Aarhus indfører MinUddannelse på alle skoler

Aarhus indfører MinUddannelse på alle skoler

Aarhus er i gang med at rulle læringsplatformen MinUddannelse ud på alle kommunens skoler. De første tilbagemeldinger er positive, men det er også klart, at der helt generelt skal ske en modning af løsningerne for at dække behovene.
Mette Hardis Jakobsen, konsulent, Læring og Udvikling i Aarhus Kommune og indtil for få uger siden lærer på Mårslet Skole og Per Søndergaard, lærer på Læssøesgades Skole i Aarhus, er en del af ”De 32+”, som er en gruppe frikøbte it-ressourcepersoner, der står for at introducere nye tiltag på skolerne. De har netop afsluttet 1. modul i introduktionen af MinUddannelse på samtlige 48 skoler i kommunen.
”De første reaktioner fra lærerne har været positive. Der har selvfølgelig været mange diskussioner og nogle helt valide bekymringer i forhold til at skulle arbejde på en ny læringsplatform, men lige nu koncentrerer vi os om at præsentere funktionaliteten, så lærerne kan begynde at skabe det indhold, der giver værdi for læringen,” siger Per Søndergaard.
Ifølge Mette Hardis Jakobsen er der også sket en vis afdramatisering ved at komme i gang med at bruge platformen.
”Mange lærere er jo allerede vant til at arbejde på forskellige digitale platforme og kan konstatere, at det er ikke så svært. Samtidig holder vi jo også fast i, at god undervisning er en meget nuanceret størrelse, og bare fordi der ligger et lækkert undervisningsforløb på platformen, så bliver selve undervisningen jo ikke automatisk fantastisk,” siger hun.
 
Behov for modning
På trods af de første positive erfaringer er der områder, hvor der stadig udestår meget udvikling.
”De største udfordringer ligger i forhold til indskolingen og specialområdet. Systemet er meget teksttungt, og det er naturligvis et problem, der skal løses med noget, der er mere visuelt orienteret. Et andet vigtigt punkt er at kunne afspejle progressionen hos den enkelte elev, så det ikke ender i en ren afkrydsningsøvelse, hvor man bare sætter flueben ud for hvert læringsmål,” siger Per Søndergaard.
Dennis Møller Hansen, sektionsleder i Læring og Udvikling, ser også et stort behov for yderligere modning af markedet.
”Lige nu er der ingen af systemerne, der understøtter arbejdet med elevernes personlige og sociale kompetencer, og det er noget, vi har stor fokus på i Aarhus. Derudover skal ledelsescockpittet også udvikles yderligere,” siger han.
 
Få leverandører
Markedet for læringsplatforme er nyt, og med KMD’s opkøb af UVdata og dermed MinUddannelse er feltet af leverandører skrumpet ind.
”Alle systemerne på det her marked er jo umodne, så ligegyldigt hvad man vælger, vil man ikke få noget, der bare kan det hele,” siger Mette Hardis Jakobsen og fortsætter:
”Det bliver meget vigtigt, at de relativt få leverandører er villige til at lytte til brugernes feedback. I den forbindelse er det jo ikke nødvendigvis positivt med meget få dominerende leverandørerne, for hvem vil de lytte til blandt de mange brugere af systemet?”
Lone Juric, som er programleder, peger på et misforhold mellem de oprindelige intentioner med Brugerportalsinitiativet, som indførelsen af læringsplatforme hører under, og så den nuværende markedssituation:
”Målet med Brugerportalsinitiativet var blandt andet at skabe et mangfoldigt marked på dette område, men på det seneste har vi rent faktisk set en indsnævring.”
 
