Danmark vil i front med kunstig intelligens

Danmark vil i front med kunstig intelligens


Regeringen har med sin nationale digitaliseringsstrategi en ambition om, at Danmark inden 2025 skal være blandt de førende lande i verden til at anvende kunstig intelligens. Derfor vil regeringen lægge en national plan for udbredelsen af nye teknologier, og opstille etiske principper for brugen af kunstig intelligens.

Som led i regeringens ambition om at være et af de førende lande i verden inden for anvendelsen af kunstig intelligens,  etablerer regeringen en ny investeringsfond, der får 410 mio. kr. til investeringer frem til 2022. Regeringen vil sammen med bl.a. KL afklare, hvilke teknologier og hvilke projekter som skal prøves af i kommunerne. Ifølge kilder i Finansministeriet er det ikke på nuværende tidspunkt besluttet, hvilke projekter der skal gennemføres og hvordan de skal finansieres. Desuden er der allerede igangsatte initiativer og pengene skal også anvendes til signaturprojekter.
Regeringen ønsker derfor at indgå en aftale med KL og Danske Regioner om en digitaliseringspagt, hvor statslige myndigheder, regioner og kommuner forpligter sig til at samarbejde om den retning, som udstikkes med reformsporet.
I dag bruges kunstig intelligens i en del private virksomheder, mens det kun i begrænset omfang er inde i kommunerne. Men ifølge en KMD Analyse fra september 2018, hvor kommunale beslutningstagere bliver spurgt om anvendelsen af nye teknologier, kan Big Data og Machine Learning være de to næste bølger i kommunernes investeringer.
33 pct. af de adspurgte i kommunerne forventer at implementere Big Data i løbet af de kommende 12 måneder. 29 pct. af beslutningstagerne i kommunerne forventer at implementere Machine Learning. Det er et markant spring i forhold til det nuværende niveau på hhv. 17 pct. og tre pct.
Hvis man sætter machine learning ind i et lidt længere perspektiv, siger 55 pct. af de adspurgte, at teknologien er implementeret i deres kommune om tre år, udover de tre pct., som allerede har implementeret teknologien i dag. Machine learning er i KMD Analysen defineret som computeres evne til på egen hånd at forbedre deres opgaveløsning og kan således rummes inden for begrebet kunstig intelligens.
 
112
Hurtigere identifikation af borgere med hjertestop via avanceret stemmegenkendelse på telefonopkald til akuttelefonen 112. En mere fokuseret og risikobaseret kontrol for snyd med selskabsskat. Og bedre diagnosticering og behandling af patienter med kræft.
Det er eksempler på nogle af de forsøgsprojekter i den offentlige sektor, hvor man i dag afprøver kunstig intelligens. Og står det til regeringen, er det kun begyndelsen.
Som led i reformsporet ’Digital service i verdensklasse’ – det tredje af Sammenhængsreformens i alt seks reformspor – vil regeringen udarbejde en national strategi for kunstig intelligens. Strategien skal være med til at gøre Danmark til et af de førende lande inden 2025, når det gælder brugen af teknologien.
”Kunstig intelligens rummer store muligheder, og overalt i verden er man i disse år for alvor i gang med at tage teknologien til sig. Vi skal også herhjemme bruge kunstig intelligens til bl.a. at styrke vores velfærd og serviceydelser i det offentlige. Derfor går vi nu i gang med at lave Danmarks første nationale strategi for kunstig intelligens, der skal gøre os til et af de lande i verden, som er længst fremme med at bruge teknologien,” siger  innovationsminister Sophie Løhde (V).
Den nationale strategi skal gå på tværs af den offentlige og private sektor og sætte en fælles retning for igangværende og fremtidige initiativer inden for kunstig intelligens.
Strategien skal sikre, at offentlige myndigheder og danske virksomheder har de bedste rammer for at udnytte mulighederne ved kunstig intelligens. Ved at koordinere og fokusere viden og indsatser skal strategien sikre, at vi hurtigere formår at udnytte mulighederne ved kunstig intelligens.
Med afsæt i den nyeste viden på området fra danske og udenlandske forskningsmiljøer skal strategien give svar på, hvordan virksomheder og offentlige myndigheder kan blive bedre til at bruge kunstig intelligens.
Det kan fx ske ved at klargøre og give adgang til data, igangsætte forsøgsprojekter og investere i fælles infrastruktur. Strategien skal desuden bygge videre på de tiltag, regeringen allerede har igangsat for at fremme uddannelse og forskning i digitale teknologier.
”Kunstig intelligens rummer et enormt potentiale for dansk erhvervsliv. Teknologien giver virksomhederne mulighed for at optimere værdikæder og skabe nye forretningsmuligheder. Vi skal nu se, hvordan vi kan give danske virksomheder de bedste betingelser for at gribe mulighederne inden for kunstig intelligens,”  siger erhvervsminister Rasmus Jarlov (K).
 
Etikkken
Den nationale strategi vil også indeholde etiske principper for brugen af kunstig intelligens i Danmark. Principperne skal sørge for, at privatliv, sikkerhed, gennemsigtighed og retfærdighed sikres i anvendelsen.
”Der er ingen tvivl om, at vi i fremtiden – både i den offentlige og private sektor – kan få kolossal gavn af kunstig intelligens, men der også er en række etiske dilemmaer forbundet med at bruge teknologien. Hvem har eksempelvis ansvaret, hvis en robot har stillet en forkert sygdomsdiagnose eller truffet en forkert afgørelse i behandlingen af en sag? Det bliver vi  nødt til at forholde os til. I den nye nationale strategi vil vi derfor opstille etiske principper for brugen af kunstig intelligens, så vi kan have kontrol med, at teknologien bruges forsvarligt,” siger Sophie Løhde.
Regeringen nedsætter også et dataetisk råd.