”Ejerskabet til sourcekoden har ændret alt på det kommunale it-marked”

”Ejerskabet til sourcekoden har ændret alt på det kommunale it-marked”

Markedet for kommunale it-systemer er helt og aldeles ændret efter at ejerskabet til sourcekoden til it-systemerne er gået over til kommunerne. ”Der er tale om virkelig store forandringer,” siger direktør for digital strategi og innovation, Ursula Krogsbøll, Miracle.
Efter at ejerskabet af sourcekoden er gået fra it-leverandørerne til kommunerne, har det kommunale it-marked gennemgået store forandringer. Tidligere ejede it-leverandørerne sourcekoden til et udviklet it-system. Det var it-leverandørens ejendom, som ingen andre aktører reelt havde adgang til. Det er en epoke der er ved at være afsluttet nu, og kommunerne – som er kunder på det kommunale it-marked – har gennem KOMBIT taget ejerskabet til sourcekoden og dermed sikret kommunerne nye rettigheder til anvendelsen af it-systemer.
Dette ejerskifte til sourcekoden har totalt ændret markedet for kommunalt it. Det giver nemlig kommunerne mulighed for at skifte it-leverandør hver tredje år.
”Ejerskabet af sourcekoden er skiftet fra it-leverandører til kommuner. Det har ændret markedet totalt. I det øjeblik kommunerne selv ejer sourcekoden, betyder det ikke, at kommunerne ikke skal behandle deres leverandører godt. Det skal de. Men det betyder, at de kan samarbejde med leverandørerne på en ny måde. Nøgleordet her er ”samarbejde”. En relation mellem en it-leverandør og en kunde skal ikke bygge på et magtforhold. Det var det, da leverandørerne ejede sourcekoden. De havde fat i den lange ende, og de brugte ejerskabet til sourcekoden til at få en masse uvaner,” siger Ursula Krogsbøll, Miracle, som har leveret løsninger til det kommunale fællesskab OS2. Miracle er i dag 200 ansatte.
 
Kritik af de nye samarbejdsformer
Dette skifte i ejerskab af sourcekode er ikke gået stille af. I efteråret 2017 lød kritikken fra erhvervsmæssige interesseorganisationer af de kommunale fællesskaber. Det nye danske ord var opgavetyveri.
”De nye kommunale fællesskaber bliver kritiseret af de gamle leverandører for opgavetyveri, fordi kommunerne, ifølge leverandørerne, bruger gratis tid på at konkurrere med leverandørerne og dermed dumper de priserne. Den kritik er jeg ikke enig i. For det har aldrig været ”gratis” for en kommune at arbejde sammen med en it-leverandør. Kommunerne har brugt meget tid på at briefe leverandørerne og specificere deres behov og bagefter på at sikre sig juridisk i disse samarbejder. I de nye fællesskaber har kommunerne for første gang muligheder for at bruge tid deres tid på at bygge funktionalitet ind i deres løsninger som kan understøtte deres forretning og dermed minimere kommunens risici. Nu kan de lave services, der skaber værdi,” siger Ursula Krogsbøll.
Hun mener kritikken kommer fra leverandører som sælger licenser og som ejer sourcekoden til softwaren.
”Der er selvfølgelig flere leverandører, som ikke bryder sig om de nye samarbejdsformer. Der har især været kritik fra de leverandører, som hidtil har siddet på markedet. Men kritikken af at kommunerne dumper markedet er forfejlet. I det klassiske set-up har kommunerne brugt rigtig meget energi og tid på at fortælle leverandøren, hvad de skal have. Det har aldrig været gratis for kommunerne at give deres domæneviden videre til en leverandør. Det nye er, at nu ejer kommunerne sourcekoden til deres systemer, og det betyder, at de har mulighed for at skifte leverandør hver tredje år.”
”At kommunerne kan skifte leverandør hver tredje år betyder ikke, at de skal gøre det. Men det er godt de har muligheden. Fordi når leverandørerne kan blive skiftet ud, gør de sig mere umage, hvilket er godt for begge parter. Markedet har tidligere være domineret af leverandører med 3-bogstavs forkortelser, som har været meget svære at flytte. De har låst markedet af gennem ejerskabet af sourcekoden,” siger Ursula Krogsbøll.
Ulla Krogsbøll siger videre, at der vil være mindre behov for at sikre sig, når kommunerne selv ejer sourcekoden. Aftalerne er langt enklere, og derfor kan den energi kommunerne lægger i projektet nu blive brugt til udvikling af funktionalitet og i mindre grad til at sikre sig juridisk. 
 
Sourcekode er blevet billigere
Sourcekoden i de ældre legacy-systemer er svære og dyre at rette i.
”Det ændrer også markedet for kommunalt IT, at de nye systemer bliver opbygget modulært. Priserne for at ændre i sourcekode i de nye modulære systemer er mellem 10- og 20 gange billigere end at rette i sourcekode i de gamle legacy-systemer. Derfor kan kommunerne få
langt mere funktionalitet for pengene ved investeringer i modulære systemer end de kan ved at rette i de gamle fagsystemer,” siger Ursula Krogsbøll.
At kommunerne ejer sourcekoden betyder ikke, at kommunerne selv skal udvikle systemer. Det betyder, at kommunerne skal finde gode samarbejdspartnere.
”Vi skal eksperimentere frem for at specificere. Kunderne specificerede så meget i gamle dage, fordi det var dyrt at lave ændringer i den gamle sourcekode. Nu kan man få langt mere sourcekode med mindre risiko. Det åbner nye perspektiver for kommunerne og leverandørerne,” siger Ulla Krogsbøll.