Direktør Lars Frelle-Petersen, Digitaliseringsstyrelsen: ”Nu skal der ryddes op”

Direktør Lars Frelle-Petersen, Digitaliseringsstyrelsen: ”Nu skal der ryddes op”

”Nu skal der ryddes op”, siger direktør Lars Frelle-Petersen, Digitaliseringsstyrelsen. Manden i spidsen for den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi med 33 initiativer mener, at det er nødvendigt først at rydde op for at indfri de strategiske mål i digitaliseringsstrategien.
Den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi fra 2016-2020, som regeringen, KL og Danske Regioner står bag, arbejder ud fra det princip, at borgere og virksomheder kun skal aflevere data en gang. Men inden det kan blive til virkelighed er det, ifølge direktør Lars Frelle-Petersen, nødvendigt først at rydde op.  
”Den nye strategi står på skuldrene af den forrige strategi fra 2011-2015. Nu går vi et skridt tilbage til back-office og må erkende, at der skal være nogle grundlæggende ting på plads, før vi kan tage de næste skridt. Den offentlige sektor skal blive bedre til at udnytte data. Når borgeren eller virksomheden har afleveret data til en myndighed, skal de kun indtastes en gang. Vi skal ikke bede om de samme data igen.”
”Den offentlige sektor skal formå at dele indtastede data og vise dem til borgerne, når de logger på igen. Ikke kun, når de logger ind på den samme løsning, men på tværs af digitale løsninger. Det er utrolig komplekst. Men det er nødvendigt at genbruge data, og give borgere, virksomheder og de offentlige myndigheder åbenlyse fordele med hurtige svar. Myndigheder har fordel af at kunne automatisere sagsbehandlingen. Borgerne får hurtigere svar. Men for at nå dertil er det nødvendigt først at rydde op og få vores arkitektur og datamodeller til at hænge bedre sammen,” siger Lars Frelle-Petersen.  
 
Sammenhæng i brugeroplevelsen
Et andet princip i den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er at skabe sammenhæng i borgeres og virksomheders serviceoplevelser. 
”En anden stor ambition i den nye fællesoffentlige strategi er at skabe sammenhæng i brugeroplevelsen på tværs af løsninger. Når vi talte om bedre brugeroplevelser i den tidligere strategi handlede det om den enkelte løsning. Men brugerne kommer ofte i kontakt med mere end en løsning. Når de kommer ind til flere løsninger, hænger det ikke sammen. Der er steder, vi skal have rettet i vores arkitektur og i brugen af data. Det er et langt sejt træk at ændre på det, og det vil komme til at fylde meget i de kommende år,” siger Lars Frelle-Petersen.
Det er et kæmpeskifte den offentlige sektor er på vej ud i. Offentlige myndigheder skal levere sammenhængende brugeroplevelser og service til borgere og virksomheder. De skal levere service digitalt til kunder. De skal tænke udefra-og-ind i stedet for indefra-og-ud. Myndighederne har hidtil kun tænkt i egen proces og egne formularer. Det skaber ikke sammenhæng i services set med brugernes øjne.
”Det er generende for borgerne og virksomhederne, når det ikke hænger sammen, men det er også rigtig dyrt for myndighederne at arbejde på den måde. Det ender med høje supportomkostninger, manuelle arbejdsgange og genindtastninger af data,” siger Lars Frelle-Petersen.
 
Nye udbud af infrastrukturløsninger
Det tredje område i den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er, at en række af de store digitale infrastrukturløsninger skal i udbud i de kommende år. Næste generation af Digital Post, NemID, Nem Login, borger.dk skal i udbud. I begyndelsen af næste år begynder udbuddene. Et nyt NemID forventes at gå i drift i 2019.
Der er store udfordringer i sigte med disse udskiftninger. NemID har 4,4 mio. brugere. Digital Post har 4,3 mio. brugere.
”Det er store komplekse løsninger, der skal i udbud. Der er integrationer til mange af de eksisterende løsninger. Vi er ydmyge over for opgaven, men rigtig glade for at vi netop har indgået en partnerskabsaftale med bankerne om at bygge næste generation NemID sammen med dem. Jeg tror de kan hjælpe os med at skabe en bedre og billigere løsning til borgerne, end hvis vi var gået alene.” siger Lars Frelle-Petersen.
Det er som nævnt regeringen, KL og Danske Regioner, der står bag den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Grundlaget for hele strategien er at skabe en mere overskuelig og sammenhængende offentlig sektor, hvor myndighederne lettere kan samarbejde om at levere god og effektiv service til den enkelte borger eller virksomhed med de data den offentlige sektor allerede har. Det betyder, at myndighederne på sikker vis kan få adgang til relevante data og udveksle dem på sikker vis.
Hvis en del af de oplysninger, en borger eller virksomhed skal give til det offentlige for at søge om en offentlig ydelse bliver hentet automatisk, kan sagsbehandlingstiden skæres ned. Det drejer sig om at anvende objektive kriterier og genbruge relevante data fra borgere og virksomheder, så sagsbehandlingen kan automatiseres.
Lars Frelle-Petersen bruger eksemplet om boligstøtte. Det skal undersøges, om en række af de oplysninger, som borgeren skal give - udgifter til opvarmning, til vand og vandledningsafgift, vil kunne trækkes automatisk fra computersystemer. Hvis alle elementer tænkes ind som en samlet service, som kan digitaliseres og i højere grad automatiseres, vil det lette både dokumentationskravene og sagsgangene betydeligt. Dermed vil den borger som søger boligstøtte få en afgørelse med det samme.
 
Det digitale fundament
Selv om det er komplekse systemer, der skal arbejde sammen, og store organisatoriske og økonomiske udfordringer er Lars Frelle-Petersen ikke et sekund i tvivl om, at der er lys for enden af tunnelen.
”Vi er godt på vej. Mere genbrug af data forudsætter dog, at den offentlige it-arkitektur hænger endnu bedre sammen, at lovgivningen kan justeres, og at data er af høj kvalitet og i højere grad baseret på fælles standarder, så de kan genbruges.”
”Det er helt nødvendigt, at borgernes data beskyttes, så det er trygt og sikkert at aflevere oplysninger til den offentlige forvaltning. Vi skal derfor styrke informationssikkerheden i den offentlige sektor, udbrede brugen af fællesoffentlige sikkerhedsstandarder og så vidt muligt tænke databeskyttelse ind fra starten, når vi designer og udvikler offentlige it-løsninger.”
”Det er et stort og komplekst arbejde, hvor vi først kan høste gevinsterne om nogle år. Ikke desto mindre er det nødvendigt, at vi styrker det digitale grundlag for fremtidens offentlige sektor.”
”Det bliver også helt afgørende at de love staten laver de kommende år ikke kommer i modstrid med de digitale initiativer, og at vi kan få politisk flertal til at justere lovgivning, så vi muliggør øget genbrug af data og automatisering. Vi har brug for den grundlæggende oprydning, som vi fx gør det med Grunddata-programmet og Kombit gør det med monopolsystemerne. Vi kommer til at bruge mange kræfter på oprydning. Få bedre styr på vores arkitektur, data og ikke mindst sammenspillet mellem systemerne, inden vi bygger alle mulige nye ting op,” siger Lars Frelle-Petersen. 

 
 

KL og Danske Regioner har indgået aftale om den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016-2020. Strategien skal medvirke til at forme fremtidens digitale Danmark og sikre, at den offentlige sektor kan gribe ud efter de teknologiske muligheder for at skabe yderligere værdi, vækst og effektivisering, mens danskernes tryghed og tillid til det digitale samfund fastholdes.