Digitaliseringen er motoren i velfærdssamfundet

Digitaliseringen er motoren i velfærdssamfundet

Danmark kom sidste år ind på en fornem førsteplads inden for offentlig digitalisering i FN’s
”E-government survey”. Det er resultatet af mange års målrettet samarbejde.
Men det stopper ikke her. I denne udgave af Kit-Magasinet, hvor temaet er digital infrastruktur, viser en ny rapport fra EU-Kommissionen, at Danmark topper indexet for ”connectivity” blandt 28 lande i Europa. Connectivity er en undersøgelse af, hvordan de forskellige digitale infrastrukturer hænger indbyrdes sammen. Hvor meget er teknologierne bredt ud? I hvilke områder af landet? Hvor mange udbydere er der? Og hvad koster det at få en fiberforbindelse? Er der efterspørgsel? Hvor 5G parat er nationen? Og så videre. Danmark ligger samlet set foran Luxembourg, Holland, Sverige og Finland. Energiselskabernes investeringer i fiberforbindelser i landdistrikterne er heller ikke gået ubemærket hen i EU. Her placerer Danmark sig på en andenplads, kun overgået af Letland.
Så selv om der har været og fortsat er udfordringer i kommunerne med hensyn til digital infrastruktur, er det alligevel værd at bemærke, at Danmark samlet set ligger nummer et. Det kan godt være, at alt ikke er perfekt i det lille land mod nord, men det er det heller ikke i de andre lande. Det giver god mening, at Danmark ligger øverst i verden med digitalisering og nu i europæisk sammenhæng også med digital infrastruktur. Offentlig digitalisering uden digital infrastruktur duer nemlig ikke. Det ene uden det andet ville efterlade mange borgere og virksomheder i stikken.
 
142.000 har dårligt internet
I Bredbåndspuljen fremgår det også, at der fortsat er 142.000 ejendomme på landet, som mangler en tidssvarende internetforbindelse. I Frankrig og Tyskland – for nu at nævne dem – er det kun omkring 10 pct. af ejendommene på landet, der kan få adgang til fiberforbindelse. I Danmark er det tilsvarende tal 60 pct.
Den digitale infrastruktur er fundamentet i digitaliseringen, som er motoren i velfærdssamfundet. KL’s direktør Christian Harsløf sagde på Kommunernes Digitaliseringstræf: ”Digitaliseringen er en måde at frigive hænder og ressourcer i kommunerne samlet set, så vi kan omprioritere ressourcer til at løse de borgernære opgaver. Behovet for velfærdsløsninger er større end nogensinde før”. Han sagde, at det var nødvendigt med et gearskifte.
Når vi er kommet så langt med digitalisering og den digitale infrastruktur skyldes det i høj grad et tæt samarbejde på tværs af udbydere, kommuner, regioner og staten. Der er dog stadig sorte huller og borgere, der ikke kan få en ordentlig forbindelse. Det skal der gøres noget ved og her vil det gode samarbejde blive nøglen til at lykkes.
I denne udgave er der også en artikel om KOMBITs 10 års jubilæum. Jeg vil gerne på denne plads rose KOMBIT for deres indsats på digitalisering på vegne af alle 98 kommuner. Jeg ved godt, at der er – berettiget –  kritik af KOMBIT og de forsinkelser, der er på selve Monopolbruddet og har været på den digitale infrastruktur og Støttesystemer. Men for mig er KOMBIT andet og mere end det. De har løst mængder  af andre opgaver inden for fælleskommunal IT, som er kommet til i hobetal efter etableringen af KOMBIT. Lad mig i flæng nævne.  Fælles Bibliotekssystem. BBR. FLIS. Fælles Digital Flytning, Nemrefusion og DUBU, DAR, Aula – og en række andre. Hvor ville kommunernes digitalisering være henne uden dette? KOMBIT har løftet og løst fælleskommunale digitaliseringsopgaver, som har trukket kommunerne i den rigtige retning og som er en af årsagerne til, at Danmark topper FN’s index for offentlig digitalisering.
 Det handler om samarbejde, og om at få interessenterne til at mødes og skabe konstruktive resultater, der understøtter vores strategier. Det er den nye SKI 02.19 rammeaftale i høj grad med til. Aftalen, som forventes klar til brug når dette magasin udgives, er anden generation siden tilvejeblivelsen af den fælleskommunale infrastruktur, som jo bygger på den fælleskommunale rammearkitektur. Barren er nu hævet yderligere og jeg er sikker på, at aftalens betydning for realisering af kommunernes digitale strategier vil blive endnu større end den ”gamle” aftale fra december 2014.