Bredbåndpuljen har givet hurtigt internet til 12.000 adresser

Bredbåndpuljen har givet hurtigt internet til 12.000 adresser

Bredbåndspuljen har sikret hurtigt internet til i alt 12.000 adresser. De har fået økonomisk støtte til fibernet fra Bredbåndspuljen. Bredbåndspuljen synger nu på sidste vers og udløber i år.
12.000 adresser i Danmark har fået tidssvarende internetforbindelser ved at få medfinansiering fra Bredbåndspuljen. Det oplyser Energistyrelsen.  Der kommer nu en sidste runde for ansøgninger i efteråret 2019, hvor der vil blive uddelt yderligere 100 mio. kr.  Når Bredbåndspuljen udløber i år, vil den blive evalueret på et senere tidspunkt.
Energistyrelsen oplyser, at der fortsat er 142.000 adresser på Bredbåndskortet, dvs. adresser, som har en internetforbindelse på maksimalt 10 Mbit/s ned og 2 Mbit/s op. Adresserne, som optræder på Bredbåndskortet, er berettigede til at kunne søge om penge fra Bredbåndspuljen til hurtigere internet.
I 2018 og i år er der afsat 60 mio. kr. ekstra, så det samlede beløb til statslig støtte til etablering af bredbånd i landdistrikter, løber op i 320 mio. kr.
 
72 adresser i Ringkøbing-Skjern
I Ringkøbing Skjern Kommune ligger 72 af de ejendomme, der har opnået økonomisk støtte gennem Bredbåndspuljen. 
Leder af Digital udvikling og Kommunikation, Jesper Lemming, Ringkøbing-Skjern Kommune siger:
”For tre år siden havde vi godt 8000 adresser i kommunen, som kunne søge om støtte fra Bredbåndspuljen. Sidste år i 2018 havde vi godt 4000 adresser og i år har vi lige over 2600 adresser. Så vi har haft en markant udrulning i kommunen, der er drevet af markedet i de områder, hvor der er en businesscase. De sidste adresser, som vi står tilbage med, er der dog ikke meget, som tyder på, vil blive dækket af markedet. I 2018 fik vi støtte fra Bredbåndspuljen til 72 adresser. Det svarer til under tre procent af de adresser, vi har tilbage, men alle bække små gælder i kampen for at få dækket alle ind,” siger Jesper Lemming.
 
Ikke en krone fra Bredbåndspuljen
Kalundborg Kommune, som også er en landkommune, har slet ikke opnået økonomisk støtte fra Bredbåndspuljen. 
Borgmester Martin Damm, (V), Kalundborg Kommune og næstformand i KL: ”Vi har ikke fået en eneste krone i støtte fra Bredbåndspuljen på trods af, at vi har mange adresser med på Bredbåndskortet. Vi har nu etableret et samarbejde med Fibia om at rulle fiber ud i landdistrikterne, og det er vi godt tilfredse med. Det er det bedste, der er sket med hensyn til udbygning af digital infrastruktur i Kalundborg Kommune – i meget lang tid”.  
Bredbåndspuljen, der blev vedtaget i 2016 af den daværende regering, havde oprindeligt afsat i alt 200 mio. kr. i statslig støtte over fire år. Men de ansøgte beløb fra ansøgerfeltet oversteg klart de beløb, som politikerne havde afsat i puljen. Derfor har der også undervejs lydt kritik af størrelsen af Bredbåndspuljen, sammenlignet med de problemer, den var sat til at skulle løse. Den var underdimensioneret, lød kritikken. Bredbåndspuljen var et bredt, politisk forlig, som skulle hjælpe landdistrikter og tyndt befolkede områder, hvor det er for dyrt at grave kabler ned over store afstande til ganske få husstande, som ikke kunne få hurtige internetforbindelser på markedsvilkår.
 
Nye problemer frem i lyset
Selv om Bredbåndspuljen har været en positiv oplevelse for de 12.000 ejendomme, der har opnået økonomisk støtte, har den også trukket nye problemer frem i lyset. De ejendomme, som ikke har opnået støtte fra Bredbåndspuljen, men som ligger i nærheden af de bredbåndsstøttede ejendomme, er nu endnu sværere at nå.
 
 
Direktør Jakob Willer, Teleindustrien:
”Bredbåndspuljen har ikke løst problemet for de yderst beliggende ejendomme. Puljen har ikke været målrettet dem. Bredbåndspuljen har dækket dem, der har kunnet samle point nok ved at flere ejendomme er gået sammen i projekter. I virkeligheden har man givet statsstøtte til dem, der har været tættest på at kunne få hurtige internetforbindelser på markedsvilkår uden at kunne få det. Det efterlader de dårligst placerede ejendomme i et hul. De står stadig uden muligheder. Det positive er, at vi nu er enige om at ville løse det problem”.
Jesper Lemming: ”De 72 adresser, som har opnået støtte fra Bredbåndspuljen, løser ikke alle problemer for Ringkøbing-Skjern. Bredbåndspuljen er ikke et redskab, der kan stå alene, som den er nu. Vi har et digitalt samfund, og vi har nogle ejendomme placeret på adresser, som der ikke umiddelbart findes digitale løsninger for. De ejendomme er vi nødt til at hjælpe, fordi digitaliseringen omfatter alle. Det skal løses i et samarbejde mellem kommuner, markedet og nogle nye modeller for det,” siger Jesper Lemming.
Han sidder i arbejdsgruppen ”udbudsproces”, som er en af de fem arbejdsgrupper, der blev nedsat af den tidligere regering, og som arbejder på at udtænke nogle modeller for tildelingskriterier om, hvordan man kan løse de problemer for de yderst placerede ejendomme.