Digitale læringsmiljøer styrker fagligheden i folkeskolen

Digitale læringsmiljøer styrker fagligheden i folkeskolen

Det toårige demonstrationsskoleforsøg med digitalt understøttet læring i folkeskolen slutter formelt 31. december 2015, men der er allerede hovedkonklusioner klar: Digitale værktøjer giver nem adgang til informationer og efterbehandling og understøtter fælles evalueringer af undervisningsforløbene. De gør de faglige mål lettilgængelige for eleverne og fremmer samarbejde og deling. Derudover bliver det nemmere at differentiere undervisningen i forhold til den enkelte elev.
Digitale læringsmiljøer styrker fagligheden i folkeskolen. Det er en af konklusionerne af det toårige demonstrationsskoleforsøg, der formelt afsluttes om otte  uger.
”Overordnet set giver de digitale værktøjer helt nye muligheder for læring, hvor man i meget højere grad kan nuancere lære- processen og tilgodese elevernes forskellige tilgange til læring. Samtidig er introduktionen af it i undervisningen en god mulighed for at reflektere over læringsprocesserne og tænke nyt,” siger Birgitte Holm Sørensen, professor på Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet og forskningsleder for ”Elevernes egenproduktion og elevinddragelse”, som er et af projekterne i demonstrationsskoleforsøget.
 
Digitale værktøjer kan noget
På det meget konkrete plan kan de digitale værktøjer noget, som er umuligt eller meget besværligt at gøre analogt. Eleverne fortæller, at bare det, at de altid ved, hvor deres materialer ligger og at de nemt kan finde dem, er en stor gevinst i sig selv. Den nemme adgang til informationer og muligheden for at efterbehandle dem i digitale værktøjer som regneark og statistikprogrammer
er også en stor fordel ved at arbejde digitalt. Og så fremmer de digitale værktøjer en kultur, hvor det bliver helt naturligt at samarbejde med andre, dele sine tekster eller videooplæg med
andre for at få feedback og foretage procesevaluering. Deling og samarbejde om fælles produkter er per definition bare nemmere på  digitale platforme.
 
Understøtter målbaseret undervisning
Digital læring understøtter målbaseret undervisning.
”Forsøget har bekræftet, at digital læring øger den faglige kvalitet af elevernes produkter, men det væsentligste nye er, at det i høj grad er betinget af de rammer og mål, man sætter op for de enkelte forløb. De digitale arbejdsformer gør løbende evaluering af indhold og proces meget nemmere, og læreren kan på et helt lavpraktisk plan have målene med en given opgave mere tilgæn- gelige i forbindelse med oplægget fra opgaveformuleringen,” siger Birgitte Holm Sørensen, der fastslår, at den nemmere adgang til løbende evaluering ikke bare handler om proces.

Thomas Illum Hansen, ph.d. og leder af Læremiddel.dk - Nationalt videncenter for læremidler, University College Lillebælt, har været forskningsleder for det konsortium, der har stået for tre af projekterne. Han peger også på, at fokus på læringsmål og procesevaluering understøttes rigtig godt af digitale værktøjer. Han nævner som eksempel Elevbarometeret, hvor eleven giver sure eller glade smileyer til spørgsmål som ”Jeg ved, hvad jeg  skal” og ”Jeg føler mig tilpas udfordret” og Målpilen, hvor evalueringen foregår med afsæt i spørgsmål som ’Hvad skal vi lære’, ’Hvad skal vi lave’, ’Hvad skal vi producere’ og ’Hvordan evaluerer vi’.
 
Skole business intelligence
I denne type værktøjer er der reelt tale om dataopsamling til business intelligence formål – i skolesammenhæng kaldet learning intelligence – hvor stadig større mængder data kan bruges som basis for at arbejde med den enkelte elevs udvikling og udviklingen af undervisningsforløbene.
Samtidig lægger det også op til nogle principielle og i nogle tilfælde etiske spørgsmål.
”Data kan som bekendt bruges til meget forskelligt alt efter den valgte tilgang, og i denne sammenhæng er det vigtigt at sige, at værktøjerne ikke er udviklet til og ikke bør anvendes til overvågning. De er ’opmærksomhedsværktøjer’, som kan bruges til mere effektivt at fange de ting i undervisningen eller hos den enkelte elev, hvor læreren skal sætte ekstra ind eller foretage ændringer,” siger Thomas Illum Hansen, der tilføjer, at det lige så forkert ”to teach for the test”, som det er ”to teach for the dashboard”.
Han fortæller, at inklusion og differentieret undervisning er andre områder, hvor de digitale værktøjer også har vist sin styrke.
”Differentieret undervisning betyder jo ikke bare, at man sætter eleverne til at lave noget forskelligt. Med de digitale værktøjer er det for eksempel muligt, at eleverne arbejder på de samme opgaver, men at de kan trække på forskellige grader af hjælp fra nogle ”interaktive assistenter.”
 
Langvarig, praksisnær og  flerstrenget
Det overordnede budskab fra de tre projekter, han har været forskningsleder for, vil Thomas Illums Hansen sammenfatte som følger:
”For at få det optimale faglige udbytte, skal digitalt baseret læring være en del af en langvarig, praksisnær og flerstrenget skole- udvikling, der kombinerer teknologisk, didaktiske og organisato- riske tiltag og fremmer dybereliggende forandring af it-integreret undervisningspraksis.”
En stor mundfuld erkender han, og uddyber de enkelte punkter. ”Det langvarige består i, at det ikke er et teknologiprojekt, men en længerevarende kulturdrevet proces. Det praksisnære betyder,
at man ikke bare skal sende nogle lærere på et eksternt kursus og så forvente, at de kommer tilbage og udbrede deres viden til hele skolen - kompetenceudviklingen skal foregå på skolen integreret i konkrete undervisningsforløb. Og det flerstrengede betyder, at det er hele skolen inklusive ledelsen, der skal drive processen, og ikke blot enkelte ildsjæle.”
 
Teknologi og organisation på plads?
De seneste år har it i folkeskolen handlet meget om at få den nødvendige infrastruktur på plads. Netværk og strategier for ele- vernes adgang til de relevante enheder har fyldt meget, og ifølge de it-chefer, Kit Magasinet har talt med i den senere tid, er det nu på plads. Nu skulle fokus gerne skifte til det læringsmæssige.
”Vi valgte demonstrationsskoler, der i forvejen havde et højt it-mæssigt niveau. Nu skulle det gerne begynde at handle om, hvad man kan rent didaktisk kan opnå med de digitale værktø-
jer,” som Birgitte Holm Sørensen udtrykker det. Men er teknologien så på plads, så man kan begynde at høste den forventede læringsmæssige gevinst?
”Fra år 2000 og til i dag er der virkelig sket store forbedringer på skolerne. Nedbrud, hvor man over længere tid ikke kunne lave noget, er generelt set et overstået kapitel. Der har været nogle skoler, hvor der ikke var bærbare nok til rådighed ved projektstart, men vi har ikke haft større systemmæssige udfordringer,” siger Birgitte Holm Sørensen.
Billedet er dog ikke entydigt. Ved starten af tre af projekterne lavede man en spørgeskemaundersøgelse blandt 1993 lærere fordelt på 15 skoler, hvor man spurgte lærerne om deres holdning til anvendelse af it i undervisningen. Generelt var de meget positive, men på ét spørgsmål var responsen tydeligt negativ. 66 pct. af lærerne svarede ja til, at der var ”mange teknologiske og organisatoriske udfordringer” ved at anvende it i undervisningen.

”Vi skal længere ned i tallene for at se, hvad der ligger bag svarene, og noget af det kan muligvis være efterdønninger fra en periode, hvor der reelt har været organisatoriske og tekniske udfordringer,” siger Thomas Illum  Hansen.
 
Freewaretjenester  dominerer
På tværs af projekterne tegner der sig et billede af, at Google Apps er meget anvendt som fælles delings- og arbejdsplatform. Derudover er der udstrakt brug af freeware, sommetider samlet i en portal bag UNI-login som eksempelvis i en løsning som Skoletube.
”Der er selvfølgelig den risiko, at den meget åbne Web 2.0-til- gang ender i det rene ”wild west”, hvor lærerne – der som bekendt har meget andet at tænke på – bruger for meget tid på at finde de rigtige tjenester. Riskoen ved de strukturerede, men også mere lukkede løsninger er, at det simpelthen bliver for ufleksibelt. Det væsentlige må være, at man arbejder med en infrastruktur præget af standarder, hvor man nemt kan dele data og produkter på tværs,” siger Thomas Illum Hansen.
 
Lærerne bør inddrages
Som det generelt er tilfældet er der også i digitaliseringen af folkeskolen mange interessenter og dermed dagsordener, når strategier skal besluttes og løsningerne skal vælges. Her har Birgitte Holm Sørensen er klar opfordring til beslutningstagerne:
”Det er vigtigt, at beslutninger om strategier og løsninger ikke udelukkende bliver taget i ledelseslaget, men at lærere og sko- leledere bliver inddraget for at sikre, at man holder fokus på det, der didaktisk og læringsmæssigt giver det største udbytte. Her gælder det bl.a. om at finde løsninger, der lægger op til en samarbejdende arbejdsform med nem deling af viden og produkter,” siger hun.