Danmarks digitale infrastruktur topper i EU

Danmarks digitale infrastruktur topper i EU

Danmarks digitale infrastruktur topper i EU-Kommissionens nyeste opgørelse inden for «Connectivity».
EU-Kommissionens nylige rapport om den digitale infrastruktur i 28 europæiske lande er godt nyt for Danmark. Inden for området «connectivity» - altså udbredelse, efterspørgsel, tilgængelighed og priser på tværs af de forskellige teleinfrastrukturer, som fastnet, mobilnet og bredbånd via fiber, ligger Danmark samlet set på en førsteplads i EU-undersøgelsen.
En anden kortlægning om fibernet i landdistrikter, sender Danmark op på andenpladsen. To ret markante resultater inden for ”digital infrastruktur”.
Inden for “connectivity” har Danmark fået den højeste score, fulgt af Luxembourg, Holland, Sverige og Finland. Grækenland, Kroatien og Litauen har den dårligste ”connectivity” inden for digital infrastruktur i Digital Economy and Society Index Report 2019. (DESI).
Danmark blev i 2018 kåret af FN, som den bedste nation i verden inden for offentlig digitalisering. Denne nye undersøgelse fra EU sætter nu en tyk streg under inden for digital infrastruktur. Digitaliseringen af samfundet vil nemlig ikke være meget bevendt uden en tilsvarende sammenhæng i den underliggende digital infrastruktur.
EU’s nye «connectivity» Index kigger på flere forhold om digital infrastruktur, da det både måler på efterspørgsel blandt kunderne og tilgængelighed og forsyning fra selskaber på fast og mobilt bredbånd.
Inden for fast bredbånd handler indexet om tilgængelighed samt adgang til hurtige internetforbindelser på minimum 30 Mbit/s og ultrahurtige forbindelser på mindst 100 Mbit/s og har desuden undersøgt priserne, hvad det koster for forbrugere og virksomheder at få disse forbindelser etableret.
Mobilt bredbånd handler om tilgængeligheden af 4G, adgangen til mobilt bredbånd og en ny indikator, som handler om samfundets parathed til 5G. Alle disse faktorer indgår i «connectivity»w rapporten og placerer Danmark på en samlet førsteplads.
En digital tilslutning til internet betragtes som en social ret i EU.