Adam Lebech: ”Det digitale Danmark konsoliderer sig”

Adam Lebech: ”Det digitale Danmark konsoliderer sig”

Digitaliseringen har varet i snart 15 år. Nu begynder de store resultater for alvor at komme. ”Det digitale Danmark konsoliderer sig,” siger vicedirektør Adam Lebech, Digitaliseringsstyrelsen.

Der har været et hav af internationale undersøgelser i løbet af årene om, hvilket land i verden, der bærer førertrøjen inden for digitalisering. Den seneste undersøgelse, som er udgivet af FN i sommer, placerer Danmark på en førsteplads inden for digitalisering af den offentlige sektor. En berettiget placering set i lyset af de digitale resultater, der tikker ind.

”Det er korrekt. Digitaliseringen og konsekvenserne af den digitale transformation, som samfundet går igennem, sætter sig som resultater. Det digitale Danmark er i fuld gang med at konsolidere sig. Det er utrolig positivt,” siger vicedirektør Adam Lebech, Digitaliseringsstyrelsen.

Og i virkeligheden kan man godt postulere, at Danmark har taget den lange vej til at nå resultaterne. Der er ikke sprunget over, hvor gærdet er lavest. Med digitaliseringsstrategier i kommuner, regioner og stat. Og nu med det fælles digitale samarbejde om rammearkitekturen, hvor kommuner, regioner og statslige myndigheder arbejder sammen digitalt efter de samme retningslinjer i Fællesoffentlig Digital Arkitektur, hvor formålet er at skabe sammenhæng på tværs af den offentlige sektor.

Adam Lebech har arbejdet med digitalisering i en årrække i forskellige sammenhænge. Han glæder sig oprigtigt over, at de ”store resultater af mange års målrettet arbejde begynder at sætte sig”.

 

Digitaliseringsklar lovgivning

Digitaliseringsklar lovgivning har i snart 10 år været et emne. Lovgivningen har været en barriere for digitaliseringen. Men ifølge Adam Lebech er det først nu, det for alvor slår igennem. I januar i år indgik alle Folketingets partier en aftale om, at der skal ”ryddes op i det offentlige bureaukrati, så der kan frigøres tid og ressourcer til borgernær service,” som det hedder i forligsteksten.

”Der er stor interesse fra kommunernes side for digitaliseringsklar lovgivning. Det er et arbejde, der har stået på i snart 10 år. Vi opnår større modenhed og begynder at se resultaterne. F.eks. inden for faktureringsstandarder er der kommet stigende modenhed – så stor, at EU nu også har fastsat en standard på området, inspirereret af den danske standard,” siger Adam Lebech.

Det er 12 år siden, at det offentlige indførte digitale fakturaer. Siden kom der åbne standarder, så det offentlige også kunne udveksle fakturaer. Nu har EU som sagt taget den danske standard til sig og dermed har digitaliseringen i Danmark sat et lille aftryk i Europa for digital sammenhæng. Og der kommer flere digitale standarder i EU, så der også kommer større sammenhæng i EU.

«Det vi prioriterer op er, at fremtidens lovgivning skal være digitaliseringsparat. Der er en række principper, som gælder for det. Reglerne skal være relevante. Reglerne skal være mere objektive. De skal bygge på de samme data. Indenfor en lov skal myndighederne bruge de samme begreber. Eksempelvis Indkomstoplysninger skal være ens på tværs af det offentlige. Det er jo almindelig sund fornuft. Men det er en kæmpe opgave at få tingene til at hænge bedre sammen. De data, vi har i det offentlige, skal vi blive bedre til at genbruge”.

Adam Lebech pointerer, at det offentlige ikke kan digitalisere og automatisere alt. Der vil stadig være brug for regler, som kræver et professionelt skøn. Men regler, som ikke kræver et skøn, kan i mange tilfælde automatiseres, og det bliver den næste bølge.

”Der er ingen, der synes det er godt, at borgerne hos en myndighed skal indscanne sine lønsedler, mens data et andet sted blot kan trækkes fra e-indkomstregistret. Det giver kun mening at bruge de samme definitioner, når der ikke er brug for et professionelt skøn.”

”Vi skal have kigget reglerne igennem. Det skal være bedst muligt for borgerne og samtidig skal der spares administration i det offentlige,” siger Adam Lebech.

Han peger på, at det er overflødigt, at ældre medborgere selv skal huske at søge om pension, når det offentlige har CPR-nummer og adressedata, som kan automatisere udbetalingen af pensioner. Det kræver bare ændring af reglerne. Her kan det gøres enklere for borgeren samtidig med at det offentlige kan spare penge på administration.

”Vi skal automatisere mere, og vi kan gøre det med digitaliseringsklar lovgivning,” siger Adam Lebech.

 

Digital Post

Digital Post er et andet område, hvor digitaliseringen har slået igennem og nu er i gang med skabe store resultater.

”Det går rigtig godt med Digital Post. Ikke kun med infrastrukturen. Der er vi nået i mål. Nu er vi i gang med at konsolidere resultater. Væksten i forsendelser stiger rigtig flot i kommunerne. Hvornår har du sidst fået et brev fra din kommune? Der blev sendt 126 mio. forsendelser i 2017. Væksten er fortsat ind i 2018. Vi er for alvor ved at få al post fra det offentlige ind i den digitale postkasse. Det er en stor besparelse. Vi har været i mål med infrastrukturen et stykke tid, men nu bliver den digitale infrastruktur også udnyttet.”

Han tilføjer, at det er under 10 pct. af befolkningen, der nu er undtaget fra digital post.

 

NemID

NemID er den bredest favnende digitale infrastruktur. 

4.829.000 borgere har NemID med offentlig digital signatur.

I 2017 var der 704.198.315 transaktioner med NemID, hvoraf 223.406.587 var til det offentlige.

NemID kan anvendes til log-in i netbankerne, på offentlige tjenester samt på ca. 400 private tjenester.

I den første måned med NemID på mobilen blev den taget i anvendelse af mere end 500.000 danskere.

”Danskerne fører i EU med digital selvbetjening. 88 pct. af danskerne har besøgt de offentlige myndigheders hjemmesider, mod 48 pct. af EU-borgerne som helhed” siger Adam Lebech.