Automatisering baner vejen for datadrevne beslutninger

Automatisering baner vejen for datadrevne beslutninger

Automatisering og effekterne af at bruge data som beslutningsgrundlag er starten på en ny tidsalder. Kontorchef Ghita Thiesen, Center for Digitalisering og Teknologi, KL: ”Automatiseringen handler om at opnå ny viden og give bedre service. Samtidig skal vi værne om borgernes tillid og tænke sikkerhed ind i datagrundlaget.”

I Syddjurs Kommune har man læst metadata for sager og dokumenter over i Støttesystemet Sags- og Dokument-indekset for at kunne se data og adviser i SAPA. Med SAPA handler det om helhedsorienteret sagsbehandling med indsigt i sager og dokumenter og mulighed for advisering på tværs af alle systemer. Målet er at få mere kvalitet i kommunens service til borgerne. SAPA er et kæmpe skridt i retning af at skabe øget overblik og skarpere timing for sagsbehandlernes arbejde.

I Ballerup Kommune har it-afdelingen udviklet ”et system, der automatisk koordinerer sagsbehandleres bevillinger, indstillinger og faktureringer og effekter over for de børn og unge, som kommunen får underretninger om. Vores forventning er, at budgetterne kommer til at passe med den indsats, der bliver gjort,” siger digitaliseringschef Jens Kjellerup, Ballerup Kommune.

I Nordsjælland knokler softwarerobotter med at automatisere manuelle processer. Helsingør Kommune har 16 robotter og Fredensborg Kommune har ni. De sparer penge og de er med til at effektivisere. KL og KOMBIT har lavet et nyt videncenter om RPA og automatisering, som er tilgængeligt på internettet.