Skiftede til MinUddannelse
I udvælgelsesprocessen lænede Aarhus sig tæt op ad kravspecifikationerne fra KL kombineret med enkelte specifikke Aarhus-krav. Vejen mod valget af MinUddannelse har dog budt på et par bump og omkørsler. Man blev opmærksom på nogle fejl i udbudsbetingelserne og valgte derfor at lade udbuddet gå om. I den nye runde blev KMD Educa valgt, men da KMD opkøbte UVdata – og dermed løsningen MinUddannelse – og meldte ud, at KMD Educa ville blive udfaset, valgte man at skifte til MinUddannelse.
”Rent timingmæssigt var det muligt for os at skifte, da vi på det tidspunkt endnu ikke havde igangsat nogle aktiviteter med KMD Educa. Rent juridisk var vi også på sikker grund, da substitueringen skete på de samme kontraktvilkår som ved valget af KMD Educa,” fortæller Lone Juric. Men er det så det bedste system, man har fået – når der tidligere er valgt to andre?
”Vi har fået det bedste system til den rigtige pris. Der har jo været mange forskellige parametre i spil i udvælgelsesprocessen ud over selve systemet – eksempelvis pris, service og samarbejde med leverandøren – og vi mener, vi samlet set er landet på den bedste løsning,” siger Lone Juric.
 
Det rigtige anvendelsesniveau
Ifølge Per Søndergaard har det formentlig været en fordel, at hele processen blev forlænget, da man dermed har haft mulighed for at få diskuteret nogle af de helt principielle spørgsmål til bunds, inden man begyndte at rulle en løsning ud.
”Vi har været igennem diskussionen om selve præmissen med at arbejde med læringsmål og synlig læring, så selvom der selvfølgelig stadigvæk kan være nogle bekymringer og forbehold, så kan vi nu have fokus på at lære selve løsningen at kende,” siger han.
Mette Hardis Jakobsen peger på vigtigheden af at finde det rigtige niveau for anvendelsen af læringsplatformen.
”I forbindelse med introduktionen af MinUddannelse taler vi meget om, at man jo ikke behøver at opstille læringsmål for alt, man foretager sig i undervisningen. Man kan i princippet gøre det helt ned på lektionsniveau, men hvis det giver mere mening at gøre det på forløbsniveau, skal man vælge at gøre det,” siger hun.
Der er ikke udstukket detaljerede retningslinjer fra centralt hold om selve anvendelsen af læringsplatformen, eksempelvis med hensyn til på hvilket niveau, man opstiller læringsmål.
”Læringsplatformen er overordnet set et værktøj, der skal understøtte læringsprocessen, men hvor meget, man bruger det og hvordan, må man beslutte lokalt,” siger Lone Juric.
 
Nødvendigt med et system?
Introduktionen af læringsplatforme i folkeskolen udspringer af skolereformen og beslutningen om at arbejde med læringsmål og synlig læring. Men har det været nødvendigt at indføre et nyt system for at forfølge det mål? Hvilken værdi vil en læringsplatform egentlig tilføre undervisningen?
For Dennis Møller Hansen ligger svaret i selve ordet læringsplatform.
”Læringsplatformen giver værdi ved at understøtte børnenes læring, og det sker ved at være et samlingssted for informationer og for de aktører, der er omkring børnene – ikke mindst ved i endnu højere grad end tidligere at invitere forældrene ind i et samarbejde i forhold til deres børns læring.”
Indførelsen af en læringsplatform ligger ifølge Dennis Møller Hansen også fint i forlængelse af et arbejde, der er pågået i flere år.
”Det er en naturlig del af den opgave, vi længe har haft med at gå fra vurderingsdata til læringsdata, som vi kan bruge fremadrettet til at styrke det enkelte barns læring. Og vi ved, at denne type systemer kan understøtte transparens, fokus, systematik og en vis ensartethed, der er gavnlig for læringen.”
 
Kulturforandring
Dennis Møller Hansen understreger, at man ikke ser arbejdet med introduktionen af læringsplatformen som ”implementering”, men snarere en del af en større bevægelse.
”Vi taler om en kulturforandringsproces, som vi skal have et setup til løbende at understøtte.
Per Søndergaard ser som lærer gode muligheder i en læringsplatform i det daglige arbejde.
”Det gode ved en læringsplatform er, at den samler og skaber sammenhæng mellem elevplaner, årsplaner og læringsforløb. Så jeg ser platformen som det sted, hvor jeg planlægger min undervisning, og som jeg bruger som afsæt i mine lektioner,” siger han.