så for at beskytte kommunernes monopolbrud, har vi rykket Plan A – de nye fagsystemer - og Plan B – Støttesystemerne - fra hinanden. Plan A, hvor fagsystemer og Støttesystemer lænede sig op ad hinanden, har hele tiden været den bedste. Den holder bare ikke længere. Derfor har vi nu en periode med Plan A og Plan B i et parallelt forløb,” siger Peter Egelund.
De nye fagsystemer - KSD, KY og SAPA – sættes i drift på en midlertidig arkitektur. Det vil sige, at de funktioner, som de nye fagsystemer skulle have fra Støttesystemerne, i stedet for bygges ind i de enkelte løsninger – dog med få undtagelser. Når Støttesystemerne er færdigudviklet, flyttes fagløsningerne over på Støttesystemerne.
 
I alt otte Støttesystemer
Der er i alt otte Støttesystemer. I det seneste KIT-Magasin fortalte KOMBIT – at det ene Støttesystem Administrationsmodulet – var blevet fjernet fra KMD og lagt over til Systematic. De syv øvrige Støttesystemer ligger fortsat hos KMD og har fået en ny deadline den 16. oktober.
I forhold til de nye fælleskommunale fagsystemer KY, KSD og SAPA og til de lokale systemer i kommunerne, mener KOMBIT, at det især er fire af de otte Støttesystemer, der har den højeste prioritet. Det er foruden Administrationsmodulet, Beskedfordeleren og to Støttesystemer inden for datasikkerhed. Ifølge Peter Egelund er disse fire Støttesystemer ved at være klar i sin første fase, og han forventer de er helt klar før sommerferien.
”Plan B betyder, at de nye fagsystemer kommer i luften med de fire prioriterede Støttesystemer. Idriftsættelsen af de nye fagsystemer skal sikre kommunernes Monopolbrud. Støttesystemerne skal sikre, at kommunerne får gevinsterne ved at anvende deres fremtidige infrastruktur, hvor der er adgang til data og udveksling af data på tværs af systemer,” siger Peter Egelund.
KOMBIT forbereder fortsat et nyt udbud for STS i det tilfælde, at KMD ikke leverer disse. Det afgørende er nu, at STS ikke længere er en forsinkende faktor for monopolbruddet.
Støttesystemernes anvendelse rækker langt ud over monopolbrudssystemerne og udgør en afgørende forudsætning for at opnå målene om bedre og lettere sammenhænge mellem it-systemerne, mere konkurrence, flere leverandører og øget genbrug af data og funktionalitet. Støttesystemerne er en væsentlig del af udmøntningen af den fælleskommunale rammearkitektur.