Dataetiker: ”Stop brugen af tredjepart cookies på kommunale hjemmesider”

Dataetiker: ”Stop brugen af tredjepart cookies på kommunale hjemmesider”

Dataetisk rådgiver og forfatter Pernille Tranberg, som er medgrundlægger af DataEthics.eu, advarer mod at kommunerne bruger tredjepart-cookies på deres hjemmesider. De sladrer om folks adfærd til store internetgiganter som Facebook og Google. ”Fordi man kan, er jo ikke det samme som, at man skal”.

”Fordi man kan, er jo ikke det samme som at man skal. Fordi kommuner og private virksomheder har it-systemer, der kan tracke data og til dels forudsige folks adfærd, er ikke det samme som, at man skal gøre det. Der er et etisk, moralsk dilemma, som kommunerne bliver nødt til at forholde sig til,” siger rådgiver i dataetik Pernille Tranberg, DataEthics.eu.

Hun har sammen med Gry Hasselbalch udgivet bogen ”Dataetik – den nye konkurrencefordel” som er en glimrende gennemgang af et svært emne.

Hun sætter lighedstegn mellem dataetik og GDPR ++.

”GDPR er godt, men kommuner og virksomheder kan godt tage de ekstra dataetiske skridt udover det loven foreskriver. F.eks. ved at stoppe med at bruge tredjepart-cookies. Hvis jeg læser om kontanthjælp på en kommunal hjemmeside, så er det persondatafølsomt. Hvorfor skal kommunen så sladre om det til hundredvis af andre virksomheder – herunder Facebook – ved at anvende tredjepart-cookies. Det er lovligt i forhold til GDPR. Men er det etisk ansvarligt? Nej, det er det ikke. Kommunerne skal stoppe brugen af tredjepart-cookies på deres hjemmesider, fordi det giver Facebook og Google data på en kommunal hjemmeside, som de kan udnytte kommercielt,” siger Pernille Tranberg.

Hun henviser i sin bog til Lego, som er en privat virksomhed, som ikke benytter tredjepart-cookies. De har truffet en beslutning og fjernet det fra deres hjemmeside.  Problemet med tredjepart-cookies er, at udbyderen af hjemmesiden deler data med tredjepart – en underleverandør eller samarbejdspartner. 

I bogen Dataetik – den nye konkurrencefordel, hedder det:

”At blive associeret med de berygtede data brokers som det skete for en række danske kommuner og virksomheder i DR’s dokumentar Privatliv til salg er behæftet med stor risiko for en offentlig instans eller virksomheds omdømme. Og især kommuner har efterfølgende forsøgt at rette op på deres brug af de tredjepart-cookies, der videresender data til data brokers”.

”Men der er fortsat plads til forbedringer,” siger Pernille Tranberg, som i øvrigt slet ikke forstår kommunernes anvendelse af disse, da kommunerne ikke har reklameindtægter og derfor heller ingen kommerciel interesse i at lade private virksomheder videresælge data om borgerne.

 

Det første skridt

Kommunerne er nødt til at spørge sig selv om en dataproces primært er til gavn for demokratiet og borgerne. Det er det første skridt. Det næste skridt er hvem der har kontrollen over data. Hvis svaret på det andet spørgsmål er borgeren og kommunen, er kommunen, ifølge Pernille Tranberg, på rette vej rent dataetisk.

Sundhedsportalen ”sundhed.dk” viser rigtige gode takter dataetisk. Her

kan borgeren gå ind og se egne data – både hvad angår medicin, behandlinger, kontrolbesøg og resultater af prøver mv. 


De nye teknologier

Et af de helt store dataetiske emner i al almindelighed er om de nye teknologier – især Artificial Intelligence – da de kan så meget mere, end de gammeldags programlinjer. De kan både lære og lægge sammen og træffe beslutninger. Med algoritmer er det muligt at ”forudsige det mest sandsynlige scenarie”.

Dr.Watson fra IBM, TensorFlow fra Google, Azure fra Microsoft og Facebook anvender også AI-teknologier, er vi blevet gjort opmærksomme på. At de teknologier kan prognosticere det mest ”sandsynligt rigtige”, er jo ikke det samme som, at man skal overlade beslutningerne til systemerne. Her må også siges at være et dataetisk dilemma af dimensioner. Det er jo godt nok at automatisere processer til selvbetjening, så borgerne får adgang til data, men det er jo mindst ligeså vigtigt, at der kommer professionelle fagpersoner ind over, når der skal tages en beslutning, der bygger på et skøn.

Da data er lig med magt, er det vigtigt, at kommunernes it-chefer ikke overlader kontrollen af data til store internationale giganter eller deres intelligente systemer.

 

Plug-ins

Et andet område, som får dataetikeren på mærkerne, er kommunernes anvendelse af sociale plugins.

Vi kender alle til plug-ins fra vores dagligdag på smartphones. Ønsker du at bruge Facebook eller din g-mailadresse til at komme ind på denne hjemmeside. De sociale plug-ins er en form for tredjepart-cookies,som sættes på vegne af Facebook, Twitter, Google+ og andre sociale medier, når der skal likes, deles og måske logges på ved hjælp af sociale medier. De er et potentielt problem for hjemmesideejeren, da disse sociale knapper og indholdet, som de opsamler, ligger på de sociale mediers egne servere. De gør det nemmere for et websites brugere at dele indhold fra websitet på de sociale medier, men de er samtidig også et effektivt værktøj for Facebook, Twitter og Google til at tracke ens kunder og deres adfærd.

”Kommunerne er sat i verden for at beskytte borgerne og borgernes data - ikke at dele data med Facebook eller andre datakøbmænd. Hvorfor har vi accepteret Facebook som det nye internet? Hvis du er på internet, er det åbent, men du kan tage kontrollen over dine egne data. Når du har en Facebook side, er det Facebook der har kontrollen over dine data. Jeg synes det er sørgeligt, at vi som samfund ikke har sat foden på bremsen noget tidligere. Data handler om mennesker”.  

Sociale medier er gode, men man skal ikke omfavne dem og sige at alt skal slås op på disse medier. Man overdrager kontrollen til Facebook.

 

Spørger man danskerne om det er et godt formål at bruge cookies til at give dig personaliserede tilbud fra den pågældende side, du besøger, svarer kun 24 pct. ja. Er det et godt formål at bruge cookies til at give dig personaliserede tilbud fra andre websites, du besøger (at reklamerne følger dig videre fra andre sider). Kun 10 pct. svarer ja. Lige så få ønsker, at priser bliver målrettede